DMUNyt 2007 nr. 16, 28. september
Hidtil har man ment at forureningers tilgængelighed bliver mindre når de bindes til andre stoffer. Et forskerhold fra DMU har imidlertid netop vist at det modsatte også kan være tilfældet. Når tjærestoffer bindes til fx humus eller sæbe kan det øge transporten af tjærestofferne igennem de mikrometertynde grænselag som ofte begrænser deres transport og dermed også den biologiske optagelse i de levende organismer. Det er nyttig viden.