Marsvinet er den eneste hvalart, vi med sikkerhed ved yngler i de danske farvande. Foto: Signe Sveegaard/DMU

Marsvinet er en af de mindste hvalarter, der findes og den eneste der kan ses i vores farvande året rundt. Samtidig er marsvinet den eneste hvalart, vi med sikkerhed ved yngler her.

Forskere fra DMU har i samarbejde med andre institutioner kortlagt marsvinets vandringer og foretrukne opholdssteder såvel i de indre danske farvande som i den danske del af Nordsøen. Et vigtigt levested er defineret som et område med høj tæthed af marsvin gennem en væsentlig del af året.

Fra 1991-2007 har forskerne indsamlet omfattende data fra satellitsporing, fly- og skibsoptællinger samt fra såkaldt akustiske optællinger af marsvin i danske farvande. I undersøgelsen indgår satellitsporing af 63 marsvin fra 1997-2007 som det vigtigste datasæt til udpegning af vigtige levesteder.

De eneste farvande, som ikke er dækket af satellitsporing i undersøgelsen, er den sydlige del af den danske Nordsø og farvandet omkring Bornholm. I den sydlige Nordsø er udpegningen baseret på flyoptællinger, mens der ikke findes data, der kan understøtte vigtige områder omkring Bornholm. I den nordlige Nordsø og i de indre danske farvande blev akustiske optællinger brugt som en uafhængig metode til at verificere de vigtige områder identificeret ud fra satellitsporingsdata.

Det sker jævnligt at et eller flere marsvin forvilder sig ind i bundgarn, hvor de bliver fanget, men ikke drukner. Forskerne samarbejder med bundgarnsfiskerne, der melder forekomsten af dyr i deres net. Forskerne kan således rykke ud og undersøge marsvinene og eventuelt sætte satellit-sporingsudstyr på dem, før de slippes løs igen.

Fiskere hjælper med satellitmærkning af marsvin. Foto: Jonas Teilmann/DMU

16 områder prioriteret

Baseret på studier af delbestande og bevægelser af marsvinene er udpegningen af vigtige områder i de danske farvande opdelt i tre midlertidige forvaltningsområder, hvor der findes tilstrækkeligt med data:

• De indre danske farvande (syd for Læsø) inkl. den vestlige Østersø

• Nordlige Kattegat (nord for Læsø), Skagerrak og den nordlige Nordsø (nord for Ringkøbing)

• Den sydlige Nordsø (syd for Ringkøbing)

Inden for hvert midlertidige forvaltningsområde har forskerne prioriteret de vigtigste områder for marsvin på baggrund af den nuværende viden om bestande, individ-tæthed, sæsonvariation, tilstedeværelsen af voksne hunner og andre relevante informationer. Prioriteringen er defineret som 1) meget vigtigt område, 2) medium vigtigt område og 3) mindre vigtigt område.

I alt er 16 områder udvalgt og prioriteret (prioritet angivet i parentes), og de fordeler sig inden for de tre forvaltningsområder som følger:

Indre danske farvande: Nordlige Lillebælt (2), Sydlige Lillebælt (1), Sydlige Samsø Bælt (2), Nordlige Samsø Bælt (3), Nordlige Øresund (1), Store Middelgrund (2), Kalundborg Fjord (1), Storebælt (1) og Smålandsfarvandet (3).

Nordlige Nordsø: Omkring det nordlige Jylland (1) og Skagerrak (langs med Norskerenden) (2)

Sydlige Nordsø: Horns Rev (1) og Tyske Bugt (1)

Beskyttelse

Marsvinet er beskyttet under en række internationale aftaler, som Danmark har tiltrådt, og en handlingsplan udarbejdet af Miljøministeriet for deres beskyttelse blev revideret i 2005. Planen skal revideres igen i 2010.

Undersøgelsen er støttet økonomisk af Skov- og Naturstyrelsen, DTU Aqua, Fjord&Bælt og Syddansk Universitet.

Seniorforsker Jonas Teilmann, tlf 4630 1947, jte@dmu.dk

For yderligere information se:

Faglig rapport no. 657: High density areas for harbour porpoises in Danish waters. Teilmann, J., Sveegaard, S., Dietz, R., Petersen, I.K., Berggren, P. & Desportes, G. 2008: National Environmental Research Institute, University of Aarhus. 84 pp. – NERI Technical Report No. 657.

Summary | Sammenfatning | Full report i pdf-format (7,196 kB)  | Full appendix (18,949 kB) | Appendix 1 (6,881 kB) | Appendix 2-3 (2,122kB) | Appendix 4-5 (9,621 kB) | Appendix 6 (416 kB)