^{Uddrag af Faglig rapport fra DMU nr. 742, 2009 – Vildtbestande og jagttider i Danmark… http://www2.dmu.dk/Pub/FR742.pdf}

Faglig rapport fra DMU nr. 742, 2009 fremlægger det faglige grundlag for jagttidsrevisionen 2010. Den største del af rapporten udgøres af en artsvis gennemgang af udviklingen i bestand og jagtudbytte for de arter, der aktuelt har en jagttid i Danmark. For hver af disse arter foretages en vurdering af den aktuelle jagttid, herunder om der er behov for justeringer. Ved denne vurdering lægges hovedvægten på at undersøge, om der ud fra bestandsbiologiske analyser og vurderinger er behov for reduktioner eller andre tilpasninger af den aktuelle jagttid.

Forsknings- og overvågningsresultater kan ikke i sig selv bruges til at afgøre, hvor store påvirkninger af vildtbestandene der vil være politisk og administrativt acceptable. Disse grænser sættes i stedet af lovgivning på såvel nationalt som internationalt plan. På internationalt plan er det først og fremmest EU's Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiver, der har betydning for fastlæggelsen af jagttider i Danmark, men også en række konventioner og aftaler må tages i betragtning. På nationalt plan er det reglerne for fastlæggelsen af jagttider, som givet i Lov om jagt og vildtforvaltning, der skal tages i betragtning.

Bregnballe m.fl. (2003) gennemgik disse regler og fremhævede, at især bestemmelserne i Fuglebeskyttelsesdirektivet måtte forventes at få øget betydning for jagten i Danmark i fremtiden. Denne forventning er blevet opfyldt, men i de mellemliggende 6 år er anvendelsen af EU’s retningslinjer for fastlæggelsen af jagttider blevet meget mere kompleks, da der er opstået en række fortolkningsproblemer mht., hvad disse retningslinjer indebærer. I forhold til de to direktiver har Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening ønsket, at DMU især vurderer jagtens bæredygtighed, herunder om jagt på fuglearter, hvis bestande er i tilbagegang, og som har såkaldt "ugunstig bevaringsstatus", kan være bæredygtig.

I rapportens afsnit 2 gøres rede for disse regler og udviklingen i deres anvendelse samt for deres betydning for vurderingerne af de enkelte arters jagttider.

Rapportens afsnit 3 indeholder en gennemgang af de biologiske principper, der er lagt til grund for vurderingerne - med særligt henblik på at vurdere bæredygtighed. Afsnittet indeholder desuden en redegørelse for de data, der er til rådighed for de forskellige vildtarter.

Rapportens afsnit 4 indeholder en gennemgang af de arter, der aktuelt har en jagttid i Danmark. Mufflon og vildsvin er dog ikke behandlet, dels fordi de kun forekommer under hegn (mufflon på enkelte små øer), og dels fordi jagtudbyttet er yderst beskedent - 25-50 dyr årligt per art (Bregnballe m.fl. 2003). De øvrige 42 arter er gennemgået i samme rækkefølge som i bekendtgørelsen om jagttider. Endelig er 33 arter, der tidligere har haft en jagttid, og for hvilke Danmarks Jægerforbund har ønsket en biologisk vurdering af mulighederne for at genindføre en sådan, gennemgået i rapportens afsnit 5.

For hver af de i alt 75 arter, der gennemgås, er der indledningsvis gjort rede for deres forekomst i Danmark, deres bestandsstørrelser og bestandens udvikling. Artsgrupperne gæs, svømmeænder, dykænder og måger er endvidere givet en mere generel indledning. Beskrivelserne af forekomst er begrænset til de perioder af årscyklus, hvor der kan gives jagttid, dvs. forårstræk- og yngleperioderne dækkes kun perifert. Dernæst er jagten i Danmark beskrevet (jagttid, jagtudbytte, geografisk fordeling af udbyttet og andre relevante oplysninger som fx køns- og alderssammensætning). Endelig gives der en vurdering af jagtens aktuelle indflydelse på bestanden, jagtens bæredygtighed og den aktuelle jagttid.

I de to tidligere rapporter, der er blevet udarbejdet til brug for jagttidsrevisioner (Madsen m.fl. 1996, Bregnballe m.fl. 2003), blev det været tilstræbt at give en nogenlunde ensartet behandling af samtlige arter med jagttid. Erfaringer fra tidligere jagttidsrevisioner har imidlertid vist, at drøftelserne – naturligt nok – fokuserer på arter, der er i tilbagegang. I denne rapport er der derfor givet en noget mere udførlig gennemgang af en række arter, der aktuelt er eller menes at være i tilbagegang. For disse arter er der givet mere detaljerede beskrivelser af tilbagegangens omfang samt om, hvad man ved eller kan slutte sig til om årsagerne. Arter, hvis bestande enten er stabile eller i fremgang, er givet en mere kortfattet beskrivelse.