^{Uddrag af Faglig rapport fra DMU nr. 742, 2009 – Vildtbestande og jagttider i Danmark… http://www2.dmu.dk/Pub/FR742.pdf}

Udover bestemmelserne om gunstig bevaringsstatus i Habitat-og Fuglebeskyttelsesdirektiverne udarbejder såvel Danmark som de andre medlemsstater også officielle rødlister over bl.a. pattedyr- og fuglearter. "Rødlister" er vurderinger af den aktuelle status for de forskellige arter, herunder hvilke der må betegnes som sjældne og/eller truede. Rødlisterne fastlægger således, hvilke arter der i henhold til § 3 stk. 2 i Lov om jagt og vildtforvaltning ikke bør gives jagttid, og selv om de ikke har samme juridiske status som EF-direktiverne og loven, må de tages i betragtning ved vurderingerne.

Retningslinjer for udarbejdelsen af rødlister fastlægges internationalt af IUCN (the International Union for Conservation of Nature). IUCN har senest udsendt opdaterede retningslinjer for bedømmelse i 2001. Den fulde tekst findes på internetadressen www.iucnredlist.org/static/categories_criteria_3_1. I henhold til det af IUCN udarbejdede system rubriceres arter i én af følgende kategorier, jf. DMU's hjemmeside www.dmu.dk:

• Forsvundet
• Kritisk truet
• Moderat truet
• Sårbar
• Næsten truet
• Ikke truet
• Utilstrækkelige data/ikke mulig/ikke bedømt.

IUCN's kategorier er beregnet til bedømmelse af arter på globalt plan, men kan også anvendes regionalt og lokalt. Her må man især være opmærksom på, at indplacering i én af rødlistekategorierne kan afhænge af, hvilket niveau der bedømmes på. Fx kan en art blive vurderet som kritisk truet på globalt plan, selv om arten stadig kan have enkelte områder, hvor den trives, og hvor den på lokalt plan kan blive bedømt som ikke truet. Det omvendte kan selvsagt også være tilfældet.

IUCN har udarbejdet et meget præcist grundlag for, hvad der skal tages i betragtning ved en bedømmelse af, hvilken kategori en art eller bestand skal placeres i. Følgende punkter tages i betragtning:

A. Bestandens udvikling. Er bestandens størrelse stabil, stigende eller faldende, og i sidstnævnte tilfælde hvor hurtigt?

B. Udbredelse. Hvor stor er udbredelsen, er den stabil, stigende eller faldende, og i sidstnævnte tilfælde hvor hurtigt?

C. Bestandens størrelse (I). Er bestanden under en vis størrelse, og samtidig faldende og/eller fragmenteret?

D. Bestandens størrelse (II). Er bestanden ekstremt lille og begrænset i udbredelse?

E. Risiko for uddøen. Kan det ved kvantificering af de foreliggende data vises, at der er en risiko for, at arten/bestanden uddør inden for de næste 100 år.

Den type analyse, der tænkes på under punkt E, er en såkaldt "Population Viability Analysis" (jf. afsnit 3.5.4 i rapporten).

Det skal bemærkes, at IUCN definerer en "bestand" som den del af individerne, der reproducerer sig. Unge, ikke kønsmodne individer og kønsmodne individer, der ikke yngler, indgår således ikke i de bestandsstørrelser, der lægges til grund for IUCN’s kriterier.

I henhold til Lov om jagt og vildtforvaltning bør der ikke gives jagttid til arter, der er sjælde eller truede. Arter, der er rødlistede som "kritisk truet" eller "moderat truet" bør derfor ikke gives en jagttid, mens arter, der vurderes som "ikke truet", i det mindste ud fra en rent bestandsmæssig betragtning kan bære en jagtlig udnyttelse. Det er dermed rødlisternes kategorier "næsten truet" og "sårbar", der kræver mere indgående overvejelser.

For at en art eller bestand kan vurderes at være sårbar, skal følgende være opfyldt (forkortet udgave, hvor kun de elementer i bedømmelsesgrundlaget, der får betydning for bedømmelsen af jagttider, er medtaget):

Vedr. punkt A

En art eller bestand vurderes som "Sårbar", såfremt ét eller flere af de følgende kriterier er opfyldt:

1. En reduktion i bestandsstørrelsen på 50% eller mere over de sidste 10 år eller 3 generationer (længste tid vælges, dvs. der er tale om en periode på mindst 10 år), hvis årsagerne a) kendes OG b) er reversible OG c) er ophørt.
2. En reduktion i bestandsstørrelsen på 30% eller mere over de sidste 10 år eller 3 generationer, hvis årsagerne er a) ukendte ELLER b) ikke er reversible ELLER c) ikke er ophørt.

Vedr. punkt C

En art eller bestand vurderes som sårbar, såfremt ét eller flere af de følgende kriterier er opfyldt:

Hvis bestandsstørrelsen er under 10.000 individer OG der

1. ENTEN vil være en (skønnet) fortsat tilbagegang på 10% eller mere over de næste 10 år eller 3 generationer
2. ELLER bestanden enten er stærkt fragmenteret eller samlet i en enkelt bestand.

Til det sidste punkt skal bemærkes, at bestande vil være sårbare, når de er stærkt fragmenterede, men de vil også være sårbare (fx over for sygdom), hvis de er samlet i en enkelt bestand.

Vedr. punkt D

En art eller bestand vurderes som sårbar, såfremt ét eller flere af de følgende kriterier er opfyldt:

Hvis bestandsstørrelsen

1. ENTEN er under 1.000 individer

2. ELLER udbredelsen er under 20 km².

Vedr. punkt E

En art eller bestand vurderes som sårbar, hvis kvantitative analyser viser, at sandsynligheden for at arten eller bestanden forsvinder i løbet af de næste 100 år er 10% eller større.

En art eller bestand bedømmes som ”næsten truet”, når den er tæt på at opfylde betingelserne for ”sårbar” uden helt at gøre det. IUCN's kriterier giver ikke nogen nærmere præcisering af, hvad der skal forstås ved "tæt på".

Hvis en art eller bestand hverken vurderes som uddød, kritisk truet, moderat truet, sårbar eller næsten truet, vurderes den som ikke truet.

Udover de nævnte kriterier, der omhandler bestandens størrelse, omfatter kriterierne for rødlistning (som i øvrigt også kriterierne for bevaringsstatus iht. Habitatdirektivet) tilsvarende punkter i forhold til udbredelse. Nogle af de vildtarter, der gennemgås her, ændrer tilsyneladende aktuelt deres udbredelse som følge af klimatiske ændringer. Der er dog ikke nødvendigvis tale om, at udbredelsesområderne formindskes, kun at de ændres, og da der i øvrigt foreligger meget lidt konkret viden om disse forandringer, er anvendelsen af kriterier ved vurdering af jagttider begrænset til den del af dem, der vedrører bestandenes størrelse og udvikling.

Hvis en bestand opfylder et kriterium på Rødlisten, der gør, at den eksempelvis klassificeres som sårbar udelukkende pga. tilbagegang, vil et ophør af tilbagegangen i 5 på hinanden følgende år betyde, at dens rødlisteplacering kan nedgraderes. Ved en vurdering af vildtbestandes udvikling kræves der således 5 sammenhængende år med stabil eller stigende bestandsstørrelse før det kan konkluderes, at en tilbagegang i en bestand er ophørt.