Jord Vand Luft Dyr og planter Grønland Samfund
  Udgivelser Overvågning Om DMU Viden for alle Nyheder
 
In English
 

Det kan være en god forretning for samfundet at beskytte drikkevandet ved at lægge jorden brak


Jesper S. Schou
Foto: DMU

DMU har analyseret tre forskellige strategier til at beskytte drikkevandet. Braklægning under EU's landbrugsordninger viser sig at være den strategi som fører til de laveste omkostninger for samfundet, mens skovrejsning er den dyreste løsning. Skovrejsning kan kun konkurrere med braklægning, når den nye skov plantes i umiddelbar nærhed af boligområder.

Foto: Jens Chr. Pedersen. DMU.

Formålet med undersøgelsen har været at belyse de økonomiske konsekvenser af udvalgte strategier til at beskytte drikkevandet i et landbrugsområde i Viborg Amt. Seniorforsker Jesper S. Schou har sammenlignet prisen for braklægning under EU's hektarstøtteordning, 20-årig braklægning under de danske ordninger for MiljøVenligt Jordbrug (MVJ) samt skovrejsning. Alle strategierne medfører at belastningen af grundvandet med kvælstof og sprøjtegifte ophører fra arealerne.

Jesper S. Schous analyser viser at braklægning under EU's hektarstøtteordning er den strategi der fører til de laveste omkostninger. Omkostningerne for at rejse ny skov er næsten tre gange højere. Også braklægning under MVJ-ordningerne fører til markant lavere omkostninger end skovrejsning.

Skovrejsning eller brak? DMU's undersøgelser viser at hvis det drikkevandsområde man vil beskytte ligger i nærheden af et boligområde og der ikke er anden skov i nærheden er det samfundsøkonomisk set en god ide at plante skov. Ellers kan det bedre betale sig at lægge området brak.. Foto: SNS/H. Stan

Det er en væsentlig pointe at skovrejsning er den dyreste løsning for samfundet, selv om bl.a. rekreative værdier ved skoven er medtaget i analysen. Dette er i modstrid med det ofte fremførte argument at skovrejsning er ønskelig i drikkevandsområder fordi det også giver andre fordele ud over beskyttelsen af grundvandet. Schou har derfor foretaget en følsomhedsanalyse af betydningen af de rekreative gevinster. Denne viser at den rekreative gevinst ved skovrejsning skal øges med en faktor 15 for at kunne konkurrere økonomisk med braklægningen. Det svarer til at skoven skal placeres i umiddelbar nærhed af et villakvarter eller lignende.

Analyserne er en del af ARLAS-projektet hvor der har været arbejdet med udvikling af redskaber til scenarieanalyser. Projektet er fi nansieret af forskningsprogrammet: Arealanvendelse - jordbrugeren som landskabsforvalter.

Seniorforsker Jesper S. Schou, jss@dmu.dk

 

0


Helle Thomsen

01.11.2007


DMU  | dmu@dmu.dk  

Box 358 | Frederiksborgvej 399 | 4000 Roskilde | T: 4630 1200

 CVR: 10859387

 EAN: 5798000867000