Af Steen Voigt
Østersølandene skal fortsætte med at reducere deres belastning af Østersøen med næringsstofferne kvælstof og fosfor. Tekniske fix er ikke vejen frem for at løse problemerne med iltsvind og algeopblomstringer, konkluderer forskere fra bl.a. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.
I sommeren 2008 var rekordstore områder af Østersøen ramt af iltsvind ved havbunden. Fra 70.000 km2 – næsten to gange Danmarks areal – er højere dyreliv forsvundet, og de døde bundområder lækker store mængder fosfor, der begunstiger opblomstringer af blågrønalger i sensommeren.
I de senere år har flere rejst spørgsmålet, hvorvidt det ved hjælp af ingeniørmetoder – såkaldt bio engineering – vil være muligt at afhjælpe nogle af de problemer, som iltsvindet forårsager? For at få et svar på dette spørgsmål mødtes omkring 60 forskere fra hele verdenen - men med stærk repræsentation fra Østersølandene - ved en række workshops i Sverige og i Finland i 2007 og 2008. Resultatet af disse workshops er nu publiceret i to artikler i tidsskriftet Environmental Science & Technology. Konklusionerne kan sammenfattes således:
- Hvis problemet i Østersøen er iltsvind – kan man så tilføre mere ilt til havbunden?
Beregninger viser, at der skal tilføres 2-6 millioner ton ilt årligt til havområdet for at holde Østersøen tilstrækkelig iltmættet. Det svarer til 20.000-60.000 godsvogne fyldt med flydende ilt – et umuligt projekt.
- Kan man øge indstrømningen af saltholdigt vand til Østersøen og dermed skylle det iltfattige bundvand væk?
Det er teknisk muligt, men løser ikke problemet med iltsvindet ved havbunden. En drastisk øget indstrømning af saltvand ville blot forværre situationen ved at forstærke lagdelingen i vandet og dermed øge iltsvindet.
- Hvad med at omdanne Østersøen til en indsø?
Også dette er teknisk muligt at gennemføre, men med dramatiske konsekvenser for havet. Som indsø ville Østersøen få en helt ny sammensætning af plante- og dyrelivet, og alle organismer, som er afhængige af saltholdigt vand som fx torsken, ville forsvinde.
- Kan vi iltmætte vandmasserne med vindmøller?
Den svenske regering har finansieret flere projekter for at undersøge denne mulighed. I teorien er det muligt, men det er tvivlsomt om metoden kan fungere i praksis. Den praktiske gennemførlighed og omkostningerne ved et sådant projekt skal nøje undersøges, og vigtigere er det at undersøge konsekvenserne af et sådan projekt på vandcirkulationen og dyre- og planteliv i Østersøen.
- Kan vi binde fosfor ved at tilføre havet aluminium og dermed mindske algeopblomstringerne?
Det ville kræve enorme mængder aluminium, og det er uvist, hvordan aluminium vil reagere i et brakvandsmiljø som Østersøens. I værste fald vil aluminiummet være giftigt for organismerne. Desuden ville tiltaget stride mod den internationale konvention, der forbyder dumpning af kemikalier i havet.
Nogle af metoderne kan fungere på en mindre skala, fx i en vig, men ikke som løsninger på Østersøens problemer. For at bekæmpe iltsvindet er det derfor altafgørende fortsat at mindske mængden af kvælstof og fosfor, der strømmer til Østersøen fra de omgivende landområder.
Professor Jacob Carstensen, tlf. 4630 1345,
Hypoxia-Related Processes in the Baltic Sea. Daniel J. Conley, Svante Björck, Erik Bonsdorff, Jacob Carstensen, Georgia Destouni, Bo G. Gustafsson, Susanna Hietanen, Marloes Kortekaas, Harri Kuosa, H. E. Markus Meier, Baerbel Müller-Karulis, Kjell Nordberg, Alf Norkko, Gertrud Nürnberg, Heikki Pitkänen, Nancy N. Rabalais, Rutger Rosenberg, Oleg P. Savchuk, Caroline P. Slomp, Maren Voss, Fredrik Wulff, and Lovisa Zillén.
Tackling Hypoxia in the Baltic Sea: Is Engineering a Solution? Daniel J. Conley, Erik Bonsdorff, Jacob Carstensen, Georgia Destouni, Bo G. Gustafsson, Lars-Anders Hansson, Nancy N. Rabalais, Maren Voss, and Lovisa Zillén.
Environmental Science & Technology
Årgang 13 nr. 7, 15. maj 2009