|
|
Bæverne trives - og skaber ny natur
Man skal helt hen til vandløbene for at se at der er kommet bævere i Klosterheden Plantage, men så er der heller ingen tvivl. Nye dæmninger, afgnavede pilebuske og fældede træer taler deres tydelige sprog: Bæverne har skabt ny dynamik i Flynder Å-systemet. Det fremgår af en ny rapport fra DMU.
Når man kører gennem Klosterheden Plantage syd for Lemvig, kan man godt blive i tvivl om det nu er her der er bævere, for umiddelbart ligner skoven jo sig selv. Men hvis man først bevæger sig ud til vandløbsslugterne og frem til plantagens småbække er der ingen tvivl. Det ville være synd at sige at bæverne er meget diskrete. Godt nok er de relativt sky, men som skovgæst kan man nemt finde gnavespor, afbarkede grene og de karakteristiske stubbe fra de træer bæverne har fældet. Hertil kommer de mange små og større dæmninger som også tydeligt fortæller at her bor der bævere.
Bæverne trives fint i Vestjylland. De 18 bævere Skov- og Naturstyrelsen satte ud i 1999, er i dag blevet til mindst 51 bævere. De har spredt sig til det meste af Flynder Å-systemet, og flere af de mindre vandløb har fuldstændigt ændret karakter. Bævernes dæmninger skaber nemlig damme og vådområder som strækker sig op til 50-100 meter på tværs af ådalene.
Fordele og ulemper
Dammene giver nye levebetingelser for frøer og tudser, isfugle og fiskearter som skalle og hundestejle. Den større afveksling i vandløbet er også en fordel for insekter og andre smådyr i vandet. Odderen er gået frem i området, som i resten af Jylland.
Den største ulempe ved bævernes entreprenørvirksomhed er at dæmningerne i de små vandløb kan være svære at passere for visse fisk. Ål kan normalt passere uden om dæmningerne uden problemer, mens ørreder kun kan passere nogle af dæmningerne. Med tiden danner vandløbet imidlertid omløb ved dæmningerne så også de fisk der svømmer langsomt og ikke springer så godt som ørreden kan passere. Det gælder fx skalle og hundestejle. Forskere fra DMU har gjort status for hvad udsætningen af de 18 bævere fra Elben-området | |
har betydet for naturen. Rapporten vil indgå som fagligt baggrundsmateriale når Ringkøbing Amt i den nærmeste fremtid skal tage stilling til den videre skæbne for bæverne i Danmark.
/jcp
Midlertidig opholdstilladelse Bæveren er et oprindeligt dyr i Danmark, men den forsvandt for omkring 1000 år siden. Formålet med at genindføre bæverne er primært at øge variationen og dynamikken i landskabet.Genudsætningen er ikke sket uden sværdslag. Ringkøbing Amt og Naturklagenævnet har givet en fem-årig dispensation til at udsætte bævere i Klosterheden på betingelse af, at bævernes aktiviteter overvåges. Dispensationen udløber den 22 september 2004. | DMU's projektleder, Jørn Pagh Berthelsen, foran en af de større bæverdæmninger i Risbækken. Bæverne bygger dæmninger for at få en dam bag dæmningen. De bruger bæverdammen til at skjule sig for rovdyr, og den giver dem adgang til føde (bark, blade og vandplanter), plads til at opbevare vinterforråd (under vand) og en transportvej. Foto: DMU/Jens Christian Pedersen |
Skov- og Naturstyrelsen skal inden fristens udløb redegøre for resultaterne af DMU´s overvågning af bæverne og søge om forlængelse af dispensationen.
Uafhængigt af behandlingen i Naturklagenævnet har Danmarks Sportsfiskerforbund anmeldt Skov- og Naturstyrelsen og Naturklagenævnet for de almindelige domstole, fordi de bl.a. mener udsætningen af bæverne ikke var tilstrækkeligt undersøgt og vurderet efter EU's habitatdirektiv. Vestre Landsret afsagde 13 november 2003 en kendelse som helt frikendte Skov- og Naturstyrelsen, men hjemviste sagen til fornyet behandling i Naturklagenævnet. Behandlingen afsluttedes 10. februar 2004 hvor Naturklagenævnet besluttede at fastholde de oprindelige vilkår, idet nævnet vurderer at udsætning af bæver ikke indebærer forringelser af naturtyperne og levestederne for arterne i området eller medfører forstyrrelse der har betydelige konsekvenser for de arter habitatområdet Nissum Fjord er udpeget for.
|
Bæverunge i gang med at spise smågrene ved bredden af Møllesøen som Flynder Å løber igennem, marts 2004. Ungerne fødes maj-juni, så ungen på billedet er ca. 9-10 måneder gammel. Bæverne i Klosterheden har fået unger hvert år siden udsætningen i 1999. De oprindeligt 18 bævere er nu blevet til mindst 51.
Foto: SNS/Thomas Borup Svendsen
| |
|