Live-billeder af sæler på Anholt

Via to webkameraer har du mulighed for at følge sælerne på Anholt i døgnets lyse timer. Kameraerne er opsat som et led i et større sælprojekt, iværksat af Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet. Projektet kaldes ”Et vindue til sælerne” og består af en lang række videnskabelige projekter, der har til formål at undersøge sælernes liv og færden.

Sælkameraet og de computere der styrer det, er ikke tilsluttet lysnettet, men drevet af solceller. Pga. den lave lysintensitet, vil sælkameraet derfor være ude af drift hele vinteren. Vi forventer at sælkameraet kommer til at køre igen i løbet af april 2010 afhængig af vejret.

© 2008 Danmarks Miljøundersøgelser - Aarhus Universitet

Hør Natursyn fra 12. september 2009 om sæler i danske farvande samt projektet på Anholt.

Kameraer i Anholt fyr fungerer som et vindue til sælerne og er grundstenen i projektets formidlingsdel. Danmarks Miljøundersøgelser står bag projektet, der udføres i samarbejde med turistkontoret og skolen på Anholt, Kattegatcentret i Grenaa og Zoologisk Have i København. Via foldere, plakater, artikler, foredrag og online billeddækning fra Anholt, bliver der sat fokus på sælerne og deres daglige aktiviteter, når de ligger på land. Ønsket er at projektet skal være med til at åbne et vindue til sælernes liv og forskningsverden.

Med webkameraerne kan man studere sælerne uforstyrret og følge deres normale liv på Anholt gennem året og få et indblik i hvordan sælerne reagerer på forstyrrelser fra skibe, fly og folk der overtræder reservatgrænsen.

Kameraopstilling i fyret på Anholt.

En anden vigtig årsag til at følge dem er, at der inden for de seneste år er begyndt at komme flere gråsæler til Anholt. Gråsælen er en større og mere aggressiv sæl, som først for nylig igen er begyndt at yngle i Danmark. Kameraerne gør det muligt at studere de to sælarter samtidig og på den måde få yderligere viden deres om indbyrdes kontakt og hvordan de reagerer på hinanden.

Foruden de mange års studier af sælernes adfærd på land har DMU mærket 27 spættede sæler med satellitsendere, for at få information om hvad sælerne laver når de ikke ligger på land. Det har givet en masse spændende viden om sælernes bevægelser til havs, som kan ses på linket nedenfor.

Sælpest

Den danske bestand af spættet sæl har inden for de seneste år været udsat for to store epidemier, som hver gang er brudt ud på Anholt. I 1988 og i 2002 betød epidemien at henholdsvis 22.000 og 32.000 sæler dødede. En af de gåder forskerne håber på at kunne løse ved at observere sælernes liv og færden, er spørgsmålet om hvorfor man hver gang finder de første syge sæler på netop denne ø. Resultaterne fra projektet, der desuden indbefatter satellitmærkning og helbredsundersøgelser af sælerne, medvirker til at give en forklaring på sygdomsudbruddene. Yderligere arbejder forskerne med en teori om at gråsælen fungerer som mellemvært for sælpesten.

Kom helt tæt på
Webkameraet giver dig mulighed for at studere sælerne, men du har også muligheden for at komme helt tæt på Anholts sæler. I 1981 blev der oprettet et sælreservat på ”Totten”, på den østlige spids af Anholt, der er lukket hele året. Det er ikke tilladt at gå helt hen til sælerne da forstyrrelser kan få mødre til at forlade deres unger og sælerne har brug for hvile til fordøjelse, sårheling og pelsskifte.

Kikkert i observationshuset på Anholt.

Anholt er dog stadig det sted i Danmark, hvor du kan komme tættest på sælerne. Som yderligere hjælp har forskerne og deres samarbejdspartnere sat et observationshus op på grænsen til reservatet. Herfra kan du observere sælerne med en meget kraftig kikkert.

Udsigten igennem kikkerten.

Yderligere information kan findes på følgende links:

• Spættet sæls biologi
• Gråsæls biologi
• Satellitmærkning af sæler på Anholt 
• Sådan fungerer satellitsporing
• Sælpest

• Dykkeadfærd hos sæler på Anholt (på engelsk)

Kontakt: Seniorforskerne Rune Dietz, DMU, tlf. 2125 4035, rdi@dmu.dk og Jonas Teilmann, DMU, tlf. 21424291, jte@dmu.dk

Projektet finansieres af Aage V. Jensens Fonde, Friluftsrådet, Gorenje, Syddansk Universitet, forskerskolen SNAK og Skov- og Naturstyrelsen.