Brændeovne forurener luften

Af Marianne Glasius, Peter Wåhlin og Finn Palmgren

Brændeovne er den største kilde til forurening med partikler og tjærestoffer fra vores boliger. Forureningen med partikler i et villakvarter med mange brændeovne kan være lige så alvorlig som på en trafikeret gade i det centrale København. Det viser de foreløbige resultater af en ny undersøgelse af hvor meget brændeovne bidrager til forureningen, som DMU netop har afsluttet.

Røg- og lugtgener fra naboers brændeovne giver anledning til mange klager, og det er der måske god grund til. De senere år er der kommet stigende fokus på luftforurening med fine partikler som et muligt sundhedsproblem, og netop brændeovne er en af kilderne til partikelforureningen. Derfor er DMU nu i gang med at undersøge luftforureningen fra brændeovne. Vejtrafikken og brændeovnene er de to kilder som udsætter befolkningen for flest partikler, fordi begge kilder udsender partikler i relativt lav højde, tæt på hvor mennesker bor og færdes.

Partikler i luften i et parcelhuskvarter

DMU arbejder på et længerevarende luftforureningsprojekt for Miljøstyrelsen. Gennem en længere periode har DMU målt koncentrationen af fine partikler i et boligområde med mange brændeovne i Gundsømagle nordøst for Roskilde. Målingerne viser at på aftener med koldt og vindstille vejr er koncentrationen af fine partikler i Gundsømagle lige så høj som i myldretiden på H.C. Andersens Boulevard i København.

Foto: DMU/Jens Christian Pedersen

De høje koncentrationer af partikler stammer fra det træ vi brænder af i vores brændeovne og ikke fra trafikken eller anden luftforurening, jf. figur 1.

Partiklerne fra vores brændeovne er sod med et højt indhold af blandt andet PAH-forbindelser (polycykliske aromatiske kulbrinter, tjærestoffer), hvoraf flere er kræftfremkaldende. DMU's målinger af luftforureningen viste, at indholdet af PAH i luften i Gundsømagle var højt på aftener med koldt og stille vejr. Flere gange målte DMU koncentrationer af PAH i luften, som var lige så høje eller højere end på en trafikeret gade i det centrale København, jf. figur 2.

DMU fandt også høje koncentrationer af dioxin under målingerne i begyndelsen af fyringssæsonen 2002, og derfor valgte DMU og Miljøstyrelsen at måle indholdet af dioxin i luften i Gundsømagle de sidste seks måneder i 2003 samtidig med målinger af PAH og dioxin direkte i røgen fra brændeovnene. Resultaterne af disse analyser er endnu ikke færdige.

Der mangler desuden en analyse af hvad indånding af partikler fra brændeovne betyder for befolkningens samlede eksponering set over hele året, fx set i forhold til udstødning fra trafikken.

Undersøgelserne er udført for Miljøstyrelsen. Resultaterne vil indgå i en samlet redegørelse om partikelforureningen som Miljøstyrelsen udsender i starten af 2005.

Målestation, foto: DMU/Bjarne Jensen

Hvad kan du selv gøre?
Undgå at fyre med vådt træ og kom aldrig affald i brændeovnen. PAH, dioxiner og partikler dannes nemlig i højere grad ved ufuldstændig forbrænding. Når det er slemt, kan du se at det oser og soder, men helt fuldstændig - så der kun dannes vand og kuldioxid - er forbrændingen aldrig. Men jo bedre træet brænder og jo højere temperatur, des mindre forurening.

Når du afleverer dit affald til forbrænding bliver det brændt ved en højere temperatur end man kan opnå i en brændeovn, så forbrændingen bliver mere fuldstændig. Hertil kommer at alle affaldsforbrændinger er udstyret med meget effektive filtre og høje skorstene.

Hvis du overvejer at købe ny brændeovn bør du være opmærksom på hvor god en forbrænding ovnen har, specielt ved fyring med små mængder træ. Der er endnu ikke miljømærkede brændeovne på det danske marked, men der er mulighed for at miljømærke brændeovne hvis en producent søger om det. Du bør derfor i fremtiden også være opmærksom på om der er kommet miljømærkede brændeovne på markedet, som giver en bedre forbrænding af træet end traditionelle ovne, og dermed også forurener mindre.

Forsker: Marianne Glasius, mag@dmu.dk
Læs mere om partikelemission i Arbejdsrapport nr. 189
Læs mere om partikelmålinger i Faglig rapport nr. 460

Pressebilleder til download:
Målestation (Foto: DMU/Bjarne Jensen).
Husk at nævne fotografen, når du bruger vores billeder.

Figur 1: Forurening med partikler (under 2,5 mikrogram) i Gundsømagle gennem fem dage i december 2002. Man ser tydeligt hvordan mængden af partikler især stiger i aftentimerne med en særligt høj top fredag den 13. december.

Figur 2: Indhold af PAH (polycykliske aromatiske kulbrinter) i partikler fra Folehaven og H.C. Andersens Boulevard i København og et parcelhuskvarter i Gundsømagle. Søjlerne viser det samlede indhold af PAH ± standardafvigelse. Enhed: nanogram pr. kubikmeter (1 g = 1.000.000.000 ng). n = antal observationer.

Notitser

Forsøgsjagterne i Nissum og Ringkjøbing fjorde giver kun et lille udbytte af skarver, som tilmed ofte er tilrejsende fra Limfjorden eller Norge. De fleste lokale skarver trækker nemlig sydpå inden jagten går ind. Til gengæld tyder DMU's optællinger på at jagten har haft en skræmmeeffekt i Nissum Fjord. Der er i alt blevet nedlagt henholdsvis 308 og 364 skarver i de to sæsoner forsøgene har varet.

Seniorforsker: Thomas Bregnballe, tb@dmu.dk
Læs mere om skarvregulering og fiskebestande i de vestjyske fjorde.

Langt det meste dioxin i jord befinder sig i de øverste 0-10 cm af jordlaget, mens der kun findes meget små mængder dybere nede i jorden. Det fremgår af en ny rapport fra DMU. Indholdet af dioxin i dansk landbrugsjord var i den lave ende i forhold til resultaterne fra udenlandske undersøgelser. Indholdet af dioxin i have- og park jord fra byområder (København og Nyborg) lå gennemsnitligt 8 gange højere end landbrugsjorden. Undersøgelsen antyder således at jorden i København og muligvis også andre byer i særlig grad er forurenet med dioxin. DMU har derfor med støtte fra Miljøstyrelsen iværksat en opfølgning, hvor bl.a. have- og parkjord fra København og en række provinsbyer undersøges for indhold af dioxin.

Seniorforsker: Jørgen Vikelsøe, jv@dmu.dk
Læs mere om Dioxin i danske jorde i Faglig rapport nr. 486

I slutningen af marts satte biologer fra DMU en lille satellitsender på ryggen af syv kortnæbbede gæs ved Vest Stadil Fjord. Senderne "sladrer" om hvor gæssene opholder sig, og på den måde får biologerne vigtige informationer om gæssenes trækruter og rastepladser på deres vej fra vinterkvartererne i Europa til deres yngleområder på Svalbard. Du kan følge gæssene på deres flyvetur nordpå og læse mere om dem på DMU's hjemmeside.

Seniorforsker: Christian M. Glahder, cmg@dmu.dk eller
Forskningschef: Jesper Madsen, jm@dmu.dk
Læs mere om gæssene og følg deres træk

Ansvarshavende: Henrik Sandbech, Redaktion: Jens C. Pedersen, Citat gerne med kildeangivelse.
E-post: jcp@dmu.dk, Postboks 358, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde