Doktor i stress hos småkravl

Seniorforsker Martin Holmstrup forsvarede den 10. januar sin doktorafhandling om hvordan jordbundsdyr reagerer på frost og tørke. Det er vigtigt at vide hvordan dyrene reagerer på disse basale stressfaktorer når fx forskerne ønsker at undersøge dyrenes reaktion på klimaændringer og kemikalier.

Martin Holmstrup har undersøgt hvordan hvirvelløse dyr som regnorme og springhaler overlever frost og tørke. De flygter ikke nødvendigvis »langt« væk sådan som vi kender det fra de store regnorme. Mange af dem bliver men klarer sig ved at fylde kroppen op med anti-frostvæsker som fx sukkerstoffer. Hvis man ser på en klump frosthård jord, vil man se at den er tør på overfladen fordi frosten binder vandet. Dermed bliver dyrene udsat for tørke. Det er derfor ikke tilfældigt at Martin Holmstrup har valgt at undersøge påvirkningen af dyrene fra de to stress-faktorer samtidig.

	Springhaler klarer perioder med frost ved at dehydrere og danne antifrostvæsker i kroppen. Billederne viser springhalen Onychiurus arcticus under normale forhold (øverst) og i dehydreret form.

Perspektivet i Martin Holmstrups forskning rækker langt videre end til de regnorme og springhaler i jorden, han primært har undersøgt. Han er nemlig kommet på sporet af mere generelle mekanismer som bestemmer hvordan organismer kan overleve stress-påvirkninger som kulde og tørke. Dette kan fx også være afgørende for hvordan dyr og planter reagerer på klimaændringer. Martin Holmstrup vurderer derfor at det er almindeligt at de frost-tolerante hvirvelløse dyr i jordbunden danner anti-frostvæske for at beskytte sig mod kulde.

Martin Holmstrup og hans kolleger i DMU har også vist at miljøfremmede stoffer kan nedsætte organismernes evne til at klare kulde og tørke. Når forskerne skal vurdere miljøfremmede stoffers giftighed, vil det derfor være vigtigt også at undersøge giftigheden under disse stressforhold.

Arbejdet med stress-faktorerne har bragt Martin Holmstrup med ind i et nyoprettet »Stress-center« ved Århus Universitet. Her skal han til at undersøge hvordan bananfluen tilpasser sig høje og lave temperaturer. Alle bananfluens gener er allerede kortlagt. Ved hjælp af en ny teknik er det muligt at se hvilke gener der »tændes og slukkes«, når forskerne stresser bananfluen. Resultaterne kan føre til en helt ny forståelse af hvordan dyr og planter håndterer stress.

Martin Holmstrup forsvarede sin afhandling, »Strategies for cold and drought tolerance in permeable soil invertebrates«, på Århus Universitet. /JCP

Seniorforsker Martin Holmstrup, mho@dmu.dk