DMUNyt 2006 nr. 8, 29. juni 2006
De danske vandområder har i de fleste tilfælde så lave koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, at det er uden miljømæssig betydning. Der er dog også områder, hvor vandmiljøet er påvirket og hvor danske grænseværdier eller kvalitetskrav er overskredet, især i grundvandet og det marine miljø. Det konkluderer forfatterne til en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Rapporten giver et samlet overblik over forekomsten af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandmiljøet i perioden 1998-2003.