DMUNyt 2006 nr. 19, 20. december 2006
De danske myndigheder har haft succes med at begrænse udledningen af dioxin til luften. Siden 1990 er de samlede danske udslip faldet med to tredjedele. De største reduktioner er sket i industrien og i affaldsforbrændingen hvor udslippene er faldet med henholdsvis 99 og 94 %. Fyring med træ i private husholdninger er nu den største tilbageværende kilde til forurening af luften med dioxin.