Danmarks Miljøundersøgelser8. årgang nr 3, 16/03-2004
Bæverne trives - og skaber ny natur
Man skal helt hen til vandløbene for at se at der er kommet bævere i Klosterheden Plantage, men så er der heller ingen tvivl. Nye dæmninger, afgnavede pilebuske og fældede træer taler deres tydelige sprog: Bæverne har skabt ny dynamik i Flynder Å-systemet. Det fremgår af en ny rapport fra DMU.
Når man kører gennem Klosterheden Plantage syd for Lemvig, kan man godt blive i tvivl om det nu er her der er bævere, for umiddelbart ligner skoven jo sig selv. Men hvis man først bevæger sig ud til vandløbsslugterne og frem til plantagens småbække er der ingen tvivl. Det ville være synd at sige at bæverne er meget diskrete. Godt nok er de relativt sky, men som skovgæst kan man nemt finde gnavespor, afbarkede grene og de karakteristiske stubbe fra de træer bæverne har fældet. Hertil kommer de mange små og større dæmninger som også tydeligt fortæller at her bor der bævere.
Bæverne trives fint i Vestjylland. De 18 bævere Skov- og Naturstyrelsen satte ud i 1999, er i dag blevet til mindst 51 bævere. De har spredt sig til det meste af Flynder Å-systemet, og flere af de mindre vandløb har fuldstændigt ændret karakter. Bævernes dæmninger skaber nemlig damme og vådområder som strækker sig op til 50-100 meter på tværs af ådalene.
Fordele og ulemper
Dammene giver nye levebetingelser for frøer og tudser, isfugle og fiskearter som skalle og hundestejle. Den større afveksling i vandløbet er også en fordel for insekter og andre smådyr i vandet. Odderen er gået frem i området, som i resten af Jylland.
| Den største ulempe ved bævernes entreprenørvirksomhed er at dæmningerne i de små vandløb kan være svære at passere for visse fisk. Ål kan normalt passere uden om dæmningerne uden problemer, mens ørreder kun kan passere nogle af dæmningerne. Med tiden danner vandløbet imidlertid omløb ved dæmningerne så også de fisk der svømmer langsomt og ikke springer så godt som ørreden kan passere. Det gælder fx skalle og hundestejle. Forskere fra DMU har gjort status for hvad udsætningen af de 18 bævere fra Elben-området har betydet for naturen. Rapporten vil indgå som fagligt baggrundsmateriale når Ringkøbing Amt i den nærmeste fremtid skal tage stilling til den videre skæbne for bæverne i Danmark. /jcp |  |
Skov- og Landskabsingeniør: Jørn Pagh Berthelsen Læs mere om bæveren i Faglig rapport nr. 489
Læs mere på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside
| Midlertidig opholdstilladelse Bæveren er et oprindeligt dyr i Danmark, men den forsvandt for omkring 1000 år siden. Formålet med at genindføre bæverne er primært at øge variationen og dynamikken i landskabet. Genudsætningen er ikke sket uden sværdslag. Ringkøbing Amt og Naturklagenævnet har givet en fem-årig dispensation til at udsætte bævere i Klosterheden på betingelse af, at bævernes aktiviteter overvåges. Dispensationen udløber den 22 september 2004.
Skov- og Naturstyrelsen skal inden fristens udløb redegøre for resultaterne af DMU´s overvågning af bæverne og søge om forlængelse af dispensationen. Uafhængigt af behandlingen i Naturklagenævnet har Danmarks Sportsfiskerforbund anmeldt Skov- og Naturstyrelsen og Naturklagenævnet for de almindelige domstole, fordi de bl.a. mener udsætningen af bæverne ikke var tilstrækkeligt undersøgt og vurderet efter EU's habitatdirektiv. Vestre Landsret afsagde 13 november 2003 en kendelse som helt frikendte Skov- og Naturstyrelsen, men hjemviste sagen til fornyet behandling i Naturklagenævnet. Behandlingen afsluttedes 10. februar 2004 hvor Naturklagenævnet besluttede at fastholde de oprindelige vilkår, idet nævnet vurderer at udsætning af bæver ikke indebærer forringelser af naturtyperne og levestederne for arterne i området eller medfører forstyrrelse der har betydelige konsekvenser for de arter habitatområdet Nissum Fjord er udpeget for. |
| Bæverunge i gang med at spise smågrene ved bredden af Møllesøen som Flynder Å løber igennem, marts 2004. Ungerne fødes maj-juni, så ungen på billedet er ca. 9-10 måneder gammel. Bæverne i Klosterheden har fået unger hvert år siden udsætningen i 1999. De oprindeligt 18 bævere er nu blevet til mindst 51. Foto: SNS/Thomas Borup Svendsen |  |
Notitser
Nyt forskningscenter om luftforurening og sundhed
| Forskningsministeriet har bevilget 25. mio. kr. til centeret AIRPOLIFE, "Air pollution in a lifetime health perspective (AIRPOLIFE)". DMU medvirker bl.a. med eksperimentelle studier af luftforurening i inde- og udemiljø, specifik bestemmelse af udsættelsen for luftforurening for en række grupper af mennesker til brug for befolkningsundersøgelser og miljøøkonomiske beregninger. DMU's andel af bevillingen er 3,6 mio. kr. Centeret ledes af professor Steffen Loft, Københavns Universitet. |  |
Nyt EU-projekt om risikovurdering af miljøfremmede stoffer
DMU har sammen med 52 andre institutioner fået bevilget 12 mio. euro til EU-projektet ALARM, "Assessing LArge-scale environmental Risks with tested Methods (ALARM)". Projektets mål er at udvikle værktøjer til risikovurdering af forskellige miljøpåvirkninger. DMU's opgave ligger i ALARM-projektets delområde "miljøfremmede stoffer". DMU skal bidrage til udvikling af mikrobiologisk, kemisk og mikrofauna-baserede miljøindikatorer, samt integrere disse i et geografisk reference system. DMU's andel af bevillingen er godt 3 mio. kr.
Seniorforskerne: Ulrich Karlson, uka@dmu.dk ogPhilipp Mayer, phm@dmu.dk
Bedre miljø med større randzoner langs vandløbene
De udyrkede områder langs de danske vandløb bør være 10-20 meter brede hvis de skal beskytte det naturlige plante- og dyreliv effektivt. Mange steder er disse randzoner synligt påvirket af sprøjtegifte fra landbruget. Antallet af plantearter er lavere i smalle randzoner, og der er langt færre arter tæt ved marken end længere væk. Det har ikke været muligt at se hvilken effekt randzonerne har for de mindre dyr i vores vandløb.
Seniorforsker: Helle Weber Ravn, her@dmu.dkLæs mere om randzoner i Faglig rapport nr. 487
 |  |
Ansvarshavende: Henrik Sandbech, Redaktion:
Jens C. Pedersen, Citat gerne med kildeangivelse.
E-post: jcp@dmu.dk, Postboks 358, Frederiksborgvej
399, 4000 Roskilde