^{Uddrag af Faglig rapport fra DMU nr. 742, 2009 – Vildtbestande og jagttider i Danmark…  http://www2.dmu.dk/Pub/FR742.pdf} 

Ud over de 44 arter, der aktuelt har jagttid i Danmark, forekommer der en lang række andre arter fugle og pattedyr i landet. I det mindste nogle af disse arter vil potentielt kunne bære en jagtlig udnyttelse.

Danmarks Jægerforbund har ønsket en vurdering af, om der vil være mulighed for en bæredygtig jagtlig udnyttelse af følgende arter, der ikke aktuelt har jagttid:

• Pattedyr: Grævling, ilder, mink, vaskebjørn, mårhund, spættet sæl, bæver, sumpbæver, bisamrotte, egern
• Fugle: Skarv, fiskehejre, bramgås, mørk- og lysbuget knortegås, nilgås, amerikansk skarveand, enkeltbekkasin, strandskade, hjejle, strandhjejle, vibe, islandsk ryle, stor kobbersneppe, lille kobbersneppe, stor regnspove, lille regnspove, sortklire, rødben, hvidklire, hættemåge, stormmåge, råge, skovskade

Af disse arter er mink, vaskebjørn, mårhund, sumpbæver, bisamrotte, nilgås og amerikansk skarveand ikke hjemmehørende i Danmark. De må i stedet henregnes under begrebet ”invasive arter”. Dette begreb dækker arter, der er under indvandring, men som man ønsker at forhindre i at etablere sig i landet bl.a. fordi de kan påvirke den hjemmehørende fauna negativt. Af denne grund må de alle iht. Bekendtgørelse om vildtskader (BEK nr. 868 af 04/07/2007), § 9, nedlægges året rundt – og altså også i jagttiden.

Det er DMU’s opfattelse, at hvis man fortsat ønsker at forhindre disse arter i at etablere sig i Danmark, vil en generel bekæmpelse være påkrævet, snarere end indførelse af en egentlig jagttid. I øvrigt ville en vurdering af mulighederne for en jagttid ud fra de bestandsbiologiske kriterier, der bruges for den hjemmehørende fauna, utvivlsomt være, at de nævnte arters danske ”bestande” er for små og sårbare til, at de vil kunne bære en jagtlig udnyttelse. Dette gælder også for bæver, som blev genindført i 1999.

De øvrige arter gennemgås nedenfor, idet det dog skal bemærkes, at uanset om bestanden kan vurderes til at kunne bære en jagtlig udnyttelse kan flg. ikke få en sådan:

• Skarv, fordi den ikke står på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag II
• Fiskehejre, fordi den ikke står på direktivets Bilag II
• Bramgås, fordi den ikke står på direktivets Bilag II
• Råge står på Bilag II/2, men Danmark er ikke blandt de medlemsstater, der må give arten jagttid.

Som drøftet i Afsnit 3.5 kan alle potentielt jagtbare arter udsættes for en afskydning, der er større end bestanden kan bære. Omvendt vil selv me-get små og sårbare bestande kunne tåle en lejlighedsvis afskydning af enkelte individer. Når det skal vurderes, om en bestand kan bære en jagtlig udnyttelse, må det derfor tages i betragtning, hvor stor denne udnyttelse eventuelt ville være. For en art, der er fredet, kan dette selvsagt være ret hypotetisk. De fleste af de arter, der vurderes i de efterfølgende afsnit, har dog tidligere haft jagttid i Danmark, og for disse kan udbyttet vurderes ift. hvad det var i årene umiddelbart før de blev fredet, eventuelt med en korrektion for, at de på daværende tidspunkt havde en længere jagttid, end de ville kunne gives i dag.

Såfremt man ønsker at give jagttid til nogle af de arter, hvis bestande i det efterfølgende vurderes at kunne bære en jagtlig udnyttelse, må det gøres klart, at vurderingen er baseret på en prognose for udbyttets størrelse. Det vil være af afgørende betydning at få verificeret holdbarheden af denne prognose, og ikke mindst i en indledende periode, hvor bestanden i visse situationer må forventes at kunne udvise et indledende fald, jf. Fig. 3.5.1. Den første forudsætning for at verificere udbyttets størrelse vil naturligvis være, at vildtudbyttestatistikken udbygges med en rubrik for hver enkelt ny art.

For arter, hvor det må vurderes, at bestanden kan bære en jagttid ud fra en rent bestandsbiologisk betragtning, kan der være en række særlige problemer forbundet med at genåbne for en jagtlig udnyttelse. Ikke mindst har nogle – men ikke alle – af disse arter haft en længere periode med jagtfredning, hvor de har mistet deres skyhed over for mennesker, og hvor en eventuel fornyet jagtlig udnyttelse må introduceres meget lempeligt. For hver enkelt art er der derfor knyttet en række kommentarer om de eventuelle forvaltningsmæssige problemer, der er forbundet med at give dem en jagttid.