English
        
 

Luftudsigten er et tilbud til danskerne

Det er specielt mennesker med luftvejslidelser, som f.eks. astma og bronkitis der vil have nytte af at bruge luftudsigten, men også mennesker uden luftvejslidelser vil kunne have glæde af de daglige meldinger. Så længe koncentrationerne af luftforureningen ligger under EU's grænseværdier er det i de fleste tilfælde en individuel sag om man føler sig generet af - eller er specielt følsom overfor - luftforureningen. Derfor er det svært at lave generelle retningslinier for hvordan man skal forholde sig. Det anbefales at man selv følger med i luftudsigten for at se om der er en sammenhæng mellem ens velbefindende og luftforurening.

Det skal understreges at EU's grænseværdier for de enkelte stoffer meget sjældent eller aldrig bliver overskredet i Danmark. Luftudsigten skal ikke forstås som en advarsel om at blive inden døre. I stedet er luftudsigten et tilbud i stil med vejrudsigten. Hvis vejrudsigten siger regnvejr, kan man tage den simple forholdsregel at medbringe en paraply når man skal ud. På samme måde kan man, hvis man er særligt udsat, tage den simple forholdsregel at blive hjemme i de timer hvor der er særlig høj luftforurening.

0

Henvendelse om denne sides indhold: Helge Rørdam Olesen
Revideret 19-6-2012

Den rolle, som det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser har haft, varetages nu af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet i samarbejde med faglige institutter ved Aarhus Universitet - specielt Institut for Miljøvidenskab og Institut for Bioscience.