^{Uddrag af Faglig rapport fra DMU nr. 742, 2009 – Vildtbestande og jagttider i Danmark… http://www2.dmu.dk/Pub/FR742.pdf}

Vildtudbyttestatistik

Jagt påvirker bestandsstørrelser, i det mindste for de arter, hvor udbyttet udgør en ikke ubetydelig andel af den samlede bestand. En vigtig del af de biologiske overvejelser består derfor i at sammenligne størrelsen af det danske udbytte med bestandens størrelse.

Danmark er et af de europæiske lande, der har de bedste informationer på dette område. Siden 1941 har jægerne i Danmark årligt skullet oplyse, hvor stort et udbytte de i den forløbne sæson har haft af de forskellige vildtarter. I mange år har udbyttet skullet oplyses på amtsbasis, og am-terne har derfor udgjort en naturlig enhed, når udbyttet skulle opgøres på regionalt plan (fx Strandgaard & Asferg 1980).

Efter kommunalreformen i 2007 skal jægerne ved indberetning af deres jagtudbytte oplyse, i hvilke af landets 98 kommuner vildtet er nedlagt. Disse oplysninger vil, efterhånden som de indløber, utvivlsomt føre til en forbedret analyse af den geografiske fordeling (i procent) af jagtudbyttet i Danmark. Imidlertid foreligger der på tidspunktet for denne rapport kun oplysninger om udbyttets fordeling på kommuneniveau for to jagtsæsoner (2006/07 og 2007/08), da vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2008/09 endnu ikke var tilgået DMU. Figurerne i rapportens afsnit 4 og 5 bibeholder derfor de tidligere amter som basis for analyserne.

Et særligt problem udgøres af, at et stort antal jægere undlader at indberette deres udbytte. Mens mere end 90% af jægerne indsendte oplysninger i 1970’erne, er andelen siden da gradvist faldet til under 70%. For jagtsæsonen 2007/08, hvor indberetningsprocenten i første omgang var på 61%, har udsendelse af rykkerbreve dog resulteret i indberetninger fra ca. 85%. Pga. den lavere indberetningsprocent er udbyttetallene for de seneste sæsoner formentlig behæftet med større usikkerhed end tidligere.

I 2003 blev der gennemført en spørgebrevsundersøgelse for jægere, der ikke havde indsendt oplysninger. Hidtil var udbyttet blevet korrigeret ud fra den antagelse, at jægere, der ikke indberettede deres udbytte, i gennemsnit havde haft samme udbytte som jægere, der indberettede. Resultaterne viste imidlertid, at der blandt de jægere, der ikke indberetter deres udbytte, er en overvægt af jægere der ikke har nedlagt vildt (Asferg & Lindhard 2003). Dette er indarbejdet i korrektionen af vildtudbyttetallene fra og med sæsonen 2000/01. For nogle arter, fx gråand, kan der derfor ses et mindre fald i udbyttetallene regnet fra denne sæson.

Når jagttegnsløserne indberetter deres årlige udbytte, skal dyr og fugle ombragt ved regulering medregnes i tallene. De udbyttetal, der oplyses i de efterfølgende afsnit, omfatter således både jagtudbytte og regulering. For de vildtarter, der må reguleres iht. Bekendtgørelsen om vildtskader (BEK nr. 868 af 04/07/2007), er regler og perioder for regulering oplyst sammen med den egentlige jagttid. I de fleste tilfælde har man ikke nogen nærmere viden om, hvor stor en andel af det samlede tal der nedlægges hhv. ved jagt og regulering.

Vingeundersøgelser

Et særligt problem omkring opgørelsen af jagtudbyttet består i, at de vildtudbytteskemaer, jægerne skal udfylde, indeholder fem såkaldte ”samlerubrikker”. Der er 5 jagtbare gåsearter i Danmark, men udbyttet skal kun oplyses som samlet antal ”gæs”. Udbyttet af gråand skal oplyses i en rubrik for sig selv, mens de øvrige 6 jagtbare arter af svømmeænder oplyses samlet under ”andre svømmeænder”, udbyttet af ederfugl skal oplyses for sig selv, mens de øvrige 9 jagtbare dykandearter oplyses samlet i rubrikken ”andre dykænder”, udbyttet af ”bekkasiner” oplyses også samlet (dog er dobbeltbekkasinen efter fredningen af enkeltbekkasin i 2004 den eneste art i denne rubrik) og endelig skal udbyttet af tre jagtbare mågearter oplyses som ”måger”. For 23 af de 44 arter, der har jagttid i Danmark, foreligger der dermed ikke umiddelbart detaljerede oplysninger om udbyttet.

For at kunne udarbejde skøn over udbyttet af de enkelte arter i samlegrupperne indsamler DMU løbende vinger af vandfugle, der indsendes frivilligt af jægere. Ud over at disse vinger bruges til at estimere artssammensætningen i samlegrupperne giver de en række andre værdifulde oplysninger om jagtudbyttets tidsmæssige fordeling, dets køns- og alderssammensætning og om jagtformer.

For de talmæssigt betydningsfulde arter tilvejebringer vingeundersøgelserne et meget sikkert grundlag for at vurdere udbyttet m.v. For fuglearter, hvor det årlige udbytte er mindre, og hvor antallet af vinger indsendt til DMU er beskedent, vil oplysningerne i højere grad være påvirket af tilfældigheder i materialet. Da de færreste af disse arter har en jagtlig udnyttelse i Danmark, der har betydning på bestandsniveau, er der ikke i denne rapport forsøgt nogen egentlig statistisk analyse af resultaterne, bortset fra at der er givet en række kommentarer under de enkelte arter.

Tallene for vingeundersøgelserne i jagtsæsonen 2008/09 forelå først midtvejs i processen med at udarbejde denne rapport. En del af figurmaterialet er derfor omarbejdet, så figurerne inkluderer denne sæson. Af tidsmæssige grunde er materialet for 2008/09 dog ikke medtaget i de figurer, der viser den geografiske fordeling af indsendte vinger. Desuden kan det for enkelte vinger være vanskeligt at foretage aldersbestemmelse, mens der i andre tilfælde kan være usikkerhed omkring dato eller lokalitet. Det præcise antal af vinger, der indgår i de enkelte figurer nedenfor, kan derfor variere.