Torsdag den 5. juni 2003 fik en ung vågehval monteret en satellitsender på rygfinnen. Det næste stykke tid vil satellitsenderen "sladre" om hvor vågehvalen opholder sig (klik her for at gå til satellitkort). Forskerne håber satellitsenderen kan afsløre ny viden om sammenhængen mellem vågehvaler forskellige steder i Nordatlanten - en viden der er vigtig i forbindelse med forvaltningen af hvalerne.

Torsdag den 5. juni 2003 fik bundgarnsfiskerne Svend, Michael og Henning Nielsen fra Skagen en noget usædvanlig fangst i garnet. En ca. 5 meter lang og 3 tons tung vågehval havde forvildet sig ind i deres bundgarn, som ellers var fyldt med sild, makrel, hornfisk og blæksprutter. Hvalen havde desuden et torskegarn om halen, som fiskerne fik skåret væk. Fiskerne kontaktede straks de to forskere fra DMU, som fiskerne allerede har et godt samarbejde med om indsamling af oplysninger og mærkning af marsvin.

Hvalen viste sig at være en ung vågehval, også kaldet sildepisker. Ved fælles hjælp lykkedes det fiskere og forskere at montere en satellitsender på hvalens rygfinne, og herefter blev hvalen sluppet fri.

Forsker Jonas Teilmann, DMU fortæller:

"Vi ved ikke ret meget om vågehvaler i de danske farvande eller om hvor meget kontakt de har til vågehvaler andre steder i Nordatlanten. Det er meget sjældent vi får mulighed for at sætte en satellitsender fast på en vågehval, så det var alle tiders chance. Ja, det er faktisk første gang det har været muligt i Danmark.

Satellitsenderen indsamler oplysninger om hvor hvalen svømmer hen, og afleverer dem til en satellit, som sender dem videre til en modtager på landjorden. Vi får mere at vide om vågehvalerne i de danske farvande, og samtidig er oplysningerne med til at løfte en lille flig af vågehvalernes liv i Nordatlanten."

Kort film som viser hvordan man sætter satellitsender fast på hvalens rygfinne.

Hvis filmen "hakker" kan det hjælpe at opdatere sin Flash . Når filmen er slut, foreslår YouTube andre film med de samme nøgleord; DMU har intet ansvar for disse film.

Oplysninger om hvalernes opholdssteder har blandt andet betydning, når man skal tage stilling til forvaltningen af hvalerne og vurdere, om det er fornuftigt at drive fangst på hvalerne og hvor mange hvaler man i givet fald kan fange. Det er noget forskere i både Island, Grønland og Norge hele tiden arbejder på at få mere at vide om.

Oplysningerne vil også kunne bruges, når man tager stilling til hvad man skal gøre med hvaler der er kommet på afveje, er viklet ind i garn eller strander på lavt vand.

Biologi og levevis Vågehvalen kaldes også sildepisker og er den mindste af bardehvalerne. Den findes vidt udbredt i den tempererede del af Nordatlanten. Omkring Danmark findes den i den nordlige del af Nordsøen og Skagerrak og lever både nær kysten og ude på dybere vand. En voksen vågehval bliver op til 10 m lang og vejer 5-10 tons. Hvalen er forholdsvis slank og har en lille seglformet rygfinne. De hvalarter, der holder til på den nordlige halvkugle, har ofte en hvid, båndformet aftegning på bugfinnerne.

Føden består af små krebsdyr (krill) og stimefisk som sild, torsk, sej og makrel, som den sier fra vandet ved hjælp af sine barder. Vågehvalen bliver kønsmoden i en alder af 7-8 år.

Vågehvalen findes i hele Nordatlanten og ses ofte ved både Øst- og Vestgrønland. Den Internationale Hvalfangst Kommission, IWC, har givet Grønland lov til at fange 175 vågehvaler årligt.

Nærbilleder af satellitsenderen som er monteret på vågehvalens rygfinne.

Yderligere informationer om Vågehvaler:

Kontakt: Forsker Jonas Teilmann, jte@dmu.dk, tlf. 4630 1947

Kontakt: Seniorforsker Rune Dietz, rdi@dmu.dk, tlf. 4630 1938

Generelt om Vågehvaler (Grønlands Naturinstitut)

Satellitsporing af Vågehval

Artikel i Marine Ecology Progress om vågehvalens genetiske populationsstruktur

Artikel i Polar Biology om variation af Cæsium-137 i Vågehvaler

Artikel i Environmental Pollution om organochloriner i vågehvaler