Vænner marsvin sig til skræmmelyde (pingere)?
Poul Boel Jørgensen (Specialestuderende) og
Jonas Teilmann (Seniorforsker)
Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Arktisk Miljø
Baggrund
Hvert år drukner nogen tusinde marsvin i fiskernes garn i Danmark. Nedgarn er det redskab hvori flest marsvin drukner. Nedgarn består af 100m op til flere kilometer lange garn, som ankres ved bunden natten over eller i visse tilfælde i flere døgn. Efter mange års forskning i bifangst af marsvin i nedgarnsfiskeri i Europa og USA er der endnu ikke fundet en bredt accepteret løsning på problemet. Dette skyldes i høj grad, at man ved så lidt om marsvins evne til at opfatte garn og om deres adfærd i nærheden af garnene.
Hidtil er der brugt mest energi på at optimere brugen af pingere (akustiske alarmer) der skal skræmme marsvin væk fra garnene eller gøre dem opmærksomme på garnene. Siden 2000 har det for danske fiskere i Nordsøen været lovpligtigt at bruge pingere i garnfiskeriet på vrag i august-oktober. Siden 2005 har EU gjort det lovpligtigt at bruge pingere i en lang række fiskerier i EU (EU lov om pingere). Skov- og Naturstyrelsen udarbejdede ligeledes i 2005 i et samarbejde mellem Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri en handlingsplan der skal beskytte marsvin i danske farvande (Handlingsplan for marsvin).
På trods af lovpligtig brug af pingere, kender man ikke langtidseffekten af pingerne på marsvins adfærd og hvilken effekt udbredt brug af pingere vil have på marsvinenes bestandsudvikling. F.eks. er det uvist, om marsvinene stadig søger føde i områder, hvor der bruges pingere, eller om de skræmmes væk og undgår disse områder i kortere eller længere tid. For at kunne vurdere effekten af udbredt anvendelse af pingere er det vigtigt at vide, om anvendelse af pingere i det danske garnfiskeri udelukker marsvin fra vigtige fødesøgningsområder, hvilket på længere sigt kunne resultere i lavere reproduktion og højere dødelighed.
Formål
At undersøge om marsvin undgår områder, hvor der benyttes pingere, og i så fald om denne effekt er vedvarende gennem flere måneder, eller der sker en tilvænning (habituering)?
Metode
For at undersøge dette blev otte akustiske dataloggere (T-PODs), der registrerer marsvinenes sonar lyde, udlagt i Jammerland Bugt i Storebælt – et område kendt for sine mange marsvin. Feltarbejdet blev udført fra april til oktober 2005, hvor fem af de otte dataloggere lå på de samme positioner gennem hele perioden, imens tre gik tabt efter tre måneder. I maj blev der lagt to forskellige typer pingere ud i to områder – én type i hvert område. I de følgende 52 døgn, blev pingerne aktiveret og deaktiveret med 2-7 dages interval, alt imens dataloggerne registrerede tilstedeværelsen af marsvin. Derefter blev pingerne taget op, og den følgende måned fungerede som ”recovery-periode”, hvor marsvinene kunne ”komme sig” efter pinger-påvirkningen. I august blev pingerne atter sat ud, og denne gang forblev de konstant aktive i en måned. I september blev pingerne taget op og endnu en måneds ”recovery-periode” fulgte, hvorefter dataloggerne blev indsamlet og feltarbejdet afsluttet.
Vi er nu i gang med den statistiske bearbejdning af det meget store datasæt, med over en million registrerede sonar-klik fra marsvin.
En pinger er en plasticindkapslet højtaler på størrelse med en øldåse, som udsender en lyd der skal advare/skræmme marsvin. Pingeren sættes på fiskegarn for at mindske bifangst af marsvin.
Tryk her og lyt til lyden af de to typer af pingere under forsøget i Storebælt: