DMUNyt 2008 nr. 9, 29. april
Den globale opvarmning slår stærkest og hurtigst igennem i de arktiske egne. Nye klimamodeller peger på, at temperaturen i Arktis kan stige med ca. 8 ºC i de næste 100 år. Resultaterne af 10 års forskning ved Zackenberg i Nordøstgrønland viser, at det vil få vidtrækkende konsekvenser for de sårbare økosystemer i Arktis, og at dette i sig selv kan komme til at påvirke det globale klima. Siden 1995 har flere hundrede danske og udenlandske forskere dokumenteret hvert et observerbart hjørne af den højarktiske natur ved Zackenberg. Deres undersøgelser er nu føjet sammen til en helhed i bogen:
High-Arctic Ecosystem Dynamics in a Changing Climate – Ten years of Monitoring and Research at Zackenberg Research Station, Northeast Greenland, som udkommer som bind 40 i serien Advances in Ecological Research fra Academic Press.
Find præsentation af bogen og faktaartikler herunder.