DMUNyt 2008 nr. 19, 6. oktober
Bare syv personer der dagligt går på en sti mindsker antallet af ynglende kobbersnepper inden for en radius af 500 meter. Samtidig vænner fuglene sig ikke til den menneskelige tilstedeværelse. I forvaltningen af levestederne bør man derfor sikre at fuglene ikke forstyrres unødigt i yngleperioden. Det viser resultaterne af en ny undersøgelse som DMU har foretaget i fuglereservatet Tipperne.