Den spættede sæl (Phoca vitulina) er Danmarks mest almindelige sælart. Tidligere genetiske undersøgelser af spættet sæl i Nordeuropa har vist at bestanden i danske og vestsvenske farvande er opdelt i to særskilte populationer - én østlig i Skagerrak-Kattegat-Østersøen og én vestlig i Vadehavet. Endvidere har telemetri- og mærkningsstudier vist, at der inden for disse populationer optræder en vis regional opdeling, men den genetiske basis for denne har ikke tidligere været undersøgt. En undersøgelse på finere skala er af stor vigtighed for at vurdere omfanget af udveksling mellem de enkelte sællokaliteter og derigennem evaluere afgrænsningen af de nuværende forvaltningsområder.

Med udbruddet af sælpest i 2002 opstod en unik mulighed for en sådan genetisk undersøgelse. Under epidemien blev flere tusind døde sæler registreret og indsamlet. Blandt disse blev der udvalgt vævsprøver fra 259 individer, repræsenterende 12 sællokaliteter i Danmark og det vestlige Sverige (Figur 1). Fra disse vævsprøver blev der gennem en række laboratorieprocesser udvundet og tydet små bidder af hvert enkelt individs DNA. Eftersom DNA nedarves fra forældre til unger, vil individer, der er i familie med hinanden, typisk minde mere om hinanden rent genetisk end individer, der ikke er i familie med hinanden. Princippet bag en genetisk undersøgelse er at kvantificere og analysere disse genetiske forskelle ved hjælp af ofte komplicerede statistiske computerprogrammer. Hvis forskellene mellem individer fra den samme lokalitet er lille, mens de er store mellem individer fra forskellige lokaliteter, tyder det på, at udvekslingen mellem sællokaliteter er begrænset. Omvendt vil hyppig udveksling mellem sællokaliteter være kendetegnet ved en lille genetisk forskel mellem individer både fra samme og forskellige lokaliteter.

Figur 1 De tolv sællokaliteter der er inkluderet i den genetiske undersøgelse. VAE Väderöarna (25); TIS Tistlarna (16); LAE Læsø (14); ANH Anholt (17); HES Hesselø (14); HAL Hallands Väderö (18); SAM Samsø (31); MAA Måkläppen (26); FAL Falster (15); LIE Limfjord Øst (28), LIW Limfjord Vest (27); WAD Vadehavet (28). I parentes er angivet antallet af individer indsamlet på hver lokalitet. 

Undersøgelsen viste, at en opdeling i en østlig og en vestlig population er stærkt underbygget. Desuden tyder det på, at den vestlige er splittet i en Limfjords- og en Vadehavspopulation, mellem hvilke der dog foregår en vis udveksling. Ved at estimere den genetiske differentiering inden for Skagerrak-Kattegat-Østersø-området, fandt man en betydelig genetisk forskel mellem visse lokaliteter, generelt svarende til et scenario med genetisk isolering over geografisk afstand. Det vil sige, at jo større geografisk afstand der er mellem to lokaliteter, des større genetisk differentiering kan man forvente at finde mellem dem. Resultaterne er skematiseret i Figur 2.

Figur 2 Skematisk fremstilling af resultaterne af den genetiske undersøgelse. Det tyder på at bestanden af spættet sæl i danske og vestsvenske farvande er opdelt i 5 underbestande i hhv. Skagerrak (Gul), Kattegat (Grøn), den vestlige del af Østersøen (Blå), Limfjorden (Rød) og Vadehavet (Lilla). Bemærk at afgrænsningerne er flydende, især mellem Vadehavet og Limfjorden. Se figur 1 for forkortelser.

Foruden at bidrage med vigtig viden om sælernes levevis og sammenhængen mellem de forskellige sællokaliteter, har resultaterne hjulpet til at forstå spredningen og effekten af sælpesten LINK samt dannet baggrund for sammenligninger med observationer foretaget gennem telemetri- og mærkningsstudier. På sigt kan resultaterne bruges til at vurdere sårbarheden af enkelt-lokaliteter i forhold til menneskeskabte og naturlige forstyrrelser så som rekreative aktiviteter, vindmølleparker til havs, fiskeri, forurening og sygdomme. Endelig kan de indgå som udpegningsgrundlag for reservater og nationalparker.  

Den genetiske undersøgelse blev udført som specialestudium af Morten Tange Olsen (mto@dmu.dk) i et samarbejde mellem Afdeling for Arktisk Miljø og Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet ved Danmarks Miljøundersøgelser og Københavns Universitets Afdeling for Evolutionsbiologi.

Supplerende læsning

Dietz R, Teilmann J, Henriksen OD, Laidre K (2003a) Movements of seals from Rødsand seal sanctuary monitored by satellite telemetry - Relative importance of the Nysted Offshore Wind Farm area to the seals. National Environmental Research Institute, Denmark pp 44. DMU teknisk rapport nr. 429. www.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR4429.pdf

Dietz R, Teilmann J, Rasmussen TD, Edrén SE, Henriksen OD (2003b) Sældøden i Danmark 2002, Status over indsamling, omfang og prøvetaging af spættet sæl (Phoca vitulina). Danmarks Miljøundersøgelser. 23s. - Arbejdsrapport fra DMU nr. 177. arbejdsrapporter.dmu.dk

Goodman S (1998) Patterns of extensive genetic differentiation and variation among European harbour seals (Phoca vitulina vitulina) revealed using microsatellite DNA polymorphisms. Molecular Biology and Evolution, 15, 104-118

Härkönen T, Harding KC (2001) Spatial structure of harbour seal populations and the implications thereof. Canadian Journal of Zoology, 79, 2115-2127

Härkönen T, Dietz R, Reijnders P, Teilmann J, Thompson P, Harding K, Hall A, Brasseur S, Siebert U, Goodman SJ, Jepson PD, Rasmussen TD, Thompson PM (2006) A review of the 1988 and 2002 phocine distemper virus epidemics in European harbour seals. Diseases of Aquatic Organisms, 68, 115-130 

Jepsen PU (2005) Forvaltningsplan for spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Halichoerus grypus) i Danmark. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

Rasmussen TD (2004) Age structure, growth and reproduction of harbour seals (Phoca vitulina) from Danish Kattegat and Limfjorden during the epizootic in 2002. Specialerapport, Københavns Universitet

Teilmann J, Heide-Jørgensen MP (2001) Sæler i Østersøen, Kattegat og Limfjorden 2000. In: Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne (ed. Laursen K). DMU teknisk rapport nr. 350.

Tougaard J, Ebbesen I, Tougaard S, Jensen T, Teilmann J (2003) Satellite tracking of harbour seals on Horns Reef. Technical report to Techwise A/S, Biological Papers from the Fisheries and Maritime Museum, Esbjerg. nr. 3 www.hornsrev.dk/Miljoeforhold/miljoerapporter/Hornsreef%20Seals%202002.pdf

Med tak

Indsamlingen og den genetiske undersøgelse blev sponsoreret af Skov- og Naturstyrelsen, Danmark, og Naturvårdsverket, Sverige.