Jord Vand Luft Dyr og planter Grønland Samfund
  Udgivelser Overvågning Om DMU Viden for alle Nyheder
 
In English
 
8. årgang nr 3, 16/03-2004

Bæverne trives
Notitser
  Nyt forskningscenter
  Nyt EU-projekt
  Randzoner
Printbar version

Arkiv - DMUNyt
Gratis abonnement
Tip en ven
Din vens e-post:

Dit navn:

Bæverne trives - og skaber ny natur

Man skal helt hen til vandløbene for at se at der er kommet bævere i Klosterheden Plantage, men så er der heller ingen tvivl. Nye dæmninger, afgnavede pilebuske og fældede træer taler deres tydelige sprog: Bæverne har skabt ny dynamik i Flynder Å-systemet. Det fremgår af en ny rapport fra DMU.

Når man kører gennem Klosterheden Plantage syd for Lemvig, kan man godt blive i tvivl om det nu er her der er bævere, for umiddelbart ligner skoven jo sig selv. Men hvis man først bevæger sig ud til vandløbsslugterne og frem til plantagens småbække er der ingen tvivl. Det ville være synd at sige at bæverne er meget diskrete. Godt nok er de relativt sky, men som skovgæst kan man nemt finde gnavespor, afbarkede grene og de karakteristiske stubbe fra de træer bæverne har fældet. Hertil kommer de mange små og større dæmninger som også tydeligt fortæller at her bor der bævere.

En svømmende bæver, Foto: Jan Skriver

Bæverne trives fint i Vestjylland. De 18 bævere Skov- og Naturstyrelsen satte ud i 1999, er i dag blevet til mindst 51 bævere. De har spredt sig til det meste af Flynder Å-systemet, og flere af de mindre vandløb har fuldstændigt ændret karakter. Bævernes dæmninger skaber nemlig damme og vådområder som strækker sig op til 50-100 meter på tværs af ådalene.

Fordele og ulemper
Dammene giver nye levebetingelser for frøer og tudser, isfugle og fiskearter som skalle og hundestejle. Den større afveksling i vandløbet er også en fordel for insekter og andre smådyr i vandet. Odderen er gået frem i området, som i resten af Jylland.

Den største ulempe ved bævernes entreprenørvirksomhed er at dæmningerne i de små vandløb kan være svære at passere for visse fisk. Ål kan normalt passere uden om dæmningerne uden problemer, mens ørreder kun kan passere nogle af dæmningerne. Med tiden danner vandløbet imidlertid omløb ved dæmningerne så også de fisk der svømmer langsomt og ikke springer så godt som ørreden kan passere. Det gælder fx skalle og hundestejle. Forskere fra DMU har gjort status for hvad udsætningen af de 18 bævere fra Elben-områdetGnavespor fra bæver, Foto: DMU/Jens Christian Pedersen
har betydet for naturen. Rapporten vil indgå som fagligt baggrundsmateriale når Ringkøbing Amt i den nærmeste fremtid skal tage stilling til den videre skæbne for bæverne i Danmark.
/jcp

Midlertidig opholdstilladelse
Bæveren er et oprindeligt dyr i Danmark, men den forsvandt for omkring 1000 år siden. Formålet med at genindføre bæverne er primært at øge variationen og dynamikken i landskabet.

Genudsætningen er ikke sket uden sværdslag. Ringkøbing Amt og Naturklagenævnet har givet en fem-årig dispensation til at udsætte bævere i Klosterheden på betingelse af, at bævernes aktiviteter overvåges. Dispensationen udløber den 22 september 2004.

DMU's projektleder, Jørn Pagh Berthelsen, foran en af de større bæverdæmninger i Risbækken. Foto: DMU/Jens Christian Pedersen
DMU's projektleder, Jørn Pagh Berthelsen, foran en af de større bæverdæmninger i Risbækken. Bæverne bygger dæmninger for at få en dam bag dæmningen. De bruger bæverdammen til at skjule sig for rovdyr, og den giver dem adgang til føde (bark, blade og vandplanter), plads til at opbevare vinterforråd (under vand) og en transportvej.
Foto: DMU/Jens Christian Pedersen

Skov- og Naturstyrelsen skal inden fristens udløb redegøre for resultaterne af DMU´s overvågning af bæverne og søge om forlængelse af dispensationen.

Uafhængigt af behandlingen i Naturklagenævnet har Danmarks Sportsfiskerforbund anmeldt Skov- og Naturstyrelsen og Naturklagenævnet for de almindelige domstole, fordi de bl.a. mener udsætningen af bæverne ikke var tilstrækkeligt undersøgt og vurderet efter EU's habitatdirektiv. Vestre Landsret afsagde 13 november 2003 en kendelse som helt frikendte Skov- og Naturstyrelsen, men hjemviste sagen til fornyet behandling i Naturklagenævnet. Behandlingen afsluttedes 10. februar 2004 hvor Naturklagenævnet besluttede at fastholde de oprindelige vilkår, idet nævnet vurderer at udsætning af bæver ikke indebærer forringelser af naturtyperne og levestederne for arterne i området eller medfører forstyrrelse der har betydelige konsekvenser for de arter habitatområdet Nissum Fjord er udpeget for.

Bæverunge i gang med at spise smågrene ved bredden af Møllesøen som Flynder Å løber igennem, marts 2004. Ungerne fødes maj-juni, så ungen på billedet er ca. 9-10 måneder gammel. Bæverne i Klosterheden har fået unger hvert år siden udsætningen i 1999. De oprindeligt 18 bævere er nu blevet til mindst 51.
Foto: SNS/Thomas Borup Svendsen
Bæverunge i gang med at spise smågrene ved bredden af Møllesøen, Foto: SNS/Thomas Borup Svendsen

 


DMUNyt
ISSN 1397-7008
Ansvarshavende:
Henrik Sandbech
Redaktion:
Jens C. Pedersen
Citat gerne med kildeangivelse.
E-post: jcp@dmu.dk
Postboks 358
Frederiksborgvej 399
4000 Roskilde 
Dato for sidste opdatering 2004-03-16 Siden vedligeholdes af Jens C. Pedersen  Til toppen Tilbage Frem Send os dine spørgsmål og kommentarer Sitemap Links Til forsiden