Aarhus University
DU ER HER: Luft

Luft

Himmel. Foto: Britta Munter. Dekoration.

Disse sider om luftforurening giver adgang til mange typer informationer: Udsigt for luftforurening, måleresultater, emissionsopgørelser, luftforureningsmodeller mm.

Siderne er oprindelig udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), men opdateres nu af Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet. DMU's forskningsafdelinger for Atmosfærisk miljø og Systemanalyse indgår siden 2011 i Institut for Miljøvidenskab.

Her kan du se hvordan luftforureningen er i Danmark lige nu, og du kan se en udsigt for, hvordan den bliver de kommende dage. Desuden kan du finde mange andre oplysninger om luftforurening, bl.a. de officielle opgørelser af emissioner (udslip) til luften. Brug menuen til venstre som indgang til vore mange sider om luftforurening.

Aktuelt:

  • April 2012: To ny rapporter om emissioner til luften
    DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi har udgivet to ny rapporter emissioner til luften. Den ene rapport vedrører Danmarks emissioner i 2010 af forurenende gasser, tungmetaller og partikler, der indrapporteres til FN-konventionen for langtransporteret grænseoverskridende forurening (UNECE LRTAP). Disse emissioner er bragt markant ned i løbet af de seneste årtier. Læs pressemeddelelse
    Den anden rapport vedrører opgørelser over emissioner af drivhusgasser i perioden 1990-2010. Læs pressemeddelelse
  • Januar 2012: Luftkvalitetsvurdering af trængselsafgifter i København
    DCE- Nationalt Center for Miljø og Energi har for Vejdirektoratet lavet en vurdering af effekten af 4 alternative forslag til en trængselsring. Læs pressemeddelelse.
  • November 2011: To ny rapporter om luftforurening
    DCE- Nationalt Center for Miljø og Energi har udgivet to ny rapporter om luftforurening
    • Om luftkvaliteten i Kastrup Lufthavn. Læs pressemeddelse
    • Om deposition af kvælstof i Danmark i året 2010. Årsrapport for 2010 under Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen (NOVANA). Sammenfatning.
  • Oktober 2011: Rapport om forurening med PAH fra brændeovne
    Der har været gennemført en et-årig målekampagne for at vurdere niveauet af tjærestoffer (PAH) i luften i et villakvarter med mange brændeovne (Jyllinge). På årsbasis var niveauet af PAH’er omkring en faktor tre højere end på den stærkt trafikerede H.C. Andersens Boulevard i København. En rapport herom er udkommet oktober 2011. Se omtale...
  • September 2011: Rapport om partikelforurening i København
    Antallet af ultrafine og potentielt sundhedsskadelige partikler på Københavns stærkt befærdede strøg, H.C. Andersens Boulevard, er reduceret med omkring 50 procent i de seneste ni år. Faldet tilskrives forbedret teknologi i køretøjer, nye renere biler og indførelse af miljøzone. Det fremgår af en rapport om det sidste af tre partikelforskningsprojekter udført for Miljøstyrelsen.
  • 23. juni 2011: To ny rapporter om luftforurening
    Der er udkommet to ny rapporter om luftforurening: Dels om Miljøzoner, dels om resultater fra overvågningen af den danske luftkvalitet i 2010. Se uddybende omtale:
    • Miljøzoner: Hvad er effekten af miljøzoner for luftkvaliteten? - Vurdering for København, Frederiksberg, Aarhus, Odense, og Aalborg. Slutrapport. Jensen, S.S., Ketzel, M., Nøjgaard, J. K. & Becker, T. 2011. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet 110 s. – Faglig rapport nr. 830.
    • Overvågning af luftkvalitet: Ellermann, T., Nordstrøm, C., Brandt, J., Christensen, J., Ketzel, M. & Jensen, S.S. 2011: The Danish Air Quality Monitoring Programme. Annual Summary for 2010. National Environmental Research Institute, Aarhus University. 55 pp. -NERI Technical Report No. 836.
  • Brændefyring
    Projektet Wooduse gik ud på at undersøge samspillet mellem brændeovn, bruger og miljø. I forbindelse med projektet er brændeovnes bidrag til luftforurening blevet kortlagt med en hidtil uset detaljeringsgrad. Projektet er afsluttet, men der publiceres stadig resultater som er affødt af det. I februar 2011 har en videnskabelig artikel om brænderøgs virkning på dna vakt en del opmærksomhed. Se mere på hjemmesiden for Wooduse. Eller se en side med en kort omtale af den viden, DMU ligger inde med om forurening fra brændefyring. Den blev etableret i maj 2010, da 3 rapporter fra en målekampagne i Slagslunde fik en del presseomtale: Uddybning i forbindelse med artikler i pressen .
  • Facts om niveauet af luftforurening i Danmark
    I debatten svirrer mange tal om hvordan det står til med at overholde grænseværdier for luftforurening.
    Du kan finde en god oversigt med tal, figurer og kommentarer i den seneste rapport om det danske overvågningsprogram for luftkvalitet. Se en webside om årsrapporterne for måleprogrammerne.

Væsentlige problemer
Forureningen med ultrafine partikler i byerne og nedfaldet af kvælstof i vores natur- og havområder er blandt de mest aktuelle luftforureningsproblemer i Danmark. På globalt plan er det alvorligste problem udslippet af CO2 (kuldioxid) og andre såkaldte "drivhusgasser", som kan medvirke til at opvarme hele kloden.

Aktiviteter omkring luftforurening ved Institut for Miljøvidenskab
Vi måler luftforureningen i Danmark og i Grønland. Vi arbejder med matematiske modeller som kan beskrive hvordan luftforureningen transporteres, omdannes og afsættes. Modellerne går i detaljeringsgrad fra den lokale forurening i en gade, over det landsdækkende til den globale luftforurening. Instituttets medarbejdere varetager opgørelser af emissioner i forhold til de internationale konventioner - Klimakonventionen og Genevekonventionen om langtransporteret luftforurening - samt EU.

Vi har gennem en længere årrække udviklet en særlig ekspertise i at kombinere målinger og modelberegninger for at beskrive og vurdere luftforureningens betydning og påvirkninger af mennesker og natur.

Rådgivning og konsulentbistand

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi er indgangen for myndigheder, erhverv, interesseorganisationer og offentligheden til Aarhus Universitets faglige miljøer inden for natur, miljø og energi. Se mere på DCE's webside Om centret.

Gennem DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi tilbyder Institut for Miljøvidenskab serviceydelser og rådgivning til offentlige og private kunder indenfor alle vores ekspertiseområder. Alle konsulentydelser er baseret på internationalt anerkendt forskning.

Vi er leveringsdygtige både i data, modelværktøjer til beregning af luftforurening, og ekspertise til at vurdere omfanget af forskellige problemer, sådan at problemerne løses mest effektivt.



Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 14.05.2012