Sådan står det til med vandmiljøet De væsentligste resultater af årets rapporter gennemgås herunder.
Vandløb
Miljøet i vandløbene er kun i mindre omfang påvirket af belastningen med næringssalte. De væsentligste problemer i vandløbene skyldes at næsten alle vandløb er udrettede og regulerede, og at de stadig bliver oprenset og grøden bliver skåret. I 2002 opfyldte mindre end halvdelen af vandløbene målsætningerne for vandløbskvalitet.
Søer
Kvælstof og fosfor giver øget algevækst. Kun 4 af de 31 undersøgte søer opfyldte amternes mål for vandkvaliteten i 2002. Siden 1989 er vandet blevet lidt klarere i de søer hvor tilførslen af fosfor fra spildevand er faldet markant. Derimod er der ikke sket forbedringer i de søer hvor udvaskning af fosfor fra markerne er den primære kilde. For de fleste søer vil målet således kun kunne opfyldes hvis udvaskningen fra de dyrkede arealer og fra spredt bebyggelse mindskes.
|
Fjorde og hav
Næringssalte fører til opblomstring af alger og iltsvind, især i de kystnære områder. På trods af det omfattende iltsvind i 2002 er der begyndende tegn på forbedringer i havmiljøet i de områder hvor tilførslen af kvælstof og fosfor fra især spildevand er faldet.
Målsætningerne er kun opfyldt i Dybsø Fjord samt i de åbne dele af Nordsøen og Skagerrak. Koncentrationerne af næringssalte er begyndt at falde i fjorde og kystvande, og der er også tydelige tendenser til at der bliver færre alger og mere klart vand.
Grundvand
Nitrat er uønsket i drikkevand, fordi et højt indhold kan være sundhedsskadeligt. I de områder hvor man overvåger grundvandet, indeholdt 16% af vandindtagene mere end 50 mg nitrat pr. liter som er fastsat som grænseværdi i EU's nitratdirektiv. Omkring 1% af det vand, som vandværkerne indvandt i 2002, indeholdt mere end 50 mg nitrat pr. liter. Resultaterne af grundvandsovervågningen tyder på at indholdet af nitrat i det yngste grundvand er faldet i de senere år
Projektchef Jens Møller Andersen,
jea@dmu.dk
|