Aarhus University
DU ER HER: Jobsøgende » Praktik for 8.-9. kl.

Praktik for 8. og 9. klasse

Oplev hvordan det er at arbejde som laborant og forsker.

Praktikophold ved DMU i Roskilde

DMU i Roskilde tilbyder elever fra 8. og 9. klasse at komme på en uges praktik-ophold to gange årligt i grupper á 4 elever (som ikke kommer fra samme klasse).

Praktikopholdet ligger fast i henholdsvis uge 9 og uge 41.

Næste gang:

Ikke fastlagt. 

Indhold

Det præcise indhold vil blive sammensat på basis af hvad der er muligt i den aktuelle uge. Det vil rumme en passende blanding af følgende elementer:

  • Laboratorieøvelser. Her deles eleverne i grupper på 2
  • Feltbesøg, dissektion af dyr
  • Hvad laver en forsker, IT-medarbejder mv.?
  • Skriv en lille historie til vores hjemmeside om hvad du har oplevet under praktikopholdet. Medbring gerne et digitalt kamera hvis du har mulighed for det.

Praktikopholdet finder sted i vores afdelinger i Roskilde, Frederiksborgvej 399.

Spørgsmål vedrørende indholdet af praktik-ugen kan rettes til Jonna Riedel jri@dmu.dk eller Margit Møller Fernqvist, mmf@dmu.dk

Ansøgning om praktikophold vedlagt din lærers anbefaling sendes til Annette Johansen, arjo@dmu.dk. Skriv venligst "Praktik" i emnefeltet

Vi tildeler pladserne efter først-til-mølle princippet.

Praktik i Silkeborg

I Silkeborg kan du som praktikant få et spændende indblik i mange biologiske sammenhænge.

Du vil følge laboranterne i tre forskellige afdelinger; Terrestrisk -, Ferskvands - og Marin Økologi. De tre afdelinger har mange forskellige projekter i felt og laboratorium, og som praktikant får du muligheden for at opleve lidt af det hele."

Henvendelse kan ske til Kirsten Landkildehus Thomsen,  kit@dmu.dk eller Mette Thomson, mt@dmu.dk

Praktik i Århus

På Aarhus Universitet tilbyder det Naturvidenskabelige Fakultet m.fl. praktik

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 01.11.2011