DMUNyt 2007 nr. 1, 9. februar 2007
Perfluorerede forbindelser (PFAS) og organotinforbindelser er to stofgrupper, der findes udbredt i miljøet. Det viser resultaterne fra en såkaldt screeningsundersøgelse som er gennemført som en del af det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen, NOVANA. Stofferne er langsomt nedbrydelige, ophobes i fødekæder og er mistænkt for at være bl.a. hormonforstyrrende. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde mellem amterne og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet.
Du kan læse mere om resultaterne af screeningsundersøgelsen samt DMU's anbefalinger i dette nr. af DMUNyt.
Her kan du også læse om springhaler og deres bidrag til stofkredsløbet, samt om to DMU-forskere som har fået en pris fra EU's forskningscenter i Ispra i Italien. Og så er der lidt reklame for en ny historie om olieforurening af havet som nu er tilgængelig på DMU's hjemmeside.