Forside	Nyt	Viden	Om DMU	Kontakt os	Søg	In English

Foto: Kaj Halberg	Nye skarvkolonier holdes i skak Af Seniorforsker Thomas Bregnballe

Lodsejerne har siden 1994 haft mulighed for at skræmme skarver bort fra nye kolonier og regulere klækningen af æg i nye kolonier på jorden. Sammen med en række ulovlige indgreb har det betydet at redeindholdet er gået tabt i 15.000 reder i perioden 1994-2001. DMU vurderer at indgrebene har ført til at ynglebestanden nu stabiliserer sig på et niveau der ligger mindst 4.000 ynglepar under det niveau bestanden ville have nået uden indgreb.

Skarvkolonier 2001. Med en aktionsradius på omkring 25 km udnytter skarverne måske i dag 70 % af fødemulighederne i Danmark.

Det fremgår af en ny rapport fra DMU. Det er Skov- og Naturstyrelsen som har bedt DMU vurdere effekten af de forskellige forsøg på at holde skarverne i skak.
Fra 1995 til 2001 er der årligt foretaget indgreb i 4-15 nye og fortrinsvis mindre kolonier i et forsøg på at sætte et "stop for dannelsen af nye kolonier", hvor Skov- og Naturstyrelsen tillod en række exceptionelle virkemidler for at dæmme op for konflikterne med bundgarnsfiskeriet. Rapporten viser hvor svært det er at forhindre skarverne i at yngle. Hvis man skal forhindre skarven i at danne en ny koloni, skal man sætte ind med effektive skræmmemetoder straks skarverne ankommer om foråret. Hvis skarverne har anlagt reder på jorden, kan man sprøjte æggene med paraffinolie, så fostrene dør, og forældrene fortsætter med at ruge frem for at fl ytte til et nyt sted. Behandlingen skal gentages 3-4 gange gennem ynglesæsonen fordi ikke alle skarver lægger æg samtidig.
De folk der har grebet til selvtægt, har især kastet sig over store, etablerede kolonier, oftest ved at ødelægge æg eller udsætte mink og andre rovdyr. De ulovlige indgreb har resulteret i nedsat ynglesucces i omkring 20 kolonier, men i fl ere tilfælde har det blot ført til at skarverne har spredt sig og forsøgt at danne nye kolonier.

Foto: Kaj Halberg
Ved at sprøjte skarvernes æg med paraffi nolie dræber man fostrene, samtidig med at skarven ruger videre og dermed ikke får nogen unger i den sæson. Metoden kan dog kun anvendes til reder på jorden og må normalt gentages fl ere gange årligt.

Forfatterne konkluderer at de samlede indgreb har ført til at vi har fået mindst 4.000 færre ynglepar, svarende til omkring 10 % af det antal reder der taltes i 2002. Det har dog næppe ført til en begrænsning af ungeproduktionen på mere end 5 %, og forskerne vurderer at der fortsat er et overskud af ikke-ynglende skarver som kan overtage pladsen, fx hvis en ynglende skarv dør. Så på landsbasis har effekten af indgrebene været behersket.
I en række lokalområder har bekæmpelsen imidlertid resulteret i at der ikke er blevet dannet nye kolonier, og at man har dæmpet væksten i eksisterende kolonier. /jcp

2002-09-05