Hvor kommer partiklerne fra?
Hvis man måler luftforureningen med partikler, så vil en forholdsvis lille del af partiklerne være 'født' som partikler (såkaldt primære partikler), mens en meget stor del stammer fra forurening, der er 'født' som gasarter, og som er transporteret over store afstande (såkaldt sekundære partikler).
I Danmark er det almindeligvis langt under halvdelen af partikelforureningen, der er lokalt dannet på grund af f.eks. trafik og brændeovne.
Sidens indhold
- Målestokke for partikelforurening: Svævestøv, PM10, PM2.5
- Oprindelse af PM10
- Oprindelse af de fine partikler - PM2.5
Målestokke for partikelforurening: Svævestøv, PM10, PM2.5
Hvad angår spørgsmålet om partiklernes oprindelse, så kommer de nærmere detaljer kommer an på, hvilke størrelser af partikler man betragter:
Svævestøv, også benævnt som TSP. Tidligere - frem til år 2000 - målte man normalt koncentrationen af svævestøv (TSP) - det vil sige, at man målte de partikler, der kan opsamles direkte fra luften på et filter. Dette afhænger af vindhastigheden, men er groft sagt alle partikler, der er mindre end 25 mm (mikrometer). Årsmiddelværdien skulle i henhold til danske grænseværdier ligge under 150 mg/m3.
PM10. Efter år 2000 trådte der EU-grænseværdier i kraft, som gælder for PM10, dvs partikler mindre end 10 mm. Ved målingen medtager man altså ikke de allergroveste partikler fra svævestøv. Årsmiddelværdien af PM10 skal efter år 2005 ligge under 40 mg/m3.
PM2.5 (fine partikler). Der er i 2007 nye grænseværdier undervejs som tager sigte på endnu mindre partikler. For PM2.5, dvs. partikler, der er mindre end 2,5 mm, forventes vedtaget en EU-grænseværdi på 25 mg/m3 som årsmiddelværdi.
Målingerne koncentreres nu til dags om at måle PM10 og PM2.5, idet de er bedre målestokke for den sundhedsmæssige effekt af partikelforureningen end svævestøv.
Oprindelse af PM10
Søjlerne herover viser skematisk, hvor forureningen med PM10 stammer fra.
Figuren er hentet fra rapporten Luftforurening med partikler i Danmark (side 28). Denne rapport giver en grundig indføring i problemstilling omkring partikler. Rapporten er udarbejdet for Miljøstyrelsen i 2005 af medarbejdere ved DMU samt flere andre institutioner (Miljøprojekt 1021, Miljøstyrelsen 2005).
De tre søjler viser fordelingen henholdsvis
- på landet;
- i by-baggrund - eksempelvis findes en sådan målestation på taget af HC Ørsted instituttet ved Fælledparken i København;
- på fortovet i en stærkt trafikeret gade.
Der er tale om bidragene regnet som middelværdi over et år. Søjlerne forklares nærmere i det følgende.
Naturlige kilder
I alle tre søjler ses et bidrag (grønt) fra naturlige kilder. Det optræder i forbindelse med høje vindhastigheder, f.eks. ved ophvirvling af jord eller ved forstøvning af havvand (saltpartikler).
Fjerntransport
Det blå bidrag - fjerntransport - går også igen i samtlige søjler. På figuren er der ikke vist nogen yderligere opdeling, men disse partikler er dels primære partikler, som er udsendt direkte ved forbrænding, dels sekundære partikler, som er dannet ved kemisk omdannelse af gasser i atmosfæren. En stor del af de fjerntransporterede partikler er menneskeskabte, men en del skyldes vulkansk aktivitet, brande i skov- og moseområder, eller gasser, der naturligt udsendes fra vegetation og via kemiske reaktioner danner partikler. Kun en meget lille del af fjerntransporten skønnes at komme fra danske kilder.
Tilsammen udgør det grønne og det blå bidrag et baggrundsniveau, dannet af naturlige kilder samt fjerntransporterede partikler. Baggrundsnivauet ligger på godt 20 μg/m3.
Byens generelle bidrag
På søjlerne for by-baggrund og trafikerede gader optræder byens eget bidrag, som i København ligger på 2-4 μg/m3. Det stammer dels fra trafik, dels andre kilder.
Lokalt trafik-bidrag
Endelig viser søjlen for den trafikerede gade et yderligere bidrag fra den lokale trafik. På meget stærkt trafikerede gader som Jagtvej er det ca. 10 μg/m3, og på H.C. Andersens Boulevard ca. 18 μg/m3. Bemærk at bidraget fra trafik ikke blot skyldes udstødning - det fremgår af den efterfølgende figur, hvor bidragene til PM2.5 (fine partikler) er splittet op.
De viste værdier er gennemsnit for nogle år omkring år 2002. De vil variere fra år til år, afhængigt af bl.a. de meteorologiske forhold.
Oprindelse af de fine partikler - PM2.5
Søjlerne herover viser skematisk, hvor forureningen med PM2.5 stammer fra. Figuren blev fremlagt som en del af Danmarks bidrag ved et møde i Paris i 2006 (Workshop on the EMEP PM assessment report ).
De to søjler viser fordelingen henholdsvis
- i by-baggrund - eksempelvis findes en sådan målestation på taget af HC Ørsted instituttet ved Fælledparken i København;
- på fortovet i en stærkt trafikeret gade.
Der er tale om bidragene regnet som typiske middelværdier over et år.
Forskellen mellem PM2.5 i Københavns bybaggrund og på landet er så lille, at den ligger inden for måleusikkerheden. Derfor er der ikke vist nogen søjle for landet.
De to viste søjler er naturligt nok lidt lavere end de tilsvarende søjler for PM10 - der er tale om de samme partikler, bortset fra at partikler i størrelsesintervallet 2,5-10 mm ikke er medregnet.
Naturlige kilder
I begge søjler ses et lille bidrag (grønt) fra naturlige kilder (jordstøv og salt).
Fjerntransport
De dominerende bidrag er sekundære partikler, altså partikler der ikke er 'født' som partikler, men omdannet fra gasformig forurening. De sekundære partikler er vist med gult: Dels rent gult, og dels gult med sort skravering. Rent gult er uorganiske partikler, fortrinsvis ammonium nitrat og ammoniumsulfat, der dannes p.gr. NOX og SO2 emissioner i - og især uden for - Danmark. Gult med skravering er partikler med indhold af organiske stoffer. Oprindelsen til dette bidrag er ikke særlig godt kendt. Bl. a. stammer det fra gasser, der naturligt udsendes fra vegetation.
Primære partikler
Med sort er markeret et bidrag af partikler, der er udsendt som partikler og som ikke har undergået nogen omdannelse.
Trafik
Den øverste del af begge søjler skyldes trafik. Den er underopdelt i bidrag fra udstødning, bremseslid, vej- og dækslid samt vejsalt.
Lokalt brændeovnsbidrag
Figuren viser ikke særskilt bidrag fra brændeovne.
De lokale bidrag til PM2.5 fra brændeovne er blevet målt i flere boligområder på Sjælland (Gundsømagle, Vindinge og Slagslunde). I forhold til samtidige målinger på landet var PM2.5 især forhøjet i aftentimerne. Som døgngennemsnit var forhøjelsen 2- 4 µg/m3 (i måleperioderne, dvs. nogle vintermåneder). Den største forhøjelse blev målt i Gundsømagle midt i en rækkehusbebyggelse med elektrisk opvarmning og megen supplerende brug af brændeovne. Partikler fra brændeovne indeholder bl.a. flydende tjærestoffer.