Aarhus University
DU ER HER: Udgivelser » DMUNyt (nyhedsbrev) » 2010 » Nr. 5

Den danske Rødliste opdateret med 2.702 arter af planter og dyr

DMUNyt 2010 nr. 5, 9. april 2010

Pragtbjørn. Foto: Per Stadel NielsenI dag offentliggør Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet rødlistestatus for i alt 2.702 arter af danske insekter, fisk, pattedyr, svampe, laver og karplanter. Resultaterne viser at 99 af arterne er forsvundet siden 1850, mens yderligere 427 arter er truet i større eller mindre grad. Inden for gruppen af laver er der særligt mange forsvundne og truede arter.

Den danske Rødliste opdateret med 2.702 arter af planter og dyr
Nyhedsartikel
Specialiserede arter i skove og på overdrev mest truede
Revisionen af Den danske Rødliste, som har stået på siden 2003, er nu tilendebragt. Status for alle gennemgåede arter viser at godt hver fjerde af de arter hvor der findes tilstrækkelige data er kategoriseret som truet i mindre eller større grad eller som forsvundet fra Danmark. Den største gruppe, nemlig hver femte af alle arter, lever i tilknytning til skov. Her er hver tredje art kategoriseret som truet eller forsvundet fra den danske natur. Samtidig viser status, at det er specialiserede arter i skove og på overdrev som er mest truede.
Opdatering af Den danske Rødliste 2009
2.702 arter fordelt på ni grupper af danske dyre-, svampe- og plantearter er blevet behandlet til Den danske Rødliste i 2009. Dermed er i alt 9.494 arter gennemgået efter de internationale retningslinjer som i 2003 blev taget i anvendelse i Danmark.
Miljøtilstanden i Horsens Fjord analyseret
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, har i samarbejde med Miljøcenter Århus analyseret miljøtilstanden i Horsens fjord for perioden 1985 til 2006. Analysen er foretaget for at styrke det faglige grundlag for implementeringen af EU’s vandrammedirektiv i form af en vandplan for fjorden og dens opland.
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2012