Aarhus University
DU ER HER: Udgivelser » DMUNyt (nyhedsbrev) » 2008 » Nr. 4

16 vigtige havområder for marsvin


DMUNyt 2008 nr. 4, 6. marts

Marsvin16 områder i de indre danske farvande og i Nordsøen er af særlig betydning for bestanden af marsvin. Det fremgår af en rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet. Danmark står netop over for at udpege beskyttede områder for marsvinet under EU’s habitatdirektiv som en del af Natura 2000-netværket, der skal være komplet i 2012. Optællinger antyder en nedgang i bestanden i de indre danske farvande, som bør give anledning til bekymring.

16 vigtige havområder for marsvin
UNESCO-L’ORÉAL-legat til argentinsk DMU-gæsteforsker
Carolina Trochine, biolog, ph.d. og i fjor gæsteforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet har modtaget UNESCO-L’ORÉAL’s to-årige naturvidenskabelige forskerlegat ”Young Women in Life Sciences” for 2008.
Birkepollen i København kommer i væsentlig grad fra lokale træer
Pollenallergikere i København får en stor dosis birkepollen fra lokale træer i hovedstadens haver, parker og øvrige grønne områder og fra birkebevoksninger på det fredede Vestamager. En del birkepollen føres også lejlighedsvis til hovedstaden med luften fra Polen og Tyskland, viser forskning fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet.
Langtransporteret birkepollen snyder allergikere
Sæsonen for birkepollen i Danmark kan både starte tidligere og slutte senere end de danske birketræers blomstring indikerer. Birkepollen fra Polen og Tyskland, hvor træerne blomstrer tidligere, føres ofte med vinden herop i store mængder og kan overraske uforberedte allergikere.
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2012