DMU har i mange af værkstedsområderne foretaget en vurdering af agerhønsenes levesteder efter et fastlagt skema.

Levestedsvurderingerne kan bruges af den enkelte landmand eller jæger f.eks. i forbindelse med etablering af plejetiltag til at få lokaliseret de steder i et område, hvor agerhønsene har de mindst gunstige levevilkår.

Systemet er stadigt under udvikling, og kan ikke betragtes som en facitliste, hvor fuglene vil forekomme. Der kan således godt optræde agerhøns i områder, der er vurderet som mindre gunstige som levested -  specielt i områder med tætte bestande, hvor der ikke er plads til alle agerhønsene de mest gunstige steder.

Foreløbigt er der to områder, der skiller sig ud som mere egnet for agerhøns end andre områder: Bramming og Kalø. Bramming havde i øvrigt i 2008 én af de tætteste bestande af agerhøns blandt alle værkstedsområder. Blandt de øvrige områder er der ikke nogen der skiller sig ud som særligt dårlige, men alle øvrige områder ligger i et tæt felt med relativ små forskelle i egnethed for agerhøns.

                                Agerhønsevenlige plejetiltag på Kalø, som bryder

                                marken op og bidrager til en høj score for

                                levestederne i dette værkstedsområde.