Forside Udskriv
Du er her:  Udgivelser » DMUNyt (nyhedsbrev) » 2009 » Nr. 9

Statistik forklarer tidsmæssige ændringer i danske musebestande


DMUNyt 2009 nr. 9, 11. juni

Statistik forklarer tidsmæssige ændringer i danske musebestande
Biologer anvender de samme statistiske redskaber til at forklare den historiske og fremtidige udvikling i f.eks. markmusbestande som økonomer benytter til at forklare aktiers kurssvingninger. Nu har en forskergruppe ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, i et virtuelt muse-univers skabt og statistisk analyseret lange tidsserier over udviklingen i musebestande og fundet, at der er detaljeret overensstemmelse mellem ændringer i bestandene i naturen og de ændringer, det statistiske materiale beskriver for bestandene.  

Ny forskning skal kaste lys over hvalernes brug af kliklyde til orientering og fødesøgning
Galathea 3-ekspeditionen 2006-07 lagde kimen til et nyt forskningsfelt ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet: Ekkolokalisering hos små delfiner og marsvin, hvilket vil sige at dyrene orienterer sig i omgivelserne gennem ekkoer fra kliklyde, de selv frembringer. Lydoptagelser af to delfinarter rejste nye spørgsmål både om dyrenes biologi og evolution, og om hvordan man akustisk kan overvåge marsvin og delfiner. Med baggrund i disse Galathea 3-resultater skal forskere fra DMU nu lave optagelser af to marsvinarter, og vi skal undersøge om og hvordan delfiner kan skelnes fra hinanden på baggrund af deres kliklyde. Den ny viden vil give forskerne en større forståelse af, hvilke kræfter der har medvirket til at udvikle hvalernes forskellige typer af ekkolokaliseringslyde i løbet af evolutionen. Samtidig er den en forudsætning for, at kunne overvåge arterne akustisk, som man for eksempel overvåger marsvin i danske farvande i forbindelse med VVM-redegørelser.  


 




Henvendelser til: SEK 
Revideret 06.11.2009