^{Uddrag af Faglig rapport fra DMU nr. 742, 2009 – Vildtbestande og jagttider i Danmark…  http://www2.dmu.dk/Pub/FR742.pdf} 

Jagt indebærer en række påvirkninger af de bestande, der jages. Man kan bruge forskning til at undersøge, hvilke og hvor store påvirkninger der er tale om, men forskningsresultater alene er ikke et tilstrækkeligt grundlag til at afgøre, hvor store påvirkninger der vil være politisk og administrativt acceptable.

 De politiske og administrative grænser for, hvor store påvirkninger jagten må påføre vildtbestandene, må i stedet findes i lovgrundlaget, såvel det danske (Lov om jagt og Vildtforvaltning) som det internationale (EFHabitatdirektivet, EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet og en række aftaler og konventioner, som Danmark som medunderskriver har forpligtet sig til at følge).

 Aktuelt er der imidlertid en betydelig uklarhed – og også kontroverser - både på nationalt og internationalt plan omkring, hvordan dette grundlag skal fortolkes og anvendes ved jagtens regulering. Den Europæiske Kommission har forsøgt at afhjælpe nogle af disse fortolkningsproblemer ved at udgive ”Vejledning om jagt i medfør af Rådets direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle (Fuglebeskyttelsesdirektivet)". I det følgende omtales denne for nemheds skyld som ”Vejledning om jagt”. Om de nævnte kontroverser hedder det bl.a. i den seneste version (februar 2008, den Europæiske Kommission, 2008a): ”Der har været en del blæst, og de seneste år også visse sammenstød, omkring forskellige jagtformers overensstemmelse med visse af direktivets bestemmelser. Disse uoverensstemmelser skyldes ofte forskellige fortolkninger af bestemmelserne”.

 "Vejledning om jagt" er kun retningsgivende, og den dækker ikke nødvendigvis selve Kommissionens holdninger. I indledningen fastslås, at den har en række begrænsninger, herunder at "Dokumentet afspejler således kun Kommissionens tjenestegrenes holdning og har ingen bindende virkning". Det fremhæves, at det påhviler EF-Domstolen at fastlægge den endelige fortolkning af direktivet - samt at der på en række af de kontroversielle områder ikke foreligger domme, der kan lægges til grund for en forvaltningspraksis. Det understreges dog samtidig, at det er medlemsstaternes eget ansvar at forvalte jagtområdet, herunder også at fastlægge deres jagtsæsoner, "i overensstemmelse med direktivets krav".

 Fortolkningerne af præcis hvilke krav, Fuglebeskyttelsesdirektivet stiller til jagten i Danmark, er altså for indeværende ret usikre. Nedenstående afsnit kan derfor ikke afspejle andet og mere end DMU's egne fortolkninger af direktivets bestemmelser. Disse fortolkninger repræsenterer, hvad der ud fra bestandsbiologiske synspunkter er de bedst mulige vurderinger af, hvordan disse bestemmelser skal omsættes til praktiske vurderinger af jagttider. Så længe der ikke er skabt præcedens gennem prøvesager indbragt for EF-Domstolen, er det ikke muligt at sige noget sik kert om, hvorvidt man kunne tænkes at fortolke bestemmelserne anderledes ud fra juridiske synspunkter.