Miljøgeografisk forskning på DMU beskæftiger sig med samfundets arealanvendelse, samt forvaltning, regulering og planlægning af landskabet. Formålet er at forstå forudsætninger for udviklingen i miljø- og naturtilstanden og sektorernes påvirkninger på denne.

I den miljøgeografiske gruppe i Afdeling for Systemanalyse er forståelsen af disse forudsætninger central. Vores forskning fokuserer på de konkrete samfundsmæssige aktiviteter og de miljøpolitiske tiltag, som påvirker landskabets og naturens tilstand, samt analyser af mulighederne for at forbedre samfundets forvaltning af miljø og natur.

Vi analyserer påvirkninger på forskellige politisk-administrative og geografiske niveauer; fra supranationale politikker der påvirker arealanvendelsen til enkelte aktørers strategier for landskabsforvaltning, og fra rumlige analyser af støjbelastningen i hele EU til undersøgelser af biotopstruktur i små lokalområder.

Figur: Miljøgeografiens nuværende forskningsfelt

Vi analyserer påvirkninger på forskellige politisk-administrative og geografiske niveauer; fra supranationale politikker der påvirker arealanvendelsen til enkelte aktørers strategier for landskabsforvaltning, og fra rumlige analyser af støjbelastningen i hele EU til undersøgelser af biotopstruktur i små lokalområder.

Analyser og modeller baseret på Geografiske informations systemer (GIS) udgør en væsentlig metodisk tilgang i vores forskning, og integration af forskellige tematiske data fra mange forskellige kilder er en af vores styrker. Data for arealanvendelse og arealdække er et centralt grundlag for vores arbejde, idet arealanvendelsen formidler påvirkningen fra forskellige drivkræfter på landskabet og effekterne på miljø og natur i et rumligt perspektiv.  Kortlægning af sammenhæng i landskabet og udvikling af dynamiske modeller, der simulerer arealanvendelsen er konkrete eksempler på sådanne GIS-baserede analyser.  Endvidere har vi udviklet metoder til identifikation af geografiske ”hotspots” for sårbarhed, der kombinerer steder med en høj følsomhed og som samtidig er udsat for en høj påvirkning.

Analyser af politiske tiltag, der er under implementering eller under forberedelse, udgør en anden metodisk tilgang. Analyser af policy dokumenter såsom handlingsplaner, strategiske indsatser og lovgivning, samt interviews af aktører der er involveret i arealforvaltning og -planlægning i praksis udgør grundlaget for analyser af målsætninger i miljøpolitikken og regionale forskelle i administrativ organisation og forvaltning.

I de fleste projekter har vi vigtige samarbejdsrelationer med andre faglige miljøer. Det kan f.eks. være i kortlægning af økosystemers goder og tjenester, hvor miljøøkonomer inddrages, udvikling af indikatorer for natur og biodiversitet, hvor vi arbejder sammen med biologer, eller i produktion af bioenergi hvor atmosfæreforskere og transportforskere inddrages. 

Eksempler på aktuelle projekter og tilgange

Waterpraxis: I dette projekt undersøges det hvordan kommunernes implementering af Vandrammedirektivet kan understøttes med inddragelse af prioriteringsværktøjer, der bygger på kombinationer af GIS–analyser af kvælstofudvaskning og miljøøkonomiske metoder til identifikation af kost-effektive projekter.

REBECa: Scenarier for udviklingen i vejtrafikken og for indfasning af biobrændsler omsættes til behov for energiafgrøder og deres respektive arealbehov. På denne baggrund vurderes det, hvor meget biobrændstof der kan producers under forskellige landbrugsmæssige forudsætninger.

LOCUS: Projektet belyser, hvordan man gennem landbrugets arealanvendelse kan øge sammenhængen mellem biotoper i landskabet. Formålet er at vise muligheder for at forbedre betingelserne for biodiversiteten ved at placere ekstensivt forvaltede arealer tæt på eksisterende natur.

ASSET: Projektet har udarbejdet værktøjer til vurdering og kortlægning af geografiske områder med særlig følsomhed overfor transportsektorens belastning af miljø og natur. Vi udviklede et sæt landkort, der viser udbredelsen af områder, der potentielt er særlig følsomme og/eller er udsat for høj belastning af især bil- og jernbanetransport. Disse ’hot-spot’ kort er bygget ind i et interaktivt WebGIS værktøj http://dmugisweb.dmu.dk/ASSET_EU/. Læs mere her (på Engelsk): WWW.ASSET-EU.ORG

PASHMINA: EU FP7 projekt 'Paradigm Shifts Modelling and Innovative Approaches' afsøger konsekvenser af ændringer i transportmønster og –adfærd i et langtidsperspektiv (2030 – 2050) og de deraf følgende konsekvenser eller gevinster og miljø, energi, transport og økonomi. Fremtidsbilleder omhandler såvel ændringer i transportvaner, ny teknologi samt rumlige ændringer som fx ændret bosætnings- og byudviklingsmønster og deraf følgende muligheder for øget kollektiv transport. Et WebGIS baseret værktøj er under udarbejdelse.