^{Uddrag af Faglig rapport fra DMU nr. 742, 2009 – Vildtbestande og jagttider i Danmark… http://www2.dmu.dk/Pub/FR742.pdf}

Danmark er som medlemsstat forpligtet til at overholde direktiver udstedt af EU. Af disse har Rådets Direktiv 92/43/EØF (det såkaldte ”Habitatdirektiv”) og Rådets Direktiv 79/409/EØF/ (det såkaldte ”Fuglebeskyttelsesdirektiv”) meget stor indflydelse på vurderinger af jagt og jagttider. Det skyldes, at disse to direktiver sætter en række grænser for, hvilke arter medlemslandene må jage, og hvornår på året de må jages.

Derudover er Danmark medunderskriver af en række konventioner (hhv. Ramsar-, Bern-, og Bonn-Konventionerne samt under sidstnævnte også den såkaldte African-Eurasian Waterbird Agreement (AEWA). Dis-se er gennemgået af Bregnballe m.fl. (2003) og gennemgås ikke her, da de i praksis kun har haft begrænset betydning for den aktuelle vurdering af jagttider.

Habitatdirektivet i forhold til jagt

Habitatdirektivet blev udstedt i 1992 og er således af nyere dato end Fuglebeskyttelsesdirektivet, der er fra 1979. På flere områder er de formuleringer, der gives i Habitatdirektivet, derfor mere restriktive end i Fuglebeskyttelsesdirektivet. Da fugle ikke behandles i Habitatdirektivet, er de to direktiver efterfølgende blevet ”sidestillede”, i det mindste i Danmark, i den forstand at det er bestemt, at de regler og formuleringer, der er fastlagt i Habitatdirektivet, også skal gælde for fugle.

Habitatdirektivet handler ikke direkte om jagt. Men et helt centralt begreb i direktivet er den såkaldte ”bevaringsstatus”. En arts bevaringsstatus defineres i direktivet (Artikel 1, litra i) som "Resultatet af alle de forhold, der indvirker på arten og som på langt sigt kan få indflydelse på dens bestandes udbredelse og talrighed ...". Bevaringsstatus for en art kan iht. Habitatdirektivet betragtes som gunstig, hvis:

• "Data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på langt sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder, og
• Artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller der er sandsynlighed for, at det inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket, og
• Der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på langt sigt at bevare dens bestande".

Habitatdirektivet dækker først og fremmest en række naturtyper og arter, der er oplistet på direktivets Bilag I, II, og IV. Ingen af de pattedyrarter, der aktuelt har jagttid i Danmark, står på disse bilag, og for pattedyr er der således ikke nogen direkte begrundelse for at inddrage bevaringsstatus i en vurdering af jagttider. Danmarks Jægerforbund har imidlertid anmodet DMU om en vurdering af, om den danske bestand af spættet sæl kan bære en jagtlig udnyttelse. Arten står på Habitatdirektivets Bilag II og er behandlet nedenfor i Afsnit 5.

Fuglebeskyttelsesdirektivet i forhold til jagt

Fuglebeskyttelsesdirektivet tillader jagt på fugle, men pålægger medlemslandene en række restriktioner for jagten. Jagt er behandlet i direktivets Artikel 7, der lyder:

1. "De i Bilag II nævnte arter kan under hensyn til bestandens størrelse samt arternes geografiske udbredelse og formeringsevne inden for fællesskabet som helhed jages i overensstemmelse med den nationale lovgivning. Medlemsstaterne påser, at jagten på disse arter ikke er i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i arternes udbredelsesområder.
2. De i Bilag II/1 nævnte arter kan jages i det geografiske sø- og landområde, hvor dette direktiv finder anvendelse.
3. De i Bilag II/2 nævnte arter kan jages i de medlemsstater, hvorunder de er angivet.
4. Medlemsstaterne sikrer sig, at jagt, herunder i givet fald falkejagt, således som den skal finde sted i henhold til de i medlemslandene gældende jagtbestemmelser, udøves i overensstemmelse med princippet om fornuftig udnyttelse og en økologisk afbalanceret regulering af de pågældende fuglearter, samt at jagtudøvelsen er forenelig med de bestemmelser, der følger af Artikel 2, med hensyn til bestandene af disse arter og særlig af trækkende arter. De drager især omsorg for, at de arter, som omfattes af jagtlovgivningen, hverken jages i redetiden eller i de forskellige faser af yngletiden. Når det drejer sig om trækkende arter, påser de ganske særligt, at de arter, som omfattes af jagtlovgivningen, ikke jages i yngletiden og under deres træk til redebygningsstedet. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen alle formålstjenlige oplysninger om den praktiske gennemførelse af deres jagtlovgivning".

Direktivets Artikel 2, som bestemmelserne i Artikel 7 baseres på, omfatter alle fuglearter, "som i vild tilstand har deres naturlige ophold i det område, hvor direktivet finder anvendelse", og lyder:

"Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at opretholde eller tilpasse bestanden af samtlige de i artikel 1 omhandlede arter på et niveau, som især imødekommer økologiske, videnskabelige og kulturelle krav og samtidig tilgodeser økonomiske og rekreative hensyn".

Direktivets artikel 7 fastlægger således direkte, at jagt på fugle skal udøves i overensstemmelse med princippet om "fornuftig udnyttelse". Hvad begrebet "fornuftig udnyttelse" indebærer, diskuteres nedenfor, i Afsnit 3. Direktivet fastsætter desuden, hvilke fuglearter der må jages og i hvilke medlemslande.

Derudover indfører direktivet også en række bestemmelser om, at fuglearter ikke må jages hverken i yngletiden eller i forårstræktiden. Selv om dette lyder klart og enkelt, er der tilfælde, hvor en fortolkning er kompliceret. Mange trækfuglearter bevæger sig nemlig rundt i vinterkvartererne, og det kan være meget vanskeligt at afgøre, hvornår sådanne bevægelser går over i et egentligt ”forårstræk”.

Den Europæiske Kommission har i 2001 udarbejdet et dokument vedr. forårstræk- og yngletider for alle fuglearter på direktivets Bilag II (dvs. alle arter, der kan gives jagttid i medlemslandene). Efter optagelsen af nye medlemslande er dette dokument under udvidelse, og aktuelt er "Key concepts of Article 7(4) of Directive 79/409/EEC - Period of reproduction and prenuptial migration of Annex II Bird species in the 27 EU member states" (Den europæiske Kommission 2008b) udsendt til kommentering i medlemslandene. Dokumentet er dermed en foreløbig version. De steder, hvor der potentielt kunne være uoverensstemmelser mellem de træk- og yngletider, der er fastlagt i "Key Concepts", og de danske jagttider, blev drøftet udførligt af Bregnballe m.fl. (2003). De er nævnt i Afsnit 4 under de enkelte arter.

Derudover fastslås det i ”Vejledning om jagt”, at det generelt ikke er tilrådeligt at drive jagt på fuglearter eller bestande med "ugunstig" bevaringsstatus, heller ikke når jagten ikke er skyld i eller medvirkende årsag til den ugunstige status. Dermed er det i princippet også nødvendigt at inddrage bevaringsstatus i en vurdering af jagtens bæredygtighed for fuglearter. Det anføres dog også, at jagt på fuglearter med ugunstig bevaringsstatus kan forsvares som bæredygtig, såfremt der foreligger en forvaltningsplan for arten, der bl.a. skal redegøre for, hvordan jagten bidrager til bevarelsen. "Vejledning om jagt" afviser således ikke fuldstændigt mulighederne for en jagtlig udnyttelse af arter med ugunstig bevaringsstatus.

Selv om "Vejledning om jagt" fastslår, at der som udgangspunkt ikke bør gives jagttid til fuglearter med ugunstig bevaringsstatus, pålægger Fuglebeskyttelsesdirektivet ikke medlemslandene nogen direkte forpligtelse hverken til at vurdere eller til at indrapportere bevaringsstatus. Det skyldes, at Fuglebeskyttelsesdirektivet er fra 1979, hvor begrebet endnu ikke var introduceret. Af samme grund foreligger der praktisk taget ingen officielle vurderinger af bevaringsstatus for fuglearter, der kan anvendes ved vurderinger af jagttider. Det gælder ikke mindst for de trækfuglearter, hvor større dele af bestanden yngler uden for EU. For fuglearter med jagttid kan dette fx dreje sig om ynglebestande i Norge og Rusland. For disse arter vil en samlet bevaringsstatus - dvs. på bestandsniveau - kun kunne bedømmes af flere lande i fællesskab.

I "Vejledning om jagt" er der dog foretaget en række vurderinger - der altså ikke har nogen egentlig formel status - og en længere række af fuglearter på direktivets Bilag II er vurderet til at have ugunstig bevaringsstatus. Disse vurderinger er kommenteret nedenfor, dels i Afsnit 2.5 og dels i Afsnit 4 under de pågældende arter.

I henhold til Artikel 7 skal medlemsstaterne påse, at jagten i de enkelte lande ikke er i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i arternes udbredelsesområde. Der findes DMU bekendt ikke nogen samlet oversigt over disse foranstaltninger, og det ligger uden for rammerne af denne rapport at tilvejebringe en sådan. Det kan derfor ikke fuldstændigt udelukkes, at der i nogle tilfælde kan være truffet foranstaltninger, DMU ikke er bekendt med, og som derfor ikke er taget i betragtning i de nedenstående vurderinger.