Danmarks Miljøundersøgelser8. årgang nr 7, 18/05-2004
Grønlandsk kost er sund, men indeholder også forurenende stoffer
Af Poul Johansen og Kirsten Rydahl
Det er både sundt og nærende at spise traditionel grønlandsk kost som sæler, hvaler, fisk og havfugle. Men dyrene indeholder også forurenende stoffer som cadmium, kviksølv og PCB der er mistænkt for at være sundhedsskadelige. Det er dog muligt at undgå at indtage en væsentlig del af disse stoffer på en enkel måde. Det viser resultaterne af en undersøgelse fra DMU om indholdet af forurenende stoffer i traditionel grønlandsk kost.
Man har længe vidst at sæler, hvaler, fisk og havfugle ved Grønland er både sund og nærende kost. Dyrene indeholder vigtige vitaminer og mineraler, og fedtstoffer fra fisk og andre havdyr menes også at have en gavnlig effekt på helbredet, herunder hjertekarsygdomme. Man har også længe vidst at dyrene indeholder tungmetaller og vanskeligt nedbrydelige stoffer som DDT, PCB og dieldrin, også kaldet forurenende stoffer. Det gør havdyr i Danmark også, men da en stor del af befolkningen i Grønland stadig spiser traditionel grønlandsk kost som fx sælkød, sællever, hvalspæk, havfugle og fisk, indtager de meget større mængder af forurenende stoffer end vi gør i Danmark. |  |
Forurenende stoffer i grønlandske havdyr
Siden 1999 har DMU indsamlet prøver fra de vigtigste traditionelle grønlandske kostemner og analyseret dem for indholdet af tungmetallerne cadmium, kviksølv, selen og vanskeligt nedbrydelige stoffer som chlordan, DDT, PCB og dieldrin.
 |
| Sælkød er hverdagskost for mange i Grønland. Foto DMU/David Boertmann |
| Meget lav konc. < 5 | Lav-middel konc. 5-49 |
Høj konc. 50-500 | Meget høj konc. > 500 | ||||||
| Terrestriske arter (landdyr) | |||||||||
| Fjeldrype, muskel | |||||||||
| Fjeldrype, lever | |||||||||
| Hare, muskel | |||||||||
| Hare, lever | |||||||||
| Hare, nyre | |||||||||
| Rensdyr, muskel | |||||||||
| Rensdyr, lever | |||||||||
| Rensdyr, nyre | |||||||||
| Rensdyr, fedt | |||||||||
| Moskusokse, muskel | |||||||||
| Moskusokse, lever | |||||||||
| Moskusokse, nyre | |||||||||
| Moskusokse, fedt | |||||||||
| Lam, muskel | |||||||||
| Lam, lever | |||||||||
| Lam, nyre | |||||||||
| Lam, fedt | |||||||||
| Marine skaldyr | |||||||||
| Reje, muskel | Krabbe, "lever" | ||||||||
| Krabbe, muskel | |||||||||
| Kammusling | |||||||||
| Marine fisk | |||||||||
| Fjeldørred, muskel | Fjeldørred, lever | Hellefisk, lever | |||||||
| Laks, lever | Laks, muskel | ||||||||
| Lodde, muskel | Torsk, lever | ||||||||
| Torsk, muskel | Havkat, lever | ||||||||
| Rødfisk, muskel | Hellefisk, muskel | ||||||||
| Havkat, muskel | |||||||||
| Havfugle | |||||||||
| Lomvie, muskel | Ride, muskel | ||||||||
| Lomvie, lever | Ride, lever | ||||||||
| Ederfugl, muskel | |||||||||
| Ederfugl, lever | |||||||||
| Sæler | |||||||||
| Ringsæl, nyre | Ringsæl, muskel | Ringsæl, spæk | |||||||
| Grønlandssæl, muskel | Ringsæl, lever | Grønlandssæl, spæk | |||||||
| Grønlandssæl, nyre | Grønlandssæl, lever | ||||||||
| Hvaler | |||||||||
| Vågehval, muskel | Vågehval, mattak (hud) | Vågehval, spæk | |||||||
| Vågehval, lever | Hvidhval, spæk | ||||||||
| Vågehval, nyre | Narhval, spæk | ||||||||
| Hvidhval, muskel | |||||||||
| Hvidhval, lever | |||||||||
| Hvidhval, nyre | |||||||||
| Hvidhval, mattak (hud) | |||||||||
| Narhval, muskel | |||||||||
| Narhval, lever | |||||||||
| Narhval, nyre | |||||||||
| Narhval, mattak (hud) | |||||||||
Det viser sig at indholdet af forurenende stoffer generelt er meget lavt i landdyr som rensdyr, moskusokse og hare. I havdyr (fisk, sæler, hvaler og havfugle) er indholdet af stofferne i kød generelt lavt, mens spæk fra sæler og hvaler typisk indeholder store mængder vanskeligt nedbrydelige stoffer, og lever fra havfugle samt lever og nyrer fra sæler og hvaler indeholder store mængder af tungmetaller.
Indholdet af flere af stofferne er så højt at det overskrider de internationale grænseværdier for det daglige acceptable menneskelige indtag i kosten. Det gælder både for tungmetallerne cadmium og kvik-sølv og for chlordan, dieldrin, PCB og toxafen.
Hvordan kan man undgå de forurenende stoffer?
Fordelingen af stofferne i dyrene har afgørende betydning for hvor meget den enkelte person indtager. Spiser man kød fra sæler, hvaler og havfugle vil man kun indtage forurenende stoffer i en mængde som er mindre end de internationale grænseværdier for hvad man dagligt bør indtage. Hvis man derimod holder meget af sællever eller tørret fisk med saltet hvalspæk ser billedet noget anderledes ud.
DMU har sammenlignet oplysningerne om indholdet af forurenende stoffer i de enkelte dele af dyrene med oplysninger om hvilke former for traditionel kost befolkningen spiser mest af. På den måde har vi fået en liste over hvad man helst skal undgå eller spise mindre af hvis man vil begrænse sit indtag af forurenende stoffer.
 |
| Sælskindet renses, så det kan indhandles og forarbejdes. Foto DMU/David Boertmann |
De dele af dyrene som har et højt indhold af forurenende stoffer er:
Lever fra torsk, hellefisk, stor grønlandsk krabbe, kongeederfugl, ride, ringsæl, grønlandssæl, klapmyds, hvidhval og narhval.
Nyrer fra ringsæl, grønlandssæl, klapmyds, hvidhval og narhval.
Spæk fra ringsæl, grønlandssæl, vågehval, hvidhval og narhval.
Mattak (hud) fra vågehval.
Hvor kommer forureningen fra?
Undersøgelsen viser at indholdet af forurenende stoffer i det grønlandske havmiljø generelt er lavt sammenlignet med fx industrialiserede områder i Europa. De forurenende stoffer stammer hovedsageligt fra andre steder på kloden. Stofferne bliver transporteret med atmosfæren og havstrømme til det arktiske område inklusiv Grønland efter at være anvendt i industri, landbrug og husholdninger andre steder. En stor del af tungmetallerne findes dog naturligt i Grønland og stammer fra de lokale bjergarter. DMU har desuden påvist, at jagt med blyhagl er en væsentlig kilde for menneskers eksponering med bly i Grønland.
Seniorforsker: Poul Johansen.
Den samlede vurdering af de mange analyser af forurenende stoffer i land- og havdyr bliver præsenteret i faglig rapport nr. 492 fra DMU: "Contaminants in the traditional Greenland diet".Kalaalimerngit peqqinnarput, mingutsitaanernilli aamma akoqarlutik
Poul Johansen aamma Kirsten Rydahl
Kalaalimerngit nalinginnaasut soorlu puisit, arferit, aalisakkat immallu timmiai peqqinnartuupput inuussutissanillu akoqarluartuullutik. Uumasulli aamma mingutsitaasimapput peqqissusermut ajoqutaasutut ilimagisaasunik, soorlu cadmiumimik, kviksølvimik PCB-millu. Akulli tamakku akuisa ilarpaalussui ajornanngitsumik nerinaveersaarneqarsinnaapput. Kalaalimerngit nalinginnaasut mingutsitaanernit akui pillugit DMU-p misissuinerani inernerit tamanna takutippaat.
| Qangali ilisimaneqarpoq Kalaallit Nunaata
eqqaaniittut puisit, arferit, aalisakkat immallu timmiai
nerisassaasut peqqinnarlutillu inuussutissartarissaartuusut. Uumasut akoqarput vitamiininik mineralinillu, peqqissusermullu aalisakkat allallu immap uumasuisa orsui iluaqutaa- nerarneragaapputtaaq, uummalluutinut taqqatigullu nappaatinut aamma iluaqutaallutik. Uumasut aatsitassanik oqimaatsunik nungusaruminaatsunillu, soorlu DDT-mik, PCB-mik dieldrinimillu, aamma mingutsitaanernik taaneqartartuusunik, akoqarnerat sivisuumik ilisimaneqarsimavoq. Danmarkimi immap uumasui aamma taamaapput, Kalaallit Nunaatali inuisa ilarpassui suli nalinginnaasunik kalaaliminertortarmata, soorlu puisit neqaannik, puisit tinguinik, arferup orsuanik, immap timmiaanik aalisakkanillu, Danmarkimi mingutsitaanernit akunik nerisartakkatsinnit annertunerujussuarmik nerisarput. | |
Kalaallit Nunaata uumasuisa imarmiut mingutsitaanernit akoqarnerat
1999-imili kalaaliminerni nalinginnaasuni
pingaarnerni aatsitassat oqimaatsut cadmiumip, kviksølvip, selenip akullu
nungusaruminaatsut chlordanip, DDT-p, PCB-p dieldrinilu akuunerat misissorneqartarput.
|
| Puisip neqaa Kalaallit Nunaanni inuppassuit ulluinnarsiutigaat. |
| Akukitsuaraq < 5 | Akukitsuaraq - akunnattumik akulik 5-49 |
Akoqarluartoq 50-500 | Akulerujussuaq > 500 | ||||||
| Nunami uumasut | |||||||||
| Aqisseq, nukik | |||||||||
| Aqisseq, tinguk | |||||||||
| Ukaleq, nukik | |||||||||
| Ukaleq, tinguk | |||||||||
| Ukaleq, tartu | |||||||||
| Tuttu, nukik | |||||||||
| Tuttu, tinguk | |||||||||
| Tuttu, tartu | |||||||||
| Tuttu, tunnoq | |||||||||
| Umimmak, nukik | |||||||||
| Umimmak, tinguk | |||||||||
| Umimmak, tartu | |||||||||
| Umimmak, tunnoq | |||||||||
| Sava, nukik | |||||||||
| Sava, tinguk | |||||||||
| Sava, tartu | |||||||||
| Sava, orsoq | |||||||||
| Immami uumasut | |||||||||
| Raaja, nukik | Saattuaq, "tinguk" | ||||||||
| Saattuaq, nukik | |||||||||
| Uiluik | |||||||||
| Immami aalisakkat | |||||||||
| Eqaluk, nukik | Eqaluk, tinguk | Qaleralik, tinguk | |||||||
| Kapisilik, tinguk | Kapisilik, nukik | ||||||||
| Ammassak, nukik | Saarullik, tinguk | ||||||||
| Saarullik, nukik | Qeeraq, tinguk | ||||||||
| Suluppaagaq, nukik | Qaleralik, nukik | ||||||||
| Qeeraq, nukik | |||||||||
| Immami timmissat | |||||||||
| Appa, nukik | Taateraaq, nukik | ||||||||
| Appa, tinguk | Taateraaq, tinguk | ||||||||
| Miteq, nukik | |||||||||
| Miteq, tinguk | |||||||||
| Puisit | |||||||||
| Natseq, tartu | Natseq, nukik | Natseq, orsoq | |||||||
| Aataaq, nukik | Natseq, tinguk | Aataaq, orsoq | |||||||
| Aataaq, tartu | Aataaq, tinguk | ||||||||
| Arferit | |||||||||
| Tikaagullik, nukik | Tikaagullik, mattak | Tikaagullik, orsoq | |||||||
| Tikaagullik, tinguk | Qilalugaq qaqortaq, orsoq | ||||||||
| Tikaagullik, tartu | Qilalugaq qernertaq, orsoq | ||||||||
| Qilalugaq qaqortaq, nukik | |||||||||
| Qilalugaq qaqortaq, tinguk | |||||||||
| Qilalugaq qaqortaq, tartu | |||||||||
| Qilalugaq qaqortaq, mattak | |||||||||
| Qilalugaq qernertaq, nukik | |||||||||
| Qilalugaq qernertaq, tinguk | |||||||||
| Qilalugaq qernertaq, tartu | |||||||||
| Qilalugaq qernertaq, mattak | |||||||||
Paasineqarpoq nunap uumasuisa soorlu tuttut, umimmaat ukallillu annikitsuararsuarmik mingutsitaanernit akoqartut. Immap uumasuisa (aalisakkat, puisit, arferit immallu timmiai) neqaanni mingutsitaanernit akut annikitsuusarput, puisilli arferillu orsui nungusaruminaatsunik akoqaqalutik, immallu timmiaasa tingui puisillu arferillu tingui tartuilu aatsitassanik oqimaatsunik annertuumik akoqarlutik.
Akut ilaat ima annertutigisumik akuupput allaat nunarsuaq tamakkerlugu inuup nerisaani akuusinnaasutut killigititaasut qaangertarlugit. Tamanna aatsitassat oqimaatsut cadmium kviksølvilu aamma chlordan, dieldrin, PCB toxafenilu eqqarsaatigalugit atuupput.
Mingutsitaanernit akut qanoq pinngitsoorniarneqarsinnaappat?
Akut qanoq atsigisukkaartumik uumasuniinnerat inuit ataasiakkaat taakkunannga nerisaannut aalajangiisuulluinnarpoq. Puisit, arferit immallu timmiaannik nerigaanni mingutsitaanernut akunik ullormut nerineqarsinnaatitaasutut nunarsuarmi killigeqqusaasut ataallugit nerineqassapput. Puisilli tinguinik mamarisaqaraanni imaluunniit aalisakkanik panertunik arferup orsuanik tarajortikkamik orserlugit nerigaanni, taava tamanna allarluinnaavoq.
Uumasut timaasa immikkoortuisa assigiinngitsut
mingunnartunik akoqarnerannut tunngasut paasissutissat inuit
kalaaliminertornerannut tunngasunut paasissutissanut DMU-p sanilliussimavai. Taamaalilluta mingutsitaanernit akut nerinaveersaarniaraanni suut nerinaveersaagassaanersut imaluunniit killilimmik nerisariaqarner-
sut pillugit allattorsimaffik suliaraarput.
|
| Puisip amia tunineqartussaallunilu suliarineqartussaq errorneqarpoq. |
Uumasut immikkoortui mingutsitaanernit annertuumik akullit makkuupput:
Saarulliit, qalerallit, saattussap, mitip siorakitsup, taateraap, natserup, aataap, natsersuup, qilalukkap qaqortap qilalukkallu qernertap tingui.
Natserup, aataap, natsersuup, qilalukkap qaqortap qilalukkallu qernertap tartui.
Natserup, aataap, tikaagulliup, qilalukkap qaqortap qilalukkallu qernertap orsua.
Tikaagulliup mattaa.
Mingutsitsineq suminngaanneerpa?
Kalaallit Nunaata imartaasa
Europami suliffissuaqarfiusunut naleqqiullugit mingutsitaannginnerunerat
misissuinerup takutippaa. Mingutsitaanernit akut mingunnartut nunarsuarmi
nunanit allanit annerusumik pipput. Akut sumiiffinni allani
suliffissuaqarnermi, nunalerinermi angerlarsimaffinnilu atorneqareerlutik
silaannakkut immallu sarfai aqqutigalugit nunanut issittunut Kalaallit
Nunaannullu pisarput. Aatsitassalli oqimaatsut ilarpassui Kalaallit
Nunaanneereersuupput, tassa qaarsunit assigiinngitsuneersuugamik. DMU-p paasisaanut ilaavoq amerlasuut aqerlut atorlugit piniarneq Kalaallit Nunaanni inuit aqerlumik sunniuteqartit-
sinerannut annertuumik peqataasoq.
Seniorforsker: Poul Johansen.
Nunami immamilu uumasut mingutsitaanernit akoqarnerat pillugu misissueqqissaarnerpassuit ataatsimut naliliiffigine-qarnerat DMU-mit ilisimasanik nalunaarusiami nr. 492-imi saqqummiunneqarpoq: "Contaminants in the traditional Greenland diet". "Contaminants in the traditional Greenland diet".
Notits
Emissioner til luft 2002| DMU har opdateret oplysningerne om udslip til luften(emissioner) på hjemmesiden så de nu medtager udslip fra 2002. På hjemmesiden findes oplysninger om udslip til luften af drivhusgasser (CO2 , CH4, N2O, HFC'er, PFC'er, SF6), forsurende stoffer (SO2, NOx , NH3) og andre luftforurenende stoffer (CO, NMVOC, As, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb, Se, Zn, PAH'er). Der er også oplysninger om de anvendte emissionsfaktorer og links til officielle rapporter til Klimakonventionen og til konventionen om langtransporteret luftforurening. |  |
Opgørelserne viser at udslippet af drivhusgasser i 2002 stort set er uændret i forhold til 1990, som er basisår for Kyoto-protokollen. I henhold til denne protokol skal udslippene være mindsket med 21% i 2008/2012. Det kan enten ske ved at begrænse de hjemlige udslip eller ved at bruge de såkaldte fleksible mekanismer under Kyoto-protokollen.
Begrænsningen af udslippet af svovldioxid har været så effektiv at udslippet er faldet med 94% fra 1980 til 2002. Det betyder at svovldioxid nu kun udgør 7% af det samlede udslip af forsurende stoffer. Kvælstofilter (39%) og ammoniak (54%) tegner sig for resten.
Seniorrådgiver: Jytte Boll Illerup Læs mere på DMU's hjemmeside om emissionsopgørelser
Ansvarshavende: Henrik Sandbech, Redaktion:
Jens C. Pedersen, Citat gerne med kildeangivelse.
E-post: jcp@dmu.dk, Postboks 358, Frederiksborgvej
399, 4000 Roskilde