Forårsrastepladser

I perioden fra 1996 til 1999 undersøgte vi, ved hjælp af små satellitsendere, den Grønlandske blisgås' trækforhold, samt raste- og ynglepladser i Island og på Grønland. Holdet bestod af Alyn Walsh fra Wexford Wildfowl Reserve, Dúchas/The Heritage Service, Irland, Tony Fox fra DMU (Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, tlf. 8920 1505) og Christian Glahder  fra DMU (Afd. for Arktisk Miljø, tlf. 4630 1946).

Den Grønlandske blisgås (Anser albifrons flavirostris ) er en underart af blisgås, og den yngler kun i Vestgrønland mellem Nuuk (64°N) og Upernavik (73°N). Den overvintrer i Irland og Skotland og trækker over Island og Grønlands Indlandsis forår og efterår. I Island raster den 2-4 uger, før det videre træk. Bestanden er i dag på godt 30.000 fugle, hvilket globalt set er en lille bestand. Som mange andre af verdens gåsebestande er antallet steget siden 1970erne. Dengang skønnedes bestanden til ca. 14.000 fugle, men især jagtstop i vinterkvartererne samt forbedrede fødeforhold har ført til fordoblingen af bestanden.

Formål

Formålet med satellitstudiet var især at finde vigtige forårsrastepladser for blisgæssene både på Grønland og i Island. På de grønlandske rastepladser opbygger ynglefuglene deres kondition efter trækket over Indlandsisen så de er istand til at yngle succesfuldt. Forstyrrelser fra f. eks. mineralefterforskning kan betyde ringere ynglesucces, hvorfor en beskyttelse af de vigtigste af disse pladser i en 3 ugers periode i maj er af betydning for bestanden. Et andet formål med studiet var at få et bedre kendskab til gæssenes trækforhold.

Metoder og resultater

Det første år afprøvede vi metoden på 12 gæs fanget i Wexford i det sydøstlige Irland. To typer attrapper med forskellig vægt og to typer seletøj blev afprøvet over en periode på 3 måneder hvor gæssenes adfærd blev undersøgt. De følgende 3 år satte vi 21 satellitsendere på gamle hanner der alle blev fanget i Wexford. Senderne vejede ca. 30 gram. Tolv af gæssene blev sporet til Island og 10 blev fulgt videre til Vestgrønland. Gæssene opholdt sig på 11 forskellige rastepladser hvor de 8 var nye mens de 3 var kendt fra en tidligere flybaseret undersøgelse. Gæssene opholdt sig i gennemsnit 11 dage på rastepladserne inden de trak videre til deres ynglepladser. De fleste af disse lå nordligt i udbredelsesområdet, helt op til knap 600 km nord for forårsrastepladsen.

Satellitsenderne sendte i omkring ½ år og enkelte gæs kunne følges tilbage til Island. Flere af gæssene blev set i Wexford samme efterår, oftest uden sender. Gæssene kan kendes på en kode på en halsring der blev påsat samtidig med satellitsenderen.

Hovedparten af gæssene startede trækket i medvind, og én gås trak de ca. 1600 km fra det sydøstlige Irland til det sydvestlige Island på bare 13 timer. Det er 124 km/time i gennemsnit! Vindhastigheder og -retninger dén dag bekræfter hastigheden. Tre gæs landede på kanten af polarisen der ligger ud for Grønlands østkyst, og stod her fra 7 til 30 timer. Én gås kom halvvejs over Indlandsisen, men vente af ukendte årsager om. Resten af sommeren tilbragte den på østkysten hvorefter den i det tidlige efterår vendte tilbage til Island og Irland.

Grønlandske blisgæs fanges med kanonnet i Wexford i det sydøstlige Irland. Her overvintrer 8-9.000 blisgæs hvilket er knap en tredjedel af bestanden. Billedet er taget i slutningen af marts. Foto: C. Glahder, DMU

Denne gammel han af Grønlandsk blisgås blev mærket med halsring og en satellitsender der vejede godt 30 g. Gåsen blev mærket i Wexford d. 22. marts 1998, trak 18.-20. april til Vestisland hvor den blev indtil d. 8. maj. Den 10. maj ankom den til Ilulissat, Jacobshavn, i Vestgrønland og den blev her indtil 20. september, hvor signalerne stoppede. D. 27. oktober 1998 sås den igen i Wexford, nu uden sender. Den er vist med hvide trekanter på kortet. Foto: C. Glahder, DMU

Trækbevægelser og ophold i Irland, Island og på Grønland af 11 Grønlandske blisgæs med påsatte satellitsendere. Senderne blev sat på i vinterkvarteret i Wexford, Irland, i marts og april fra 1997 til 1999. Kun tre gæs viser trækbevægelser tilbage til Island om efteråret. Den lyserøde position d. 25. oktober 1999 er mærkelig (gåsen burde være på vej tilbage til Irland) men (1) antyder at signalet er af ret god kvalitet.