Fire voksne spættede sæler er fanget i pop-up-nettet, og forskerne fra SMRU og DMU er fornøjede. Sælerne blev indfanget og fik limet den nyeste generation satellitsendere på pelsen i det tidlige efterår 2009. Foto: Rune Dietz
En flok sæler med hjemadresse på Rødsand holder for tiden forskerne ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, og ved britiske Sea Mammal Research Unit opdateret døgnet rundt om deres færden i farvandet mellem Lolland-Falster og den nordtyske kyst. Sælerne – fem spættede og to gråsæler – blev i det tidlige efterår 2009 fanget og udstyret med sendere med den nyeste teknologi inden for mobiltelefoni (SMS) og positionering af havdyr (GPS).
Dataene fra sælerne indgår som en del af forundersøgelserne af miljø- og naturforholdene omkring havpattedyr til den kommende faste forbindelse over Femern Bælt. DMU indgår med sin erfaring med at fange og mærke sæler ved Rødsand som underleverandør til et joint venture-selskab med tyske BioConsult SH og britiske CEFAS. Joint venture-selskabet samarbejder desuden med britiske Sea Mammal Research Unit (SMRU).
Dataene om de syv sælers dykke- og landgangsadfærd og øvrige bevægelser i farvandet mellem Danmark og Tyskland bliver først analyseret, når senderne er løbet tør for strøm, formentlig om et par måneder, eller er faldet af sælerne. Men én af DMU’s forskere på projektet, professor Rune Dietz, følger løbende dyrene via et nyudviklet SMS-system, der eksporterer data til Google Earth. Dietz har således konstateret, at en af gråsælerne flere gange har svømmet op langs den svenske sydkyst og tilbage igen, medens de spættede sæler tilsyneladende er særlig glade for at svømme sydøstpå og foruragere omkring Gedser Rev.
VVM-redegørelse
Dataene fra sælerne skal indgå i den såkaldte VVM-redegørelse, som tyske BioConsult SH og britiske CEFAS pt. arbejder på. Redegørelsen skal vise de mulige miljøkonsekvenser af Femern Bælt-forbindelsen. DMU’s forskere vil senere sammen med deres britiske kolleger fra SMRU oparbejde resultaterne til videnskabelige artikler.
Med dataene færdigbearbejdet i løbet af 2010 vil Rune Dietz og hans kolleger kunne danne sig et godt billede af sælernes adfærdsmønstre, f.eks. om hvor og hvor længe de går på land, på hvilken dybde de har fourageret i vandmasserne og hvilke områder de foretrækker at spise i. Undersøgelsen vil også vise adfærdsforskelle mellem den sjældne og meget store gråsæl i forhold til den mindre spættede sæl. På Rødsand lever og yngler de to arter – som det eneste sted i Danmark - side om side. Her vil resultaterne kunne støtte sig til det arbejde, DMU tidligere har udført i området i forbindelse med opførelsen af Nysted Havmøllepark.
En spættet sæl udstyret med en GPS/SMS-sender udviklet af SMRU er klar til at afdække sælens færden ved Femern Bælt, havvindmølleparken og de andre vandområder omkring Sydhavsøerne. Foto: Rune Dietz
Gennembrud i indfangningen af sælerne
Rødsand er måske det sværeste sted at fange sæler i de danske farvande. Dyrene dér synes klogere og er afgjort mere sky. Det skyldes formentlig, at nogle erhvervsfiskere har tilladelse til i et vist omfang at skyde sæler, der bliver nærgående over for deres garn.
Indfangningen af dyr til mærkningen har derfor kaldt på nye metoder og teknikker.
Forskernes første ”James Bond”-initiativ var en skotskbygget, fjernstyret mini-ubåd, der kunne lægge et fangstgarn ud foran sælerne, når de lå på land. Teknikken fungerede, men u-båden skulle betjenes fra næsten en kilometers afstand for ikke at skræmme dyrene. På den afstand viste det sig for svært at placere fangstgarnet korrekt i forhold til sælerne.
Gennembruddet kom med et nyudviklet ”pop-up”-net, der som navnet antyder popper op, når en ventil på en tilkoblet dykkerflaske åbnes ved fjernstyring. Trykket fra den åbne dykkerflaske blæser garnets øverste kant op og folder dermed garnet ud mellem havbunden og overfladen.
Forskerne placerede nogle dage før selve fangstdagen pop-up-nettet på det lave vand præcist foran sælernes landgangsplads. Samtidig satte de et kamera op, der var koblet til mobilnettet. En opringning aktiverede kameraet til at tage et billede, som enten kunne downloades direkte på mobiltelefonen eller til forskernes computere.
”Kamera-systemet er specielt egnet til at varsle os, om der er et passende antal dyr på land eller ej, inden vi gør forsøg på fangst. Nu kan vi på forhånd se, om det er værd at tage turen ud til Rødsand. Vi kan ellers hurtigt bruge en masse tid på at sejle derud for blot at finde, at der ingen dyr er på land, og samtidig skræmme sæler, der måske havde tænkt sig at gå på land, ” siger Rune Dietz.
Webcams også på Anholt
DMU har tidligere benyttet en lignende teknik på Rødsand, hvor forskerne satte webcams op, som kunne fjernstyres fra kontoret på Danmarks Miljøundersøgelser.
Seniorforsker Jonas Teilmann, der også arbejder på Rødsand-projektet, fortæller, at man fortsat anvender denne teknik på Anholt til at overvåge sælerne dér. Når solen kommer tilbage til foråret og lader batterierne op via solceller er billederne fra Anholt igen tilgængelige online på DMU’s hjemmeside.
Og hele arrangementet gav bonus. Én dag var der sæler på land, fortalte kameraet, og det lykkedes forskerne uden at skræmme dyrene at aktivere pop-up-nettet og fange fire spættede sæler. Yderligere én gik i et flankerende monofilgarn, fremstillet af fiskeline. Monofilgarnet, som tidligere har været benyttet i området, viste også sit værd ved at fange yderligere to sæler på to efterfølgende dage. De to typer fangstnet i kombination har indtil videre vist sig som den bedste fangstmetode over for de meget snu dyr.
Som en yderligere back-up til at fange sælerne havde forskerne indkøbt briller med nattesyn, så de ville kunne nærme sig sælerne i mørke uden at sælerne kunne se dem.
”Der blev imidlertid ikke brug for dem i denne omgang,” fortæller Rune Dietz med slet skjult ærgrelse.
Endnu smartere sendere
Rune Dietz er nyudnævnt professor i ”Conservation biology of marine mammals” ved DMU’s afdeling for Arktisk Miljø, og han er specielt begejstret for forskningssamarbejdet med SMRU, der giver adgang til ny teknik og store mængder detaljerede data om sælerne.
”Vi får et rigtig godt grundlag for at udvikle nye metoder og ny, mere intelligent teknologi til at overvåge havpattedyrene og således lære mere om dem og deres adfærd,” siger han.
For DMU har brugen af de nyudviklede GPS/SMS-sendere givet betydelig flere og mere nøjagtige positioner end tidligere, ligesom de også giver detaljerede oplysninger om sælernes dykkeadfærd og temperaturen i deres fødesøgningsområder.
”Senderne er ganske vist dyrere end de satellitsendere, vi normalt benytter,” siger Rune Dietz, ”men til gengæld er det billigere at få data over mobilnettet i stedet for via satellitsystemet.”
Forskerne forventer en levetid på de nye sendere på ca. fem-seks måneder. Hvis senderne stopper inden foråret kan det blive relevant med yderligere mærkninger på Rødsand for at se på sælernes brug af farvandene omkring Sydhavsøerne i forårsmånederne.
DMU’s samarbejde med SMRU kan tillige blive starten på udviklingen af endnu mere avancerede sendere med følere, der registrerer dyrenes pulsslag og kropsvarme. Sådanne sendere vil kunne fortælle om stress i dyrene og fastslå, hvor de finder føde.
”Det vil også være spændende at kunne udstyre dyrene med små videokameraer, så vi kan følge hvilke fiskearter, de spiser og hvor de gør det. En sådan ny viden vil være interessant, også i forhold til problematikken mellem sælerne og fiskeriet,” siger Rune Dietz.
DMU har tidligere afprøvet videokameraer på sæler ved Rødsand og narhvaler i Arktis, men kameraerne er stadig lidt for store til at sætte på dyrene i længere perioder. Den hastige udvikling inden for kamera- og videoteknik vil dog formentlig snart føre til brugbare løsninger.
Sælerne og havmølleparken
En interessant sidegevinst ved denne forundersøgelse til Femern Bælt-forbindelsen er, at forskerne får ny viden om dyrenes brug af den eksisterende og af den kommende havmøllepark, Rødsand II, ved Rødsand. Rødsand II bliver på ca. 200 MW og skal være tilsluttet offentligt net senest 30. september 2011.
”Vi kan bruge de nye data til at vurdere, hvorvidt dyrene bruger området mellem møllerne – enten som genvej til andre områder eller til at søge føde. Møllefundamenterne fungerer som et kunstigt rev med kolonier af f.eks. blåmuslinger, alger og fisk. Desuden er trawlfiskeri ikke tilladt i mølleområdet. Mølleparken kan derfor muligvis være gavnlig for sælerne,” fortæller Rune Dietz.
Professor Rune Dietz, tlf. 4630 1938,
Sælerne i Danmark
Årgang 14 nr. 1, 2. februar 2010