Du kan følge marsvinenes vandringer ved at klikke HER

Marsvinet ses ofte i følgeskab med andre artsfæller. Her ses en voksen hun i et bundgarn med en yngre han ved Korsør.

Marsvin er en af de mindste hvalarter der findes, og den eneste der kan ses i de danske farvande året rundt. Marsvin er små og hurtige, og ofte svære at få øje på - især hvis der er bølger. De findes i alle danske farvande, men er sjældne i Østersøen omkring Bornholm. En optælling i 2005 viste at der lever op mod 55.000 marsvin i havene omkring Danmark. Hvert år fanges flere tusinde marsvin som bifangst i fiskernes nedgarn der står på bunden.

Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet en handlingsplan med henblik på at få større kendskab til marsvin, og derved finde måder som kan mindske denne bifangst. I den forbindelse har Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) siden 1997 undersøgt marsvins vandringer og dykkeadfærd. Igennem årene har DMU samarbejdet om projektet med Syddansk Universitet, Odense, Kiel Universitet, DTU Aqua samt Fjord&Bælt i Kerteminde.

Formålet med undersøgelsen

• at undersøge hvor dyrene opholder sig på forskellige årstider.
• at finde ud af om marsvinene følger bestemte vandringsruter og om de har foretrukne levesteder.
• at finde ud af hvor dybt og hvor længe marsvin kan dykke.
• at undersøge om der er forskel på unge og gamle og hanner og hunner.
• at vurdere marsvinenes sundhedstilstand.
• at undersøge hvordan de fanger fisk ved brug af lyde - deres såkalte ekkolokalisering.
• at undersøge hvor tit de bruger deres ekkolokalisering for at se om det kan forklare hvorfor marsvinene ikke opdager nedgarnene, men filtres ind i dem og drukner.

Metoder
Marsvin er meget sky dyr og er svære at følge i naturen. Den eneste effektive måde at studere marsvinets liv er derfor ved at sætte instrumenter på dyrene, som kan måle hvad dyrene laver og sende disse informationer videre. Det er meget vanskeligt at fange marsvin til forskningsmæssig brug, og hele projektet er baseret på et godt samarbejde med bundgarnsfiskere rundt omkring i landet. Det sker jævnligt at et eller flere marsvin forvilder sig ind i et bundgarn, hvor de bliver fanget, men ikke drukner. Fiskerne ringer så efter os og hurtigst muligt rykker vi så ud til marsvinet.

Marsvinet bliver taget ombord på skibet og får monteret en lille satellitsender på rygfinnen. Senderen giver løbende information om dyrets dykkeadfærd og færden til os via satellit. Marsvin er ude af vandet i de ca. 30 minutter mærkningen varer. Vi tager desuden en blodprøve fra marsvinet, der bliver brugt til en generel helbredsundersøgelse af bestanden. Marsvinet bliver sluppet løs igen umiddelbart efter mærkningen, og herefter kan dyret følges via kontakten med satellitten. Når senderen falder af går den som regel tabt. Det hænder dog at en sender bliver genfundet og vi er meget interesserede i at få dem indleveret, mod en findeløn, så de kan bruges igen.

Marsvinet måles og vejses ombord og en satellitesender monteres på rygfinnen. Marsvinet holdes fugtig med våde håndklæder og der holdes øje med dets hjerterate og vejrtrækning under hele processen.

Mange lystsejlere og fiskere ser jævnligt marsvin når de er ude at sejle. Vi vil gerne have oplysninger om de marsvin vi har mærket også efter senderen er faldet af. Derfor er nogle marsvin blevet frysemærket med et nummer i håb om at nogen genkender dyrene og melder tilbage til os.

Resultater
Fra det øjeblik marsvinet bliver sat tilbage i vandet, kan det følges fra computeren hjemme på kontoret, og siden projektets start har vi fulgt op mod 100 marsvins vandringer i de danske, svenske, britiske, tyske samt norske farvande.

Sendernes levetid er begrænset af det indbyggede batteri, samt hvor tit senderen er programmeret til at sende data. Jo sjældnere den sender jo længere tid virker den. F.eks. har vi fulgt marsvinene i op til 13 måneder hvor senderen var tændt i to timer hver anden dag. Den teknologiske udvikling betyder at senderne hele tiden bliver mindre og kræver mindre strøm samtidig med at nye batterier har større kapacitet. Vi håber derfor med nye sendertyper at kunne følge marsvinene i endnu længere tid.

Det har vist sig at marsvin har meget individuelle adfærd men de foretrækker visse områder, hvor vi ser en høj koncentration af satellitmærkede marsvin. De områder med højest koncentration af marsvin, er nu udpeget til habitatområder under EU, dvs. der skal laves en særlig beskyttelse af marsvin i disse områder.

Vi har mærket flest af de unge dyr som endnu ikke er kønsmodne. Derfor ved vi nu at disse dyr kan strejfe langt omkring men at de ofte vender tilbage til det område de blev mærket i.

Kortet viser marsvin nummer 4’s vandringer. Marsvinet blev mærket ved Kerteminde den 8. november 2000. De små pile på stregerne mellem prikkerne viser den retning marsvinet er vandret.

Ingen af de marsvin vi har mærket ved Skagen er svømmet syd for Anholt. Man kunne derfor forestille sig at disse dyr tilhører en bestand der ikke synes om det ferskere vand i de indre farvande. De dyr der er mærket i de indre danske farvande, holder sig i området syd for Læsø bortset fra enkelte dyr, der om vinteren svømmer ud i Nordsøen. Genetiske undersøgeleser har også vist at der er tale om to adskilte populationer, der til en vis grad blander sig i det nordlige Kattegat. Denne viden har stor betydning, når man skal lave optællinger for at få et overblik over udviklingen i de enkelte bestande.

Hvor dybt og hvor længe kan marsvin dykke?

Halvdelen af de sendere der er blevet sat på marsvin har også indsamlet oplysninger om dyrenes dykkeadfærd. Det har vist sig at dyrene ofte dykker til bunden hvor mange fisk holder til. Marsvinene er aktive hele døgnet og dykker næsten lige så ofte om natten som om dagen. Marsvinene foretrækker dyk til mindre end 40 meter, men vi har målt dykkedybder ned til 200 meter i Skagerrak (Figur 1). 

Marsvin er ligesom alle andre hvaler, nødt til at komme til overfladen for at ånde med jævne mellemrum. De kan holde vejret meget længere end mennesker fordi de har et højere indhold af røde blodlegemer i blodet og musklerne. Disse blodlegemer fanger ilten når den trækker vejret og lagre den indtil den skal bruges. Marsvinet har derfor et større lager af ilt end mennesker. Desuden kan marsvinet indsnævre sine blodåre når den er neddykket således at kun hjertet, hjernen og musklerne får tilført iltet blod. Resultaterne i Figur 2 viser at marsvin kan holde sig neddykkede i op til 10 minutter, men den hyppigste dykkelængde er dog 1-2 minutter. Årsagen til at marsvinene nogle gange er neddykkede i længere tid skyldes enten at de dykker dybere og derfor er nødt til at være nede i længere tid eller måske at der er noget særlig interessant at jage.

Figur 1. Den maksimale daglige dykkedybde for 16 marsvin mærket med satellitsendere fra 1997-2001 i de danske farvande.

Figur 2. Dykketider for marsvin mærket med satellitsendere der indsamler og videresender informationer om dykkeadfærd til satellitterne.

Hvordan påvirkes marsvin af senderen?

Vi ved ikke hvordan marsvinenes adfærd påvirkes når de får påsat en satellitsender. Derfor foretog vi et eksperiment i foråret 2000, hvor vi satte en satellitsender på ryggen af et hun marsvin i fangeskab, nøjagtig som vi gør med dem ude i naturen. Forsøget foregik i Holland, i samarbejde med en gruppe hollandske forskere tilknyttet Harderwijk Dolphinarium.

Marsvinets adfærd blev observeret i godt 3 måneder, både før og efter påsætningen af satellitsenderen, samt efter senderen var taget af dyret igen. Vi fandt ud af at adfærden ændrede sig lige efter senderen var sat på, da marsvinet brugte mere tid på at hvile sig ved overfladen end normalt. Allerede efter en dag forsvandt denne påvirkning og marsvinet vendte tilbage til sin vanlige adfærd.

Selvom dette forsøg ikke viser om dyrene er hæmmet i f.eks. hvor længe og hvor dybt de kan dykke, er det positive resultat vigtigt for at kunne tro på de data vi får fra de vilde dyr. Det faktum at vi har haft kontakt med nogle marsvin i mere end et år viser også at dyrene klare sig fint med en sender på ryggen.

Vi håber at kunne fortsætte samarbejdet med hollænderne og følge flere marsvin både i bassinet og når de slipper dem ud i naturen igen. Dette vil også give os mulighed for at teste forskellige typer af sendere for at finde den type, der påvirker dyrene mindst.

Hvad skal vi bruge den nye viden til?

Satellitmærkningerne har givet os et utroligt spændende kig ind i marsvinenes verden. Aldrig tidligere har vi set hvad de enkelte dyr laver over en længere periode. F.eks. ser det ud til at marsvinene vender tilbage til de samme steder med jævne mellemrum hvilket tyder på at de kender vore farvande meget grundigt. De kan altså finde vej på en måde som er helt uforståelig for os mennesker. Om de bruger deres hukommelse og kan genkende havbunden eller om de har en form for kompas eller noget helt tredje er endnu uvist. Vores resultater har været med til at danne baggrund for udpegning af beskyttede områder for marsvin (se ovenfor), og indgår i vurderingen af påvirkninger fra mennekselige aktiviteter, f.eks. havmølleparker og broer. De satellitmærkede marsvin er derfor med til at vise hvordan vi kan foretage den nødvendige beskyttelse, så marsvinet kan vedblive med at være en vigtig del af vores natur.

Samarbejdet med bundgarnsfiskerne er uundværligt for projektet. De ringer når et marsvin går i nettet og er altid villige til at hjælpe med mærkningen.

Du kan følge marsvinenes vandringer ved at klikke HER

For yderligere information se:

Faglig rapport nr. 657: High density areas for harbour porpoises in Danish waters. Teilmann, J., Sveegaard, S., Dietz, R., Petersen, I.K., Berggren, P. & Desportes, G. 2008: National Environmental Research Institute, University of Aarhus. 84 pp. – NERI Technical Report No. 657.
Report i pdf-format (7,196 kB) |Appendix (18,949 kB)

Faglig rapport nr. 484: Satellitsporing af marsvin i danske og tilstødende farvande Af Jonas Teilmann, Rune Dietz, Finn Larsen, Geneviéve Desportes, Bruno Mølgaard Geertsen, Liselotte Wesley Andersen, Peter Aastrup, Jakob Rye Hansen & Lisette Buholzer. Faglig rapport fra DMU nr. 484. 86s. Rapporten kan downloades i PDF format. Hele rapporten i PDF format ( 5050 KB).

Sveegaard, S., Teilmann, J., Tougaard, J., Dietz, R., Mouritsen, K.N., Desportes, G. and Siebert, U. (in press). High density areas for harbor porpoises (Phocoena phocoena) identified by satellite tracking. Marine Mammal Science.

Edrén, S.M.C., Wisz, M., Teilmann, J., Dietz, R. & Söderkvist, J. (2010). Modelling spatial patterns in harbour porpoise satellite telemetry data using maximum entrophy. Ecography (Early View).

Eskesen, I.G., Teilmann, J., Geertsen, M.B., Desportes, G., Riget, F., Dietz, R., Larsen, F., Siebert, U. (2009).Stress level in wild harbour porpoises (Phocoena phocoena) during satellite taggging measured by respiration, heart rate and corstisol. Journal of the Marine Biological Association of the United Kingdom – JMBA 89(5): 885-892.

Akamatsu, T., Teilmann, J., Miller, L.A., Tougaard, J., Dietz, R., Wang, D., Wang, K., Siebert, U. & Naito, Y. (2007).Comparison of echolocation behaviour between coastal and riverine porpoises. - Deep-Sea Research Part II 54(3-4): 290-297.

Wilson, R.P., Liebsch, N., Davies, I.M., Quintana, F., Weimerskirch, H., Storch, S., Lucke, K., Siebert, U., Zankl, S., Müller, G., Zimmer, I., Scolaro, A., Campagna, C., Plötz, J., Bornemann, H., Teilmann, J. & McMahon, C.R. (2007). All at sea with animal tracks; methodological and analytical solutions for the resolution of movement. - Deep-Sea Research Part II 54(3-4): 193-210.

Teilmann, J., Larsen, F. & Desportes, G (2007): Time allocation and diving behaviour of harbour porpoises (Phocoena phocoena) in Danish waters. Journal of Cetacean Research and Management 9(3): 35-44

Geertsen, B.M., J. Teilmann, R.A. Kastelein, H.N.J. Vlemmix & L.A. Miller (2004). Behaviour and physiological effects of transmitter attachments on a captive harbour porpoise (Phocoena phocoena). Journal of Cetacean Research and Management 6(2): 139-146.