Flere reservater giver flere fugle

Gennem de sidste ti år har Danmark oprettet en stribe nye reservater og udvidet andre for at beskytte vores vandfugle mod jagt og andre forstyrrelser. I følge en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har det været til gavn for fuglene, uden at det har påvirket jægernes udbytte særligt meget.

Danmark er et vigtigt "trafikalt" knudepunkt for millioner af svaner, gæs, ænder og vadefugle som yngler nord for os og overvintrer her eller længere sydpå. For at beskytte vandfuglene bedre har Danmark i årene 1993-2002 oprettet 37 nye reservater, udvidet 12 eksisterende reservater og indført forbud mod motorbådsjagt i tre andre områder. Reservaternes samlede areal udenfor Vadehavsregionen er dermed næsten fordoblet.

Skeand, Foto: Leif Ahlmann Olesen

Formålet med reservaterne er at undgå at vandfuglene bliver forstyrret af jagt, sejlads og andre fritidsaktiviteter så de får fred til at fouragere og hvile inden deres videre færd.

Flere fugle
DMU's forskere har fulgt udviklingen i reservaterne siden 1994. De har bl.a. analyseret resultater fra årlige optællinger af antallet af individer for 25 arter af vandfugle i 67 reservater for at måle effekten af reservaterne på vandfuglene. Halvdelen af reservaterne eksisterede allerede i 1994. Den anden halvdel er nye reservater som er oprettet i løbet af undersøgelsesperioden, og her er antallet af vandfugle blevet talt både før og efter reservaterne blev oprettet.

Resultaterne af optællingerne viser at antallet af fugle for alle arter af svømmeænder og enkelte arter af jagtbare gæs er steget markant i de nye reservater, mens antallet er stabilt eller steget svagt i de gamle reservater. Derimod har udviklingen i antallet af skarv, svaner, kanadagås, fredede arter af gæs, gravand, mindre dykænder, blishøne og nogle vadefugle været ens i de gamle og nye reservater. Resultaterne er i overensstemmelse med forventningerne til de forskellige fuglearters respons på de nye reservater.

Spidsand, Foto: Leif Ahlmann Olesen

Stor regnspove er også gået frem, men da arten blev fredet for al jagt i 1994 er det vanskeligt at vurdere, om stigningen skyldes de nye reservater eller fredningen.

Selvom antallet af svømmeænder er steget i de nye reservater, er de ikke steget nær så kraftigt som i de forsøg der blev gennemført inden etableringen af de nye reservater. I bedste fald er antallet af skeænder tredoblet og antallet af spids-, grå- og pibeænder fordoblet. Den mindre markante fremgang skyldes bl.a. at flere af de nye reservater er mindre end forsøgsreservaterne, at forekomsten af bundplanter i reservaterne varierer og til tider forsvinder samt at der har været en del år med høj vandstand om efteråret hvilket har gjort det vanskeligt for ænderne at udnytte bundplanterne. Dertil kommer at den samlede bestand af pibeænder sandsynligvis har været i tilbagegang på grund af en række dårlige yngleår.

Jægerne har samme udbytte
Man kunne måske forvente at en fordobling af det areal, hvor jægerne ikke må jage vandfugle ville resultere i at jægernes udbytte faldt. Flere af områderne var tilmed nogle af landets allerbedste jagtområder. Men sådan er det imidlertid ikke gået. På landsbasis er jægernes udbytte af gæs steget, mens der ikke er nogen ændringer for svømmeændernes vedkommende - lige bortset fra et mindre fald i jagtudbyttet for gråænder.

Fotos: DMU/Mark Desholm

"Det er lidt imponerende, at man har fordoblet arealet med jagtfrie zoner uden at det er gået ud over jægernes udbytte på landsbasis, men det har selvfølgelig haft en betydning for den jæger, der lokalt har været vant til at gå på jagt i et område, der i dag er reservat. Vildtudbyttestatistikken antyder derfor, at jægerne har mulighed for at opretholde deres udbytte i omegnen af reservaterne" vurderer seniorforsker Preben Clausen fra DMU.

Hvad gråænder angår har jægernes opdræt og udsætning formentlig større betydning for det samlede jagtudbytte end reservaterne.

International betydning
Udvidelsen af reservatnetværket betyder at Danmark har fået en række nye reservater, hvoraf flere har manifesteret sig som nye rastepladser af international betydning for en eller flere fuglearter. Udvidelsen er således et vægtigt bidrag til Danmarks forvaltning af EF-fuglebeskyttelsesområderne og dermed til det internationale "NATURA2000" netværk. Derudover bidrager reservaterne til at opfylde formålsparagraffen i jagtloven, hvor der står at jagten i Danmark skal udøves på et bæredygtigt grundlag.
/jcp

Seniorforsker: Preben Clausen, pc@dmu.dk
Læs mere om reservatnetværk for vandfugle i
Faglig rapport nr. 490

Danmarks-kort, der illustrerer fuglenes respons på etableringen af de nye reservater (dvs. reservater oprettet eller udvidet siden 1993). Kortene viser det maksimale antal af spids- og skeænder optalt i henholdsvis 1994-1995, dvs. før de nye reservater blev etableret, og 2000-2001, dvs. efter de nye reservater er etableret. Firkantet signatur viser at antallet er af international betydning, dvs. at mere end 1 % af den samlede trækvejsbestand er set i området. Væksten i antallet af firkanter og de større prikker på kortene fra 2000-2001 illustrerer således fuglenes samlede respons på de nye reservater. En lille rød prik angiver at arterne ikke er registreret eller at reservaterne ikke er optalt i de anførte år.

Notits

En ny rapport fra DMU fortæller at landbrugets udslip af drivhus-gasser er faldet fra 13,5 mio. tons CO2-ækvivalenter i 1990 til 10,5 mio. tons i 2002. Nedgangen skyldes især et fald i udslippet af lattergas og kuldioxid. De vigtigste poster i den opnåede reduktionen er pri-mært at forbruget af handels-gødning er faldet ligesom udvaskningen af næringsstoffer, at forbruget af jordbrugskalk er faldet markant samt at det samlede landbrugsareal er faldet. Danmarks samlede udslip af drivhusgasser var ca. 68,5 mio. tons CO2-ækvivalenter i 2002. Forfatterne til rapporten har også set på forskellige scenarier for fremtiden, og de forventer at landbrugets udledning af drivhusgasser vil falde yderligere frem til 2017.

Steen Gyldenkærne, sgy@dmu.dk
Læs mere om færre drivhusgasser fra landbruget
i Arbejdsrapport fra DMU, nr. 194

Ansvarshavende: Henrik Sandbech, Redaktion: Jens C. Pedersen, Citat gerne med kildeangivelse.
E-post: jcp@dmu.dk, Postboks 358, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde