Forside	Nyt	Viden	Om DMU	Kontakt os	Søg	In English

Hvad koster det at få mere natur?

Spangebæk mellem Søsum og Stenløse. Ved at udlægge en bræmme langs vandløbet til vedvarende græsning får engens vilde dyr og planter et refugium. Foto: DMU/ Jesper S. Schou

DMU har set på omkostningerne ved at gå over til et mere ekstensivt landbrug for at fremme naturen.Analyserne viser at de årlige omkostninger udgør 2-6.000 kroner pr. hektar. Det billigste er at lade marken ligge som naturareal uden for omdrift, mens forskellige former for pleje og græsning er dyrere.

Det har været kritiseret at der ikke er regnet på omkostningerne ved de planer som det såkaldte Wilhjelmudvalg fremlagde i sensommeren. Der har imidlertid været regnet på en række delelementer, som samlet kan give et billede af omkostningerne ved Wilhjelmudvalgets mere konkrete anbefalinger. Syv af de 18 rapporter fra underudvalgene handler faktisk om miljøøkonomi, og det er dermed et område hvor der ligger et betydeligt antal analyser. Seniorforsker Jesper S. Schou, DMU, var med til en række miljøøkonomiske analyser som blev udført i de sidste måneder af udvalgets arbejde:
- Et af problemerne var at udvalget først skulle definere hvilke tiltag man ville have regnet på. Det er på sin vis naturligt nok men det betød at vores arbejde foregik sideløbende med de afsluttende forhandlinger.

Jesper S. Schou var bl.a. ansvarlig for at analysere omkostningerne ved at gennemføre udvalgte tiltag i landbruget for at styrke den biologiske mangfoldighed. Tiltagene blev udvalgt på grundlag af anbefalinger fra Wilhjelmudvalgets undergrupper for landbrug og natur. Resultaterne er sammenfattet i figuren nederst på siden. Jesper S. Schou og hans kolleger Flemming Møller og Katja Birr-Pedersen har ikke forsøgt at prissætte de naturgoder der opnås ved de forskellige tiltag. Han forklarer:
- Man kan bedst bruge tallene til en indbyrdes sammenligning. Fx kan man spørge om gevinsterne i form af natur-, landskabs- og rekreative goder ved ekstensiv afgræsning er så store at de kan opveje en årlig merudgift på omkring 3.500 kr. pr. hektar sammenlignet med et naturareal der slås en gang årligt, siger Jesper S. Schou.

Eksempel: Ekstensivering af landbruget langs et vandløb

Det er klart det ville have været billigere at gå over til 100 procent ekstensivt høslæt eller udlægge det til rent naturareal. Man kan så spørge om indsatsen er pengene værd, målt som forbedringer i naturen. Jesper S. Schou vurderer at der p.t. kun er grundlag for at vurdere dette ud fra kvalitative betragtninger: Dels kan biologerne endnu ikke opgøre de præcise naturmæssige gevinster, dels har økonomerne endnu kun i få tilfælde gennemført de nødvendige prissætningsstudier. Først når dette er gjort vil det være muligt at gennemføre en egentlig cost-benefit analyse.

Så meget koster det at ekstensivere landbruget langs 5 km vandløb til en blanding af ekstensivt høslæt og græsning af køer og kalve (velfærdsøkonomisk beregning).
Omlægning af 50 ha til ekstensiv høslæt	92.500 kr
Omlægning af 50 ha til ekstensiv græsning (ammekøer)	305.750 kr
Reducerede omkostninger til vandløbspleje af 5.000 m vandløb	-21.500 kr
Reducerede omkostninger på 50 ha med 20 års omdriftshorisont	-5.750 kr
Meromkostninger i alt	371.000 kr
Meromkostninger pr ha	3.710 kr

Så meget vil det koste at gennemføre en række udvalgte tiltag i landbruget for at fremme den biologiske mangfoldighed. Priser er angivet som årlige omkostninger pr. hektar (såkaldt tabt velfærdsøkomnomisk jordrente.

2002-03-14