Havområdet langs Vest- og Sydgrønland fryser ikke til om vinteren. Derfor kaldes det også for åbentvandsområdet. Dette havområde er et meget vigtigt vinteropholdssted for hav- og kystfugle fra hele det arktiske område mellem det nordvestlige Canada og Svalbard. Almindelig ederfugl fra Vestgrønland, både almindelig ederfugl og kongeederfugl fra Nordgrønland og en stor del af både kongeederfugl og almindelig ederfugl fra det østlige Canada (Nuna-vut) opholder sig i åbentvandsområdet om vinteren.

Jagt er en vigtig aktivitet for befolkningen i Grønland, og den har både økonomisk, ernæringsmæssig og kulturel betydning. Ederfugle og lomvier er det vigtigste fuglevildt for stort set alle Grønlands fangere og fritidsjægere. Meget tyder på at der bliver skudt flere ederfugle i det fælles vinterkvarter i Syd-vest-grønland end bestandene kan bære.

Jagten på ederfugle i åbentvandsområdet ved Vestgrønland var intensiv hele vinteren igennem før den nye fuglebekendtgørelse. Ifølge den grønlandske jagtstatistik, Piniarneq, blev der i gennemsnit skudt 75.000 ederfugle (både kongeederfugl og alm. ederfugl) om året. Derudover vil den kommende olieefterforskning medføre en vis risiko. Disse forhold har med-vir-ket til at øge bevågenheden omkring vinterbestanden af ederfugle ved Vest-grønland.

Størsteparten af kongeederfuglene i Nordvestatlanten yngler i Canada, mens et mindre antal yngler i Nordvestgrønland og nogle få tusind par yngler i Nordøstgrønland. Der yngler ikke kongeederfugle i Vest- og Sydgrønland. I løbet af året trækker kongeederfuglene mellem yngleområder i det nordøstlige Canada og i Nordgrønland, fældeområder i bl.a. Vestgrønland og overvintringsområderne - specielt åbentvandsområdet ved Sydvestgrønland.

Også den almindelige ederfugl trækker i løbet af året mellem yngleområder og overvintringsområder. Hver vinter opholder ca. 460.000 almindelig ederfugl sig i havet ud for Sydvestgrønland, og området er derfor et vigtigt overvintringsområde for almindelige ederfugle. Om sommeren flyver disse ederfugle enten til Canada (80-90 %) eller nordpå til Vestgrønland (10-20%) for at yngle. Kun nogle få tusind bliver tilbage og yngler i Sydvestgrønland.

Resultatet af at ederfuglene trækker mellem yngle-, fælde- og overvintringsområder er, at fangere i de forskellige områder og lande i vid udstrækning "høster" af de samme ynglebestande, men på forskelligt tidspunkt af året. Det er derfor afgørende for en fornuftig og bæredygtig forvaltning af kongeederfuglen, at både forvaltere og jægere får et mere grundigt kendskab til både bestandsforhold og udveksling samt effekter af jagten.

De seneste år har Grønlands Naturinstitut, Danmarks Miljøundersøgelser m.fl. igangsat og gennemført en række undersøgelser af bl.a. bestandsforhold for ederfuglene. Denne viden er vigtig for at institutionerne i fremtiden kan rådgive Grønlands Hjemmestyre tilfredsstillende om artens sårbarhed overfor olieforurening, fangst og forstyrrelser.