Foto: Thomas Eske Holm.

^{Uddrag af Faglig rapport fra DMU nr. 742, 2009 – Vildtbestande og jagttider i Danmark… http://www2.dmu.dk/Pub/FR742.pdf} 

Dobbeltbekkasin

Forekomst og bestandsudvikling

Dobbeltbekkasin yngler i Danmark. Stort set hele ynglebestanden er trækfugle, der overvintrer i Vest- og Sydvesteuropa (Bønløkke m.fl. 2006). Om efteråret passeres Danmark af fugle fra Fennoskandien, Baltikum og muligvis Rusland (Bønløkke m.fl. 2006). Trækket finder sted fra slutningen af juli til ind i november. Disse fugle overvintrer i landene omkring Middelhavet samt i et område tværs over Afrika syd for Sahara.

Den danske ynglebestand var i slutningen af 1990’erne på 2.500-3.000 par (Birdlife International 2004), mens den omkring 1980 blev vurderet til 3.000- 4.000 par. Aktuelt er dobbeltbekkasinen dog stadig vurderet som "ikke truet" på den danske rødliste. Årsagen til tilbagegangen er muligvis dræning af fugtige områder og opdyrkning af tidligere yngleområder, en udvikling som har fundet sted i det meste af Europa.

Den norske bestand er på 70.000-150.000 par, den svenske 100.000

150.000 par, den finske på 80.000-120.000 par, den estiske på 20.000

30.000 par og den russiske, hvoraf en del formentlig passerer Danmark på efterårstrækket, på 300.000-850.000 par (Birdlife International 2004). Iht. Birdlife International (2004) er bestandene af dobbeltbekkasin i tilbagegang i hele Vesteuropa, og bestanden er reduceret med mere end 10% siden 1990. De norske, estiske og russiske ynglebestande vurderes dog af samme kilde som stabile.

Wetlands International (2006) vurderer den samlede vinterbestand i Vesteuropa til minimum 2.500.000 fugle. Samtidig angives, at det er usikkert, om den samlede bestand er stabil eller faldende (Wetlands International 2006, Delany m.fl. 2009).

Dobbeltbekkasinen er vurderet til at have ugunstig bevaringsstatus i ”Vejledning om jagt”. Vejledningen opgiver ingen referencer, og ingen nærmere begrundelse for, hvad vurderingen er baseret på, ud over at arten er anført under overskriften "Lokal". Givet bestandens samlede størrelse og den usikkerhed, der p.t. er om bestandsudviklingen, må status for arten siges reelt at være behæftet med en betydelig grad af usikkerhed.

Jagttid

Dobbeltbekkasin har jagttid fra 1.9. til 31.12.

Jagtudbytte

Udbyttet af bekkasiner oplyses i en samlerubrik, og frem til fredningen af enkeltbekkasin i 2004 indgik denne art i udbyttetallene. Efter 2004 repræsenterer tallet udelukkende udbyttet af dobbeltbekkasin. Iht. vingeundersøgelserne udgjorde enkeltbekkasin med 1.000-4.000 fugle årligt knap 9% af det samlede udbytte (Bregnballe m.fl. 2003). Udbyttet af bekkasiner lå i midten af 1940’erne på 40.000-50.000 fugle og steg til 70.000

80.000 fugle i sidst i 1960’erne. Derefter faldt det til 20.000-30.000 fugle i sidste halvdel af 1980’erne. Faldet er fortsat i 1990’erne, og i gennemsnit over de sidste 4 jagtsæsoner – hvor der altså er tale udelukkende om udbyttet af dobbeltbekkasin - er der nedlagt knap 15.000 fugle årligt (Fig. 4.8.1).

Det største udbytte af dobbeltbekkasin i Danmark tages i Vestjylland (Fig. 4.8.2).

Figur 4.8.1. Det årlige jagtudbytte af bekkasiner i Danmark, 1991/92-2007/08. Efter fredningen af enkeltbekkasin i 2004 består jagtudbyttet udelukkende af dobbeltbekkasin.

Figur 4.8.2. Den gennemsnitlige geografiske fordeling af jagtudbyttet af dobbeltbekkasin per km² i Danmark i sæsonerne 2003/042007/08.

Jagtens indflydelse på bestanden

Den samlede afskydning i Europa er ukendt, men antages at ligge på ca. en halv mio. fugle. Den må vurderes på baggrund af en bestand ved midvintertællingerne (dvs. efter afskydning) på 2,5 mio. bekkasiner. Det danske udbytte skal vurderes i forhold til de bestande, der passerer Danmark på efterårstræk. De udgør minimum 270.000-450.000 ynglepar, hvilket må vurderes at svare til en efterårsbestand på ikke under 800.000 fugle selv i år med dårlig ynglesucces.

I det omfang bestanden er i tilbagegang må det vurderes, at jagten bidrager til denne. Udbyttet i Danmark er imidlertid meget begrænset i forhold til størrelsen af de bestande, der jages, og et eventuelt ”dansk” bidrag til en tilbagegang vil være beskedent. Desuden kan dobbeltbekkasin meget vel være et eksempel på en bestand, hvor bærekapaciteten er faldende (jf. Fig. 3.5.4). Jagtens indflydelse på bestanden må vurderes som usikker, men det kan ikke udelukkes, at den reelt er bæredygtig, eller i det mindste tæt på at være det.

Vurdering af gældende jagttid

Det danske jagtudbytte tages af bestande, der uanset deres aktuelle udvikling stadig er store. På den baggrund vil det ikke være noget større bestandsmæssigt problem at fortsætte med den nuværende jagttid, indtil der eventuelt foreligger en nærmere afklaring af bestandsudviklingen.

Skovsneppe

Forekomst og bestandsudvikling

Skovsneppe yngler ret almindeligt i Danmark. Der er meget få genmeldinger, der kan belyse trækket af den danske ynglebestand (Bønløkke m.fl. 2006), men de danske fugle er sandsynligvis trækfugle, der overvintrer på De Britiske Øer og i Nordvest- og Vestfrankrig.

På efterårstrækket passerer større dele af de svenske, finske og baltiske bestande Danmark. Genmeldinger viser også, at Danmark formentlig passeres af fugle fra den vestligste del af den russiske ynglebestand (Bønløkke m.fl. 2006). Efterårstrækket finder sted fra oktober til slutningen af december, evt. begyndelsen af januar.

Den danske ynglebestand er vurderet til 2.500-3.000 ynglepar (Birdlife International 2004). Bestanden har været i fremgang indtil i det mindste 1990'erne (Grell 1998), men der foreligger ingen nyere tal, der kan vise, om det stadig er tilfældet.

Skovsneppen er vanskelig at registrere, og der hersker stor usikkerhed om størrelsen af de forskellige bestande. Ynglebestanden i Sverige er vurderet til 250.000-1.000.000 par, i Finland til 100.000-150.000 par, i Est-land til 20.000-50.000 par, i Letland til 20.000-30.000 par, i Litauen til 10.000-20.000 par og i Rusland til 1.200.000-5.000.000 par (Birdlife International 2004). Birdlife International (2004) angiver, at den russiske be-stand er i tilbagegang, og generelt i "moderat" tilbagegang i Vesteuropa. Om de bestande, der er genstand for en jagtlig udnyttelse i Danmark, oplyses dog, at den finske og estiske ynglebestand er i fremgang, mens bestandene i Sverige, Letland og Litauen er stabile. Antallet af skovsnepper, der overvintrer i Vesteuropa, vurderes til at være 10.000.000

25.000.000 fugle og til at være stabilt (Wetlands International 2006, Delany m.fl. 2009).

I ”Vejledning om jagt” er skovsneppe tillagt ugunstig bevaringsstatus, under overskriften "Sårbar, kraftig tilbagegang". I en fodnote sættes der dog spørgsmålstegn ved evalueringens gyldighed, idet det bemærkes, at nyere data tyder på, at antallet af ynglende skovsnepper er stabilt eller stigende i alle medlemsstater med undtagelse af UK.

Jagttid

Skovsneppen havde tidligere jagttid fra 1. oktober til 31.december. Fra jagtsæsonen 2004/05 er jagttiden udvidet til 1. 10.-15.1.

Jagtudbytte

Udbyttet af skovsneppe har været svagt stigende siden begyndelsen af 1980’erne (Bregnballe m.fl. 2003). Denne tendens er fortsat i de senere år, hvor udbyttet har passeret 40.000 og aktuelt nærmer sig 50.000 (Fig. 4.8.3).

Det største udbytte af skovsnepper i Danmark tages i Vestjylland (Fig. 4.8.4).

Figur 4.8.3. Det årlige jagtudbyt-60 te af skovsneppe i Danmark, 1991/92-2007/08.

Figur 4.8.4. Den gennemsnitlige geografiske fordeling af jagtudbyttet af skovsneppe per km² i Danmark i sæsonerne 2003/042007/08.

Jagtens indflydelse på bestanden

Der har været en del debat om jagtens indflydelse på bestandsudviklingen hos skovsneppe. Samlet vurderes, at der årligt nedlægges omkring 3,7 mio. skovsnepper i Europa, flest i Frankrig og Italien. På De Britiske Øer nedlægges ca. 150.000 skovsnepper, mens det samlede udbytte i Norge og Sverige aktuelt er under 10.000 fugle. I forhold til størrelsen af ynglebestandene er jagttrykket i Nord- og Nordvesteuropa formentlig mere beskedent end i andre dele af Europa, og de bestande, der jages i Danmark, synes da også at være stabile eller i fremgang. Det stigende danske udbytte kan også tyde på, at bestandene er i vækst. På denne baggrund vurderes jagten i Danmark som bæredygtig.

Vurdering af gældende jagttid

Ud fra en biologisk betragtning er der ikke anledning til at ændre den nuværende jagttid.