| ||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]()
Find denne side på adressen
|
DMU, Fyns Amt og Sønderjyllands Amt Stadig enkelte steder med iltsvind midt i novemberDMU og de berørte amter har nu undersøgt om der fortsat er iltsvind på de steder hvor bundvandet manglede ilt i oktober. Resultaterne viser, at iltsvindet nu er overstået de fleste steder, som det er normalt for årstiden. I nogle dybe områder af bælterne, Det sydfynske Øhav og sønderjyske fjorde var der dog fortsat iltsvind midt i november. DMU venter at de kommende dages blæst vil reducere iltsvindet, evt. fjerne de sidste rester af iltsvindet for i år. I uge 46, 10.-14. november, var der stadig iltsvind i de dybe render i det nordlige Storebælt samt i Flensborg yderfjord, og kraftigt iltsvind i de dybeste dele af det sydlige Lillebælt, Det sydfynske Øhav og Åbenrå Fjord, mens iltsvindet nu var ophørt i det sydlige Kattegat og Øresund. DMU har i uge 46 undersøgt iltforholdene i de åbne indre farvande og kun observeret iltsvind (3-4 mg/l) i de dybe render i det nordlige Storebælt fra Sjællands Odde til Sprogø. Iltsvindet i slutningen af oktober i det sydlige Kattegat og Øresund var ophørt. Fyns Amt og Sønderjyllands Amt har fulgt udviklingen i iltforholdene i deres områder, hvor der sidst i oktober stadig var iltsvind, nemlig det nordlige Storebælt, det sydlige Lillebælt, Det sydfynske Øhav og Flensborg Fjord. I det nordlige Storebælt har det iltfattige bundvand siden slutningen af oktober flyttet sig frem og tilbage, så der i en periode ikke blev observeret iltsvind i området, men i uge 46 var det igen tilbage i de dybe render. I det sydlige Lillebælt var der i uge 46 iltsvind nord for Als på dybder større end 27 m og kraftigt iltsvind (1,7 mg/l) dybere end 29 m. I bassinet mellem Als og Ærø lå iltsvindet i 30 m dybde og kraftigt iltsvind (1,2 mg/l) fra 31 m. I Ærøbassinet i Det sydfynske Øhav var der ikke længere svovlbrinte i bundvandet, men stadig iltfrit ved bunden. Iltsvind og kraftigt iltsvind startede her i henholdsvis 25 m og 26 m dybde. I Åbenrå Fjord var der iltsvind på dybder større end 24 m og kraftigt iltsvind på dybder større end 29-30 m. I den yderste del af Flensborg Fjord var der iltsvind på dybder større end 29 m. Der var således fortsat iltsvind i et ca. 555 km² stort område af de sønderjyske kystvande. De kommende dages kraftige vind fra vest vil sætte gang i udskiftningen af bundvandet og derved reducere, evt. helt fjerne de sidste rester af iltsvind. Yderligere information kan findes på: www.fyns-amt.dk www.sja.dkSeneste iltrapportDMU's Afdeling for Marin Økologi udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september, oktober måned.
Iltsvindskort
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Ole Schou Hansen |
|
| 01.11.2007 | |
DMU | dmu@dmu.dk |
||
| Box 358 | Frederiksborgvej 399 | 4000 Roskilde | T: 4630 1200 | ||
| CVR: 10859387 |
| EAN: 5798000867000 |