Som en del af undersøgelserne af miljøeffekten af havvindmølleparker i Danmark, har DMU i samarbejde med Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg og Kiels Universitet gennemført undersøgelser af spættede sæler i Det danske Vadehav.

Sæl-fangsterne er foregået på Bollert Sand på nordspidsen af Rømø, hvor en af de største sælbanker i Det danske Vadehav findes. Her ligger næsten altid sæler på land, ved lavvande, og i de enkelte tilfælde, hvor de ikke ligger på Bollert, kan man se dem på den modsatte side af Juvre Dyb på sydkanten af Koresand ved Mandø.

Sæler i nettet ved Bollert på Rømø. Bagerst ses redningsbåden fra Havneby. Foto Svend Tougaard.

Sælerne fanges med et 100 m langt og 6 m dybt garn, der lægges ud i en halvcirkel rundt om sælerne fra en hurtig motorbåd (redningsbåden fra Rømø). Når nettet bliver trukket op på stranden, enten med håndkraft eller ved hjælp af et par medbragte biler, indeholder det som oftest mellem 10 og 30 sæler. De sæler, der skal mærkes udvælges, mens de resterende sæler slippes fri enten med det samme eller efter at være blevet målt og vejet.

Sælen gøres klar til mål og vægt.

Satellitsenderen limes fast på hovedet af sælen, hvor den bliver siddende indtil sælen næste gang skifter pels, dvs. den følgende sommer. Hele operationen tager, fra nettet bliver kastet til den sidste sæl er sluppet fri, maximalt to timer.

Satellitsendere og målepakker

Spættet sæl med satellitsender limet på hovedet. Foto: Svend Tougaard.

De sendere, der er blevet brugt, benytter det såkaldte Argos-system til positionsbestemmelserne. Dette system består af en række modtagere på vejrsatellitter i kredsløb om jorden, der gør det muligt at opfange svage signaler fra en sender på hovedet af en sæl og derved bestemme sælens position. Senderen på sælens hoved udsender et signal hvert 45. sekund, når sælen har hovedet oven vande, og satellitten kan bestemme retningen til senderen på sælen i det øjeblik den modtager signalet. Sælens position kan beregnes af satellitten, hvis den modtager mere end et signal fra sælen i løbet af en passage, dvs. fra satellitten dukker op over horisonten til den forsvinder igen (det tager 10-15 minutter).  Siden 2002 er 21 sæler fra Rømø blevet udstyret med en satellitsender.

Se mere her om positionsbestemmelse med Argos .

Sæl med satellitsender på hovedet og målepakke (datalogger) på ryggen. Målepakken (rød) sidder inde i en "rygsæk" af neoprenskum (blå) og frigives efter et par måneder. Rygsækken falder af når sælen fælder pelsen om sommeren. Foto: Svend Tougaard.

En del af sælerne er også blevet udstyret med en målepakke (datalogger), udstyret med en række sensorer, der løbende registrerer, hvad sælen foretager sig. Denne datalogger er udviklet på Kiels Universitet og indeholder bl.a. en fartmåler, en dybdemåler, termometer, sensorer der giver oplysning om sælens orientering i vandet og et 3D-kompas, der giver præcis information om sælens svømmeretning i 3 dimensioner. Hvis man hele tiden kender sælens fart og hvilken retning, den svømmer i, kan man løbende beregne dens position (metoden kaldes ”bestiknavigation”, og har været anvendt på skibe i mange hundrede år) og dermed få meget detaljeret viden om, hvordan den dykker og bevæger sig rundt i et område. Målepakkens største svaghed er at målingerne ikke bliver sendt løbende via satellit eller radio men bliver gemt i hukommelsen. Det giver mulighed for at opsamle meget mere detaljeret information, men til gengæld er man nødt til at finde målepakken igen. Den er udstyret med flydemiddel og i de fleste tilfælde skyller den op på stranden og bliver dermed fundet igen. Der er siden 2004 blevet sat målepakker 23 sæler, hvoraf syv også blev udstyret med en satellitsender.

Eksempler på resultater

Eksempel på positioner fra en voksen sæl mærket 18. september 2004 på Rømø. I de følgende tre måneder brugte sælen det meste af tiden med at finde føde i området nord for Horns Rev og Slugen, som er en dyb kanal gennem revet. De fleste gange gik sælen på land på  Langli Sand ud for Esbjerg, men var også tilbage på Bollert hvor den blev mærket.

Sælens Afstand fra hvilebanken (enten Bollert i Juvre Dyb ved Rømø eller Langli Sand i Grådyb ved Esbjerg) gennem de tre måneder satellitsenderen sendte. Bemærk det meget regelmæssige mønster, hvor sælen opholdt sig 1-2 uger til havs for at finde føde, returnerede til hvilebanken i en lille uge og derefter tog afsted på et ny fødesøgningstogt.

Tredimensionalt rekonstrueret svømmerute fra en sæl udstyret med målepakke. Den røde linie viser sælens dyk og bevægelse hen over bunden gennem en periode på ca. 45 minutter. Der ses et meget typisk mønster med gentagne dyk til bunden, hvor sælen brugte det meste af sin tid. Bemærk at skalaen på dybden er kraftigt forstørret i forhold til bevægelsen over bunden.

Eksempel på data optaget af målepakken over en periode på 25 minutter. Øverst ses dykkedybden, hvor det ses at sælen dykkede tre gange til 23 meters dybde (bunden) og opholdt sig der 5-6 minutter, hvorefter den steg op og blev i overfladen ca. 1 minut. Nedenunder ses temperaturen af vandet, hvor man kan se at temperaturen ved bunden var ca. 1 grad koldere end ved overfladen. Svømmevinkelen (pitch) viser at sælen svømmede vandret ved bunden og stod lodret i vandet ved overfladen. Nederst ses at sæeln svømmede størstedelen af tiden på ryggen, når den var ved bunden.

Undersøgelserne er finansieret af Energistyrelsen via de såkaldte PSO-midler (en afgift lagt oveni elprisen), og styres af en miljøgruppe sammensat af repræsentanter for Energistyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og elselskaberne EnergiE2 og ELSAM. Læs mere om Horns Rev havmøllepark og miljøprogrammet på www.hornsrev.dk, hvor rapporter om sælprojektet også kan downloades.

Link til alle positioner fra de 21 mærkede sæler.

Projektleder Jakob Tougaard.