Af Bjarne Søgaard, Aksel Bo Madsen, Morten Elmeros & Mette Hammershøj
Sammen med landets amter har Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i foråret 2004 gennemført en landsdækkende overvågning af odderens udbredelse i Danmark, som et led i det nye Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA). På landsplan er odderen tidligere blevet overvåget i 1984-1986, 1991 og 1996, hvilket giver gode muligheder for at sammenligne bestandens udvikling over en 20-årig periode.
Foto: AQUA
Resultaterne viser, at odderen siden midten af 1980’erne har øget sin udbredelse i Danmark markant. I midten af 1980’erne fandtes odderen stort set kun i det nord- og nordvestlige Jylland (Ringkjøbing, Nordjyllands, og Viborg amter), men i dag er der blevet flere i Århus amt, og bestanden har igen udbredt sig til Vejle, Ribe og Sønderjyllands amter, hvor der nu findes odder tæt ved den dansk-tyske grænse. I Vestsjælland, hvor odderen mentes forsvundet indtil den blev genfundet i 1996, bekræfter to nye fund i 2004 at den stadigvæk er til stede(rettet 20/9 - 2005) .
Den positive bestandsudvikling kan bl.a. tilskrives en målrettet beskyttelse af arten, gennem udarbejdelsen af en forvaltningsplan i 1996, og senere i forbindelse med implementeringen af EF-habitatdirektivet. Påbud om anvendelse af stopriste i ruser og etablering af faunapassager ved nye og gamle vejanlæg har ført til, at færre oddere drukner i ruser eller dræbes i trafikken. Samtidigt har amterne i stigende grad taget hensyn til odderen i forvaltningen af det åbne land gennem øget beskyttelse af oddernes eksisterende levesteder, etablering af nye levesteder gennem naturgenopretningsprojekter og udpegning af spredningskorridorer.
Baggrund
Den danske odderbestand gik drastisk tilbage i 1960’erne og 1970’erne, og siden 1980 er odderen blevet betragtet som et af de mest truede pattedyr i Danmark. Arten gik også tilbage i andre lande, hvilket medførte at den i 1992 blev optaget på habitatdirektivets bilag II og IV over arter, der kræver udpegning af særlige bevaringsområder og streng beskyttelse.
På den baggrund udarbejdede Miljøministeriet i 1996 en forvaltningsplan for at beskytte og sikre den danske odderbestand og dens levesteder For at følge op på planen overvåges odderbestanden med mellemrum på 5-10 år. Fra 2004, hvor det nye nationale overvågningsprogram NOVANA er startet som et samarbejde mellem Miljøministeriet og amterne, skal odderen overvåges hvert 6. år for at opfylde habitatdirektivets forpligtelser.
Formål og metode
Formålet med overvågningen af odderen er derfor at indsamle data, der kan danne grundlag for en vurdering af artens status i forhold til habitatdirektivet, der har indført begrebet "gunstig bevaringsstatus" for både arter og naturtyper.
Gunstig bevaringsstatus indebærer, at hverken bestandens størrelse eller dens udbredelse må være i tilbagegang. Odderen er et sky dyr, der er mest aktiv om natten, så i praksis er det ikke muligt at få en egentlig opgørelse af bestandens størrelse. I stedet overvåges udbredelsen ved en indirekte metode, der baserer sig på, at odderen afmærker sit territorium med ekskrementer, som normalt placeres på iøjnefaldende steder langs sø- og vandløbsbredder.
Eftersøgning af ekskrementer og fodspor fra odder gennemføres på et landsdækkende net bestående af i alt 1.235 stationer, som grupperes i knap 500 10x10 km kvadrater (såkaldte UTM-kvadrater). Hvis der findes spor efter odder på bare én station i et kvadrat, registreres kvadratet som positivt for arten. På denne måde kan artens udbredelse sammenlignes mellem de forskellige overvågningsår.
For at sikre en ensartet og reproducerbar overvågning har Danmarks Miljøundersøgelser udarbejdet en teknisk anvisning for ekstensiv overvågning af odder. De tekniske anvisninger kan ses på DMU’s hjemmeside www.dmu.dk (under Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet og Fagdatcenter for Biodiversitet og Terrestrisk natur).
Antallet af individer kan som nævnt ikke opgøres, men et vist fingerpeg om udviklingen i bestandens størrelse kan opnås ved at se på, hvor mange stationer inden for det enkelte 10x10 km kvadrat arten er registreret på.
Resultater
Overvågning af odder i 1996 og 2004 omfattede 1.230 fælles stationer beliggende i 475 UTM-kvadrater (Tabel 1). I 1996 og 2004 blev der fundet spor efter odder på henholdsvis 21,4% og 47,6% af stationerne (Tabel 1). Det indikerer i sig selv en betydelig fremgang på landsplan i odderbestandens størrelse.
I 2004 blev der foruden de 475 10x10 km-kvadrater, som også blev undersøgt i 1996, foretaget supplerende undersøgelser i yderligere 9 kvadrater. Af de 475 kvadrater som blev undersøgt både i 1996 og 2004 var henholdsvis 132 og 253 positive. Det svarer til, at artens overordnede udbredelse i Danmark næsten er fordoblet over en periode på 8 år (Figur 1).
Samlet vurdering
Den nationale overvågning af odder i Danmark i 2004 viser en markant fremgang i udbredelsen i Danmark, ikke alene i forhold til den første landsdækkende kortlægning i 1984-1986, men også i forhold til den seneste kortlægning i 1996. Udbredelsen har været kraftigt stigende gennem hele perioden, idet antallet af kvadrater med forekomst af odder blev forøget med 28 i perioden 1986-1991, 37 i perioden 1991-1996, samt 121 i perioden 1996-2004.
Udviklingen tyder på, at der nu er ved at blive etableret et sammenhængende netværk af levesteder for odderen i Jylland, ligesom odderen stadig findes på enkelte lokaliteter på Vestsjælland(rettet 20/9 - 2005) .
På baggrund af sammenstillede overvågningsdata for odder frem til 2000 måtte DMU for fire år siden vurdere odderens bevaringsstatus i Danmark som usikker. De nye data fra odderovervågningen i 2004 vil danne udgangspunkt for en nærmere analyse og revurdering af bevaringsstatus – bl.a. på baggrund af de kriterier for gunstig bevaringsstatus, som DMU har udarbejdet for arter omfattet af EF-habitatdirektivet.
|
Amt |
Antal stationer |
Antal stationer 1996 |
Antal stationer 2004 |
||
|
Positive |
% |
Positive |
% |
||
| Nordjyllands |
150 |
57 |
38 |
136 |
90,7 |
| Viborg |
118 |
92 |
78 |
109 |
92,4 |
| Ringkjøbing |
149 |
89 |
59,7 |
132 |
88,6 |
| Århus |
135 |
23 |
17,0 |
104 |
77,0 |
| Ribe |
93 |
1 |
1,1 |
48 |
51,6 |
| Vejle |
86 |
1 |
1,2 |
38 |
44,2 |
| Sønderjyllands |
120 |
0 |
0 |
17 |
14,2 |
| Fyns |
116 |
0 |
0 |
0 |
0 |
| Vestsjællands |
99 |
0 |
0 |
2* |
2* |
| Frederiksborg |
42 |
0 |
0 |
0 |
0 |
| Roskilde |
26 |
0 |
0 |
0 |
0 |
| Københavns |
3 |
0 |
0 |
0 |
0 |
| Storstrøms |
93 |
0 |
0 |
0 |
0 |
| I alt |
1.230 |
263 |
21,4 |
586 |
47,6 |
Tabel 1. Antal undersøgte stationer i de enkelte amter i perioden marts-maj 1996 og 2004, samt antal og andele (i %) af positive stationer, hvor der blev fundet spor efter odder. Kun stationer der blev undersøgt begge år indenfor den anviste periode er medtaget. Bornholm er ikke medtaget, da odderen ikke findes på Bornholm. Det skal bemærkes, at de to fund af odder i Vestsjællands Amt i 1996 ikke indgår i tabellen. Det skyldes, at fundene i 1996 blev gjort på to supplerende stationer, og dermed ikke på nogen af de 99 faste, der er med i tabellen( * rettet 20/9 - 2005) .
|
|
|
|
|
|
| Figur 1a, 1b, 1c og 1d . Forekomst og udbredelse af odder i UTM-kvadrater på 10x10 km ved nationale overvågninger i Danmark i 1984-1986, 1991, 1996 og 2004(rettet 20/9 - 2005) . I kvadrater med udfyldte cirkler blev der fundet spor efter odder, og i kvadrater med åbne cirkler blev der ikke fundet spor. I kvadrater med grå cirkler blev der fundet spor ved supplerende undersøgelser i 1996 og 2004. | |
For yderligere information kontakt Bjarne Søgaard tlf. 8920 1546, bjs@dmu.dk