Virksund-marsvin gav DMU’s forskere værdifuld viden

Foto: Dorthe Stougaard

Lydoptagelser af marsvinet, der siden 31. januar har været fanget af isen nær Virksunddæmningen i Limfjorden, har givet forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, ny viden om dyrenes udsendelse af alarmsignaler, når de er i nød eller på anden vis under stress.

Disse lyde kendes ikke med sikkerhed fra marsvin i naturen, men da marsvinet ved Virksund var i en for dyret tydeligt alvorlig situation, var det nærliggende at forvente, at DMU’s forskere ville  kunne optage alarmsignaler. Foreløbige analyser af optagelserne har bekræftet dette.

DMU blev tirsdag 2. februar 2010 kontaktet om marsvinet, som lokale beboere havde set i en våge umiddelbart nord for Virksunddæmningen. Vågen var meget lille, ca. 4-6 meter i diameter. De eneste andre alternativer, marsvinet havde for at komme op og få luft, var to lidt større våger 200-400 meter derfra med masser af fugle. Marsvinet blev første gang set i den lille våge den 31. januar, hvor fjorden frøs til.

Resten af Limfjorden er nu frosset til,  og der er ingen udsigter til, at isen forsvinder foreløbig. Indtil onsdag den 3. februar var vågen fri for is, men torsdag 4. februar, hvor DMU’s tre forskere, post.doc. Susi Edrén og seniorforskerne Jonas Teilmann og Jakob Tougaard ankom til Virksund, var vågen dækket af tallerkenis på ca. 3 cm tykkelse.

”Marsvinet kunne ikke længere svømme normalt, men stak hovedet skråt ud af vandet for at ånde. Situationen var alvorlig. Dyret var afmagret, og det havde mærker efter kontakt med isen, og vi skønnede, at det ikke havde mange muligheder for at overleve, hvis det blev i vågen,” fortæller Susi Edrén.

At dyret var afmagret kunne forskerne se på indhulninger på siden under rygfinnen (se billeder på www.hvaler.dk), som tyder på dårlig kondition, og de måtte også konstatere, at dyrets adfærd var atypisk og ifølge de lokale anderledes end dagene før, hvor det ”rullede” med rygfinnen fri af vandet, som man normalt ser, men nu i stedet stak hovedet skråt ud af vandet, formentlig for at mindske kontakten med den skarpe is.

Flere forskningsprojekter

Danmarks Miljøundersøgelser foretager ikke redningsaktioner af nødstedte dyr. Besøget ved marsvinet i Virksund indgik i flere igangværende forskningsprojekter og havde til formål at indsamle værdifulde data til disse projekter. Et projekt omhandler netop marsvins brug af lyd til kommunikation og orientering, og i den sammenhæng ønskede forskerne at foretage lydoptagelser fra dyret.

Desuden indgik det i forskernes plan at forsøge at fange dyret og genudsætte det i åbent vand ved Vestkysten, hvor marsvinet højst sandsynligt stammer fra. Hvis dyrets tilstand tillod det, ville den være blevet udstyret med en satellitsender. Dette ville ske som et led i et større forskningsprojekt, hvor der siden 1997 er mærket op imod 100 levende marsvin som er fanget af bundgarnsfiskere i de indre danske farvande samt Skagen. Projektets formål er at kortlægge marsvinenes bevægelsesmønstre og deres dykkeadfærd for bedre at kunne rådgive i forhold til beskyttelse af bestanden. Det er bl.a. på baggrund af disse satellitsporinger, at habitatområder til beskyttelse af marsvin er blevet udpeget (læs mere om satellitsporing af marsvin på DMUs hjemmeside og Miljøministeriets udpegning af habitat-områder). Endnu er det dog ikke lykkedes at sætte sendere på marsvin i selve Nordsøen, hvorfor det var en unik mulighed der bød sig i Virksund.

Foto: Dorthe Stougaard

DMU’s medarbejdere valgte at forsøge at indfange dyret ved at sænke et garn ned i vandet på tværs af vågen og håbe på at dyret ville filtre sig ind i garnet. Marsvinet kom op nogle gange i vandet ved siden af garnet, dykkede så og vendte ikke tilbage til overfladen. Efter ca. 10 minutter blev det konstateret, at dyret enten måtte være søgt over til en af de to nærliggende våger eller druknet. To af forskerne gik mod den nærmeste våge for at kigge efter dyret, men på grund af mange fugle i vågen kunne det ikke afgøres om marsvinet var der eller ej. Derefter blev garnet taget op.

Fanget af isen

Der bliver ikke observeret mange marsvin i Limfjorden. Til gengæld har mange års satellitsporing af marsvin fanget omkring Skagen vist, at disse marsvin trækker ud i Nordsøen, bl.a. til området vest for Limfjordens udmunding i vinterhalvåret.  De få marsvin der observeres i Limfjorden er højst sandsynlig på kort visit, hvorefter de trækker ud af fjorden igen.

”Det usædvanlige ved marsvinet ved Virksunddæmningen er, at den er kommet så langt ind i fjorden. Det er sandsynligt at marsvinet er blevet fanget af isen og blevet tvunget til at trække længere ind i fjorden efterhånden som isen er frosset til i stedet for at søge ud,” siger Susi Edrén.

Kontakt: Post. doc., forsker Susi Edrén, tlf. 4630 1945, se@dmu.dk