Foto: Morten D.D. Hansen.

^{Uddrag af Faglig rapport fra DMU nr. 742, 2009 – Vildtbestande og jagttider i Danmark… http://www2.dmu.dk/Pub/FR742.pdf}

Krage

Forekomst og bestandsudvikling

Der er to racer af krage i Europa, hhv. sortkrage (Corvus corone corone) og gråkrage (C. c. cornix). Sortkragen yngler almindeligt i det meste af Europa, mens gråkragen har sin udbredelse i Skandinavien og Østeuropa, mod syd til Ægypten. I Danmark kan sortkrage findes ynglende i det meste af landet, men dens hovedudbredelse er i det sydlige Jylland, mod nord ca. til en linje, der forbinder Varde og Haderslev, på Sydfyn, og på det sydlige Lolland (Grell 1998). Gråkragen yngler almindeligt i hele landet.

De danske ynglebestande er næsten udelukkende standfugle, med meget få genfund fra udlandet. Om efteråret trækker fugle fra de norske, svenske, finske og (formentlig i mindre omfang) baltiske bestande gennem Danmark. En del af disse fugle overvintrer i landet (Bønløkke m.fl. 2006).

Den samlede danske ynglebestand er senest vurderet til 150.000-300.000 par i 2000 (Birdlife International 2004). Bestanden er stigende. Antallet af ynglende sortkrager er vurderet til mellem 300 og 4.000 par (Grell 1998). En sammenligning med tidligere oplysninger (Salomonsen 1963) viser, at bestanden af sortkrage i Danmark er stabil eller måske svagt stigende.

Den norske bestand er vurderet til 200.000-700.000 par og stigende. Den svenske bestand er vurderet til 240.000-500.000 par og i tilbagegang, mens den finske bestand er vurderet til 160.000-230.000 par og i tilbagegang (Birdlife International 2004).

Jagttid

Krage har jagttid fra 1.9. til 31.1. Den må desuden reguleres ved skydning i februar og ved fældefangst i marts og april.

Jagtudbytte

I begyndelsen af 1970’erne blev der årligt nedlagt ca. 300.000 krager i Danmark. Siden er antallet faldet markant. Aktuelt nedlægges ca. 90.000 krager årligt (Fig. 4.11.1). Tallet inkluderer regulerede fugle.

Figur 4.11.1. Antallet af krager nedlagt eller reguleret årligt i Danmark, 1991/92-2007/08.

Figur 4.11.2. Den gennemsnitlige geografiske fordeling af nedlagte eller regulerede krager per km² i Danmark, 2003/04-2007/08.

Jagtens indflydelse på bestanden

De danske krager er standfugle, og hovedparten af de nedlagte eller regulerede fugle må formodes at tilhøre den danske bestand. Bestanden er tilsyneladende stigende - eller i det mindste stabil - og det kan således konkluderes, at jagten er bæredygtig.

Vurdering af gældende jagttid

Ud fra en bestandsbiologisk vurdering er der ikke grund til at ændre den gældende jagttid for arten.

I England er det blevet anbefalet at behandle de to racer af krager som selvstændige arter (Knox m.fl. 2002). Dansk Ornitologisk Forening har tilkendegivet, at grå- og sortkrage bør forvaltes som to selvstændige arter i forbindelse med jagtlovgivning, og har bedt DMU om at tage stilling til dette. Umiddelbart ville konsekvensen af at udskille sortkrage som selvstændig art i Danmark være, at den fredes, i og med den ikke længere vil have en jagttid.

I Fuglebeskyttelsesdirektivet behandles sortkrage og gråkrage dog stadig som racer, og de placeres samlet som én art på direktivets Bilag II. Så længe den Europæiske Kommission ikke har anerkendt en opdeling i to arter, foreligger der ingen tvingende grunde til en opdeling i den danske jagtforvaltning.

I ”Vejledning om jagt” er krage vurderet som havende ”Yderst gunstig” bevaringsstatus. Dette gælder for begge racer. Den danske ynglebestand af sortkrage er lille, men den er ikke sårbar, da den kun udgør den nordlige afgrænsning af en meget større bestand syd for grænsen. Skillelinjen mellem gråkrage og sortkrage har da også, så vidt vides, været stabil i en længere årrække, vel at mærke med den gældende jagtlige udnyttelse. Vælger man at følge DOF’s anbefaling om en opdeling i to arter, er det derfor en konkret mulighed at give sortkragen en jagttid identisk med den, der gælder for gråkragen.

Husskade

Forekomst og bestandsudvikling

Husskade er en almindelig ynglefugl i hele Danmark. Den er udpræget standfugl. Der foreligger enkelte genfund af husskader ringmærket i Norge og Sverige (Bønløkke m.fl. 2006), men jagten i Danmark omhandler i det væsentlige den danske ynglebestand.

Den danske husskadebestand blev i 1993-94 vurderet til 249.000 par (Grell 1998). Den er vurderet til 200.000-300.000 par og stigende af Birdlife International (2004).

Jagttid

Husskade har jagttid fra 1.9. til 31.1. Den må desuden reguleres ved skydning i februar og ved fældefangst i perioden 1.3.-15.4.

Jagtudbytte

Omkring 1970 blev der årligt nedlagt ca. 200.000 husskader årligt. Efterfølgende er udbyttet faldet, og i dag udgør det samlede antal husskader, der årligt nedlægges og reguleres, knap 40.000 fugle (Fig. 4.11.3).

Figur 4.11.3. Antallet af husskader nedlagt eller reguleret årligt i Danmark, 1991/92-2007/08.

Figur 4.11.4. Den gennemsnitlige geografiske fordeling af nedlagte eller regulerede husskader per km² i Danmark i sæsonerne 2003/04-2007/08.

Jagtens indflydelse på bestanden

Bestanden vurderes at være stigende. På den baggrund kan jagten umiddelbart vurderes som bæredygtig.

Vurdering af gældende jagttid

Ud fra en bestandsbiologisk betragtning er der ikke anledning til at ændre jagttiden for husskade.