Siden midten af 1800-tallet har man været klar over betydningen af atmosfærens indhold af drivhusgasser for Jordens varmebalance og dermed for klimaet. En bredere interesse for emnet kom imidlertid først i 1980'erne med den såkaldte Brundtland-rapport.

Udsigt til klimaændringer

Dette førte til oprettelsen af det mellemstatslige klimapanel (IPCC ), der indsamler og vurderer den videnskabelige litteratur vedrørende klimaændringer og jævnligt udsender rapporter. Ifølge IPCC risikerer vi alvorlige menneskeskabte klimaændringer med mindre vi iværksætter en kraftig reduktion i de globale udslip af drivhusgasser.

Globalt miljøproblem

Den drivhusgas som først og fremmest er ansvarlig for den menneskeskabte påvirkning af varmebalancen er kuldioxid, som kommer fra forbrænding af fossile brændstoffer. Ændret arealanvendelse har også betydning - ikke mindst i form af skovrydning.

Løsningen på dette globale miljøproblem kan kun ske gennem internationalt samarbejde og internationale regler, hvor Kyoto-protokollen spiller en nøglerolle.

Danmark og de globale klimaændringer

Regeringen har i 2003 udarbejdet en klimapolitik, der i vid udstrækning fokuserer på opfyldelse af Kyoto-protokollen . I henhold til EU's såkaldte byrdefordelingsaftale er målet for Danmark at nå en reduktion på 21% af udslippet af drivhusgasser i gennemsnit i år 2008-2012 i forhold til niveauet 1990.

DMU og klimaændringerne

Danmarks Miljøundersøgelsers aktiviteter i relation til klima omfatter bl.a. opgørelser over emissioner af drivhusgasser til Klimakonventionen og undersøgelser af effekter af klimaændringer på miljø og natur.

Læs mere

Klimaændringerne og det arktiske miljø

Klimaændringer og luftforurening

Klimaændring og vandmiljø