I dette forskninsprojekt undersøges, hvor kraftige marsvins ekkolokaliseringslyde er i naturen.

Et centralt spørgsmål i forbindelse med bifangst af marsvin drejer sig om, på hvilken afstand marsvin kan opdage et nedgarn. Ud fra viden om styrken af marsvins sonarsignaler, den akustiske reflektion fra nedgarn og følsomheden af marsvins hørelse er det beregnet, at et marsvin under gode betingelser (lav baggrundsstøj) kan opdage et nedgarn på ca. 4 meters afstand. Denne beregning er baseret på målinger af marsvinesignalers kildestyrke lavet på dyr i fangenskab. Det er imidlertid kendt fra bl.a. delfiner, at dyr i fangenskab bruger væsentligt svagere signaler end dyr i naturen. Det er derfor afgørende for pålidelige estimater af marsvins detektionsafstand til garn, at have pålidelige målinger fra dyr i naturen.

Sådanne målinger er endnu ikke foretaget hverken herhjemme eller i udlandet. Foreløbige observationer tyder på, at marsvin i naturen kan anvende signaler der er op til 20 dB kraftigere end for dyr i fangenskab. 20 dB svarer i denne sammenhæng til at detektionsafstanden til nedgarn øges fra ca. 4 meter til ca. 13 meter under gode betingelser.

Marsvins ekkolokaliseringslyde vil blive optaget fra båd. Ved at optage lyden fra flere hydrofoner på én gang kan man udregne præcis hvor marsvinet er. Ved at sammenholde afstanden til marsvinet med den lydstyrke man optager kan man beregne hvor kraftig en lyd marsvinet producere.

Projektet udføres af Danmarks Miljøundersøgelser i samarbejde med Århus Universitet.