Foto: Morten D.D. Hansen.

^{Uddrag af Faglig rapport fra DMU nr. 742, 2009 – Vildtbestande og jagttider i Danmark… http://www2.dmu.dk/Pub/FR742.pdf} 

Hættemåge

Forekomst og bestandsudvikling

Hættemågen er en almindelig ynglefugl i Danmark. De fleste danske hættemåger er trækfugle og 85% af genmeldingerne af ringmærkede fugle i vinterperioden er fra udlandet. Efterårstrækket begynder tidligt, allerede i juli ligger gennemsnitspositionen for genmeldte unge hættemåger uden for Danmark, mens det for ældre fugle først er tilfældet i august (Bønløkke m.fl. 2006).

Trækket fra de fennoskandiske og baltiske ynglebestande passerer Danmark, og større antal af disse fugle overvintrer her i landet. Der er også genmeldinger af fugle fra det nordvestlige Rusland (Bønløkke m.fl. 2006). Hættemåger fra Rusland optræder især i november-marts.

I starten af 1960'erne blev den danske ynglebestand vurderet til ca.

400.000 par, men siden da er bestanden gået meget tilbage. I år 2000 blev ynglebestanden i Danmark skønnet til ca. 110.000-125.000 par (Birdlife International 2004). En lignende udvikling har fundet sted i andre nordeuropæiske lande. Også den svenske bestand er mere end halveret inden for de seneste årtier.

Den samlede ynglebestand i Danmark, Fennoskandien og Baltikum blev opgjort til 347.000-522.000 ynglepar omkring år 2002 (Birdlife International 2004). Det vil svare til en efterårsbestand på 1.000.000-2.000.000 individer. Den russiske ynglebestand, der sammenlagt er på 200.000-500.000 par (Birdlife International 2004), er ikke indregnet i tallene, fordi det er uvist, hvor stor en del af den samlede bestand der overvintrer i Danmark. Trods omfattende tilbagegang over en længere årrække er bestandene af hættemåge således fortsat store.

Jagttid

Hættemåge blev fredet i 1994. Indtil da var jagttiden 1. 9. til 29.2.

Jagtudbytte

Jagtudbyttet for hættemåge har været slået sammen med udbyttet for de andre jagtbare mågearter. Ud fra vingeundersøgelserne blev det estimeret, at der i sæsonerne 1990/91-1993/94 blev nedlagt hhv. 33.000, 17.000,

15.000 og 10.000 hættemåger.

Jagtens indflydelse på bestanden

Det er vanskeligt at vurdere jagtens bidrag til de tilbagegange, der har været i ynglebestandene. Betydningen af den ekstra dødelighed, som jagten har påført bestandene, afhænger af årsagerne til nedgangene, jf. Fig. 3.5.4. Der er indikationer på, at tilbagegangene i det mindste i nogle af yngleområderne kan skyldes et reduceret fødeudbud i yngletiden, i nogle områder som følge af omlægninger af landbruget, der bl.a. har betydet, at færre marker pløjes om foråret. I sådanne tilfælde har jagten næppe haft væsentlig betydning for, hvor kraftig bestandstilbagegangen har været. Samtidig har udbyttet været beskedent sammenlignet med det antal hættemåger, som har gjort brug af Danmark i jagtsæsonen, og sammenlignet med størrelsen af de gennemtrækkende og overvintrende ynglebestande.

Vurdering af mulighederne for genindførelse af jagttid

Hættemåge er på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag II/2. Belgien, Danmark, Tyskland, Estland, Spanien, Ungarn, Østrig, Slovakiet og Sverige kan give arten jagttid. Hættemåge har ingen jagttid i Sverige.

Ynglebestandene af hættemåge er i tilbagegang i alle de lande, hvorfra de trækkende og overvintrende gæster i Danmark kommer (Birdlife International 2004, Bønløkke m.fl. 2006). Det kan derfor ikke udelukkes, at en jagtmortalitet vil være additiv. Går man ud fra de tidligere udbyttetal, må det dog forventes, at en eventuel jagttid fra fx 1. september til 31. december vil resultere i et jagtudbytte svarende til det gennemsnitlige udbytte over de sidste fire år, hvor arten havde jagttid i Danmark. Prognosen er dermed, at der i gennemsnit ville blive nedlagt færre end 20.000 hættemåger om året. Dette udbytte er forholdsvis begrænset set i forhold til størrelsen af ynglebestandene.

Faldende udbud af føde i yngletiden kan være en væsentlig årsag til tilbagegange i dele af bestandene, og i det omfang, dette er tilfældet, vil påvirkningerne af ynglebestandene kunne svare til de scenarier, der er diskuteret i Afsnit 3 (Fig. 3.3 og 3.4). Med et forholdsvis begrænset udbytte i forhold til bestandsstørrelserne må det derfor vurderes, at genindførelse af en jagttid i Danmark sandsynligvis ikke vil føre til, at bestandene kommer til at falde til et væsentligt lavere niveau end ellers. Manglen på sikker viden om årsagerne til bestandenes tilbagegang betyder imidlertid, at denne vurdering repræsenterer et ”best possible case”scenarie.

I tilfælde af, at man vælger at give hættemåge en jagttid, vil en sådan kunne indføres uden nogen egentlig overgangsperiode.

Stormmåge

Forekomst og bestandsudvikling

Stormmågen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Størsteparten af den danske ynglebestand er trækfugle. Trækket påbegyndes tidligt, og de første genmeldinger af unge stormmåger fra udlandet er fra juli. Men det har tilsyneladende en større tidsmæssig udstrækning end trækket af hættemåge, da gennemsnitspositionen for genmeldte fugle først ligger uden for Danmark i september (Bønløkke m.fl. 2006).

Stormmåge optræder også talrigt på træk og som overvintrende i Danmark. Genmeldinger viser, at fugle fra de fennoskandiske, baltiske og russiske ynglebestande trækker gennem Danmark eller overvintrer her (Bønløkke m.fl. 2006). De trækkende og overvintrende stormmåger ankommer til Danmark i perioden august-november, idet fugle fra de nærmeste yngleområder (dvs. Sverige og Norge) ankommer først og fra de fjerneste (Rusland) sidst.

Efter at være tiltaget igennem første halvdel af 1900-tallet til en bestandsstørrelse på omkring 100.000 par i 1940'erne faldt den danske ynglebestand til et minimum i 1980'erne. I 1988 blev ynglebestanden i Danmark skønnet til omkring 29.000 par (Christensen 1990). Efterfølgende har bestanden stabiliseret sig og muligvis været i svag fremgang i de senere år (Heldbjerg 2006). Hvis denne fremgang er reel, kan det ikke fuldstændigt udelukkes, at fredningen i 1994 kan have haft en effekt.

Ynglebestandene af stormmåge er også i perioder gået tilbage i flere af vore nabolande. Den norske ynglebestand er i år 2000 vurderet til 60.000

120.000 par og i tilbagegang, den svenske til 100.000-200.000 par og i tilbagegang, den finske til 60.000-80.000 par og i fremgang, den estiske til 10.000-20.000 par og stabil og den russiske til 250.000-1.000.000 par og stabil (Birdlife International 2004). Det er uvist, hvor stor en andel af de russiske stormmåger der passerer Danmark på træk og/eller overvintrer, men fraregnet den russiske ynglebestand svarer de nævnte bestande formentlig til en efterårsbestand på mellem 750.000 og 1.500.000 fugle.

Generelt for Nordvesteuropa er udviklingen i den overvintrende bestand stabil eller svagt faldende (Delany m.fl. 2008).

Jagttid

Stormmåge blev fredet i 1994. Indtil da var jagttiden 1.9. til 29.2.

Jagtudbytte

Jagtudbyttet for stormmåge har været slået sammen med udbyttet for de andre jagtbare mågearter. Ud fra vingeundersøgelserne blev det estimeret, at der i årene 1991/92-1993/94 årligt blev skudt 12.000-24.000 stormmåger i Danmark. På tidspunktet for fredningen i 1994 udgjorde udbyttet af stormmåge ca. 10.000 fugle.

Jagtens indflydelse på bestanden

Det er uvist, om det jagttryk, der var på stormmåge i Danmark, var tilstrækkeligt stort til at påvirke udviklingen i ynglebestandene. Men udbyttet var beskedent sammenlignet med størrelsen af de ynglebestande, hvorfra de trækkende og overvintrende stormmåger kom.

Vurdering af mulighederne for genindførelse af jagttid

Stormmåge er på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag II/2. Danmark, Tyskland, Estland, Finland og Sverige kan give stormmåge en jagttid. Stormmåge har aktuelt en jagttid i bl.a. Sverige og Norge. Der er ikke noget tal for, hvor mange stormmåger der nedlægges i Europa, men for jagtsæsonen 2006/07 blev udbyttet i Sverige estimeret til 9.800 individer.

Lægges udbyttet i begyndelsen af 1990'erne til grund for en vurdering, vil udbyttet af stormmåge i tilfælde af en jagttid formentlig være omkring 15.000 fugle om året.

Med en jagttid fra fx 1. september til 31. december må det forventes, at der især vil blive nedlagt stormmåger, som tilhører ynglebestande i Danmark, Norge, Sverige, Finland og de baltiske lande. Norske stormmåger kan kun forventes at blive nedlagt i Jylland (jf. Bønløkke m.fl. 2006).

I Norge er bestanden i hastig tilbagegang i nogle af kystområderne, men der er fremgang i flere af indlandsområderne (Lorentsen & Christensen-Dalsgaard 2009). Det er usikkert, om jagt på stormmåge i Danmark vil påvirke bestandsudviklingen i Norge, men for de øvrige bestande vurderes det, at genindførelse af en jagttid sandsynligvis ikke vil have nogen væsentlig negativ effekt.

I tilfælde af, at man vælger at give stormmåge en jagttid, vil en sådan kunne indføres uden nogen egentlig overgangsperiode.

Råge

Forekomst og bestandsudvikling

Rågen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den yngler i hele landet, dog mere spredt på Lolland, Vestfyn, Jylland vest og syd for israndslinien og nord for Limfjorden (Grell 1998). De danske ynglefugle er næsten udelukkende standfugle. Om efteråret og vinteren forekommer desuden fugle fra de svenske, finske og baltiske ynglebestande (Bønløkke m.fl. 2006).

Den danske ynglebestand blev i 1990'erne vurderet til ca. 40.000 par (Grell 1998). Bestanden er svagt stigende og er sidst vurderet til 40.

50.000 par omkring år 2.000 (Birdlife International 2004). De bestande, der passerer Danmark på efterårstræk eller overvintrer her, udgør tilsammen 125.000-160.000 ynglepar (Birdlife International 2004), hvilket vil svare til en efterårsbestand på 300.000-500.000 individer. Det er dog formentlig kun en del af disse fugle, der passerer Danmark.

Jagttid

Rågen blev fredet i 1979. Indtil da var jagttiden 1.5 til 15.4., dvs. hele året på nær to uger.

Iht. Bekendtgørelse om vildtskader (BEK nr. 868 af 04/07/2007) kan der gives tilladelse til, at arten reguleres inden redebygning og æglægning, og at unger uden for reden reguleres i perioden 1.5. til 15.6.

Jagtudbytte

Udbyttet af råge (samlet antal fugle nedlagt på jagt og reguleret) udgjorde op til 1982 godt 100.000 fugle årligt (Strandgaard & Asferg 1980).

Regulering

Antallet af råger, der reguleres årligt i Danmark, er omkring 100.000. Det har været stigende i perioden 1991-2005, men har de seneste to år været lavere (Fig. 5.5.1). Langt størsteparten af de regulerede råger er unger, der skydes lige før flyvefærdighed.

Den geografiske fordeling af reguleringen (Fig. 5.5.2) afspejler stort set rågens forekomst som ynglefugl i Danmark.

Figur 5.5.1. Det årlige antal råger reguleret i Danmark, 1991/92- 2007/08.

Figur 5.5.2. Den geografiske fordeling (i procent) af antal råger reguleret i Danmark.

Reguleringens effekt på bestanden

Bestanden er i svag fremgang, og antallet af regulerede råger ligger dermed på et niveau, der ikke forhindrer bestandens vækst. Vækstraten måtte dog forventes at være højere, hvis arten ikke blev reguleret.

Forvaltningsmæssige problemer

I de seneste ca. 20 år har rågen i stigende omfang etableret kolonier i både mindre og større byer. Der klages i en del tilfælde over bl.a. støjgener.

Vurdering af mulighederne for genindførelse af jagttid

Råge står på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag II/2, men Danmark er ikke blandt de lande, der kan give arten en jagttid. I stedet må råge reguleres i kolonierne efter forudgående tilladelse.

Skovskade

Forekomst og bestandsudvikling

Skovskaden er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den danske ynglebestand er standfugle (Bønløkke m.fl. 2006). Arten forekommer desuden som trækgæst i varierende antal, i nogle år invasionsagtigt. Der er konstateret fugle fra både Skandinavien, Polen og Tyskland i Danmark (Bønløkke m.fl. 2006).

Den danske ynglebestand er vurderet til 56.000 par (Grell 1998) og svagt stigende (Heldbjerg & Eskildsen 2008). De samlede bestande, hvorfra fugle kan rekrutteres til Danmark om efteråret, er på over 500.000 ynglepar (Birdlife International 2004).

"Vejledning om jagt" indfører en ny kategori af bevaringsstatus, der betegnes som "Yderst gunstig". Skovskade er på listen over de arter, der gives denne status.

Jagttid

Skovskade blev fredet i Danmark i 1982. Indtil da var jagttiden 1.7. til 30.4.

Jagtens indflydelse på bestanden

Udbyttet af skovskade kan ikke vurderes, da arten i vildtudbyttestatistikken var grupperet sammen med husskade under "Skader". Men det var formentlig begrænset (Strandgaard & Asferg 1980).

Vurdering af mulighederne for genindførelse af jagttid

Skovskade er på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag II/2. De fleste EUlande, inklusive Danmark, må give arten en jagttid.

Bestandens størrelse og status betyder, at skovskaden vil kunne bære en jagtlig udnyttelse.

Skovskaden har ikke ændret adfærd/flugtdistance over for mennesker siden fredningen, og såfremt man ønsker at indføre en jagttid for arten må det vurderes, at den kan indføres direkte og uden problemer.